Min store passion siden 2003
Kommer du her bare for at kopiere mine data og stjæle mine billeder, skal du vide, at du ikke er velkommen!
Hvis du kopierer mine data, er det dit eget ansvar at sikre, at de er korrekte
På siden finder du hovedparten af min slægtsforskning. Arkivalierne fra min adoptionssag er underlagt en tilgængelighedsfrist på 75 år, jf. arkivlovens § 23. Disse informationer vises ikke.
Jeg er stolt af oldefar Wilhelm Rudolf Stegemüller, der kom til Danmark i 1890 fra Frankfurt an der Oder importeret sammen med maskinerne, der skulle stå for produktionen af filthattene. Det er hans fortjeneste, jeg kom i gang med genealogien. Jeg ville kende til mit efternavn.
Wilhelm Rudolf Stegemüller vidste noget om integration og om at blive en del af et fremmed samfund. Man gifter sig med en af dem fra det nye land! Brylluppet stod i Kongens Lyngby Kirke en skyet dag i juli året efter.
Wilhelm Rudolf Stegemüller flyttede ind i Mesterlængen, for han var hattemagermester. Når man står med ryggen til Brede Hovedbygning, har man Mesterlængen som den venstre af de to lange længer. Han giftede sig med forvalter Jens Nielsens datter, så det har været et ægteskab i den pænere ende af Daverkosens fabrikssamfund ved Mølleåen.
Emilie Margrethe Nielsen var ved vielsen 5½ måneder henne med deres første barn: min farfar Rudolph Reinholdt Felix Stegemüller. De får sammen ti børn. Otte af børnene bliver voksne. Desværre har jeg kun truffet et af børnene (Kathe) ved et bryllup i 1972.
Også en biologisk slægt
Jeg har to slægter, idet jeg er adopteret. Min fars slægt består i vid udstrækning af daglejere, arbejdsmænd og fiskere i Maribo Amt. Min mors slægt er "pretty well off".
Den biologiske slægt er fattig på billeder og historier. Det bliver primært til kolde facts. Jeg gerne vil i kontakt med mennesker, der kan hjælpe mig til forståelse af mit ophav.
Kilder og inskriptioner:
Jeg har fokus på at verificere alt i primære kilder. Det har jeg haft, siden jeg startede i februar 2003. Det er blevet meget nemmere siden dengang, fordi stamdata fra kirkebøger og folketællinger er tilgængelige online.
Jeg viser transskriptionerne, så når du finder du noget her, bør det være let at komme videre. Finder du fejl, hører jeg gerne fra dig.
Jeg har gjort meget ud af historierne her på siden. Læs hvis du har tid og lyst.
Slægtsforskningsprogram: I august 2024 er jeg skiftet til Family Historian efter 18 år med Legacy. Det skyldes, at jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med pengemaskinen MyHeritage.
I gang med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)?
Efterhånden har jeg mange års erfaring med at sætte TNG op. Denne side er lavet i TNG. Derfor har jeg udviklet FAQ til TNG, som du finder her. Den sætter dig i gang med at lave en hjemmeside med TNG. Det er overraskende let, og du sparer tusindvis af kroner årligt i forhold til at offentliggøre dine resultater på fx MyHeritage.
Jeg yder support i rimeligt omfang, hvis du, efter at have prøvet selv, giver op. Det er en forudsætning, at du på forhånd har orden i data og billeder, for jeg gider ikke gøre orden i dine ting for nu at sige det lige ud. Du boooker en times gratis support via FAQ'en. Jeg besvarer ikke e-mails mv. om support.
Bortset fra det er jeg både venlig og hjælpsom.
Du er på min slægtshjemmeside.
Jeg håber, du kan lide mit design.
Lad mig vide, om du synes om siden, eller om noget kunne gøres bedre.
Vi er de udvalgte. I enhver familie er der en, måske to, der er kaldet til at finde forfædrene. At sætte kød og blod på anerne og få dem til at leve lidt igen. Til at fortælle familiens historie og til på en måde at få anerne til at føle sig kendt og værdsat. Slægtsforskning er ikke en kølig indsamling af kolde facts om fødselsdatoer og dødsdatoer men i stedet er det en måde at puste liv i dem, der er gået forud. Vi er stammens historiefortællere, og alle stammer har en sådan. Vi er kaldet af vores gener. De, der er gået forud, råber til os: ”Fortæl vores historie” og det gør vi så. Når vi finder anerne, finder vi også os selv.
Hvis du klikker på knappen "Mere" kommer du til den anden del af det, der fik mig i gang med slægtsforskningen. Jeg ville finde frem til omstændighederne i forbindelse med min adoption i 1966. Det var et utrolig spændende stykke arbejde. Arkivalierne er underlagt en grænse på 75 år, så det er begrænset, hvad der kan fortælles.
Jeg har gjort meget ud af fortællingerne her på siden, da slægtsforskning som nævnt ikke bare er jagten på dåbs- og dødsdatoer, der udgør skelettet i fortællingerne. Jeg har leet og grædt med anerne, måske mest det sidste, for det er jo drabene, selvmordene, dødfødslerne mv., der fylder i arkivalierne.
I min nære slægt er det min oldefar på Brede, der fylder. Fabrikssamfundet Brede ved Mølleåen har beskæftiget mig meget. Jeg har det som om, jeg kommer hjem, hvis jeg tager en tur derud.
Mormor fylder også, især fordi hun fik en lille ’uægte’ pige, der blev sat i pleje som helt lille. Historien er, at mormor løb grædende efter bilen, da den kørte væk med lille Margith i hendes første leveår. Ingen efterkommere i Margiths nye familie vidste noget om, at hun ikke var en Nielsen men en Christensen. Det kom først frem ved Margiths død.
Mormor fik endnu et ’uægte’ barn, der skulle blive min onkel Hans. Faderen var en musiker, og mormor kaldte ham altid for ’kapelmesteren’.
Hvis du klikker på knappen 'Mere', kommer du til en side, hvor jeg fortæller mere om de nærmeste slægtninge.
Hvis du klikker på dette link kommer du til små og store fortællinger om mine aner. Det er spændende historier, så glæd dig.
Slægtsforskning uden kilder er mytologi. Man skal kunne argumentere seriøst for de resultater, man har fundet. Derfor er der kilder på alt i databasen. Dette link fører dig til en oversigt over alle mine kilder.