Min helt store hobby siden 2003
Kommer du her bare for at kopiere mine data og stjæle mine billeder, skal du vide, at du ikke er velkommen!
Hvis du kopierer mine data, er det dit eget ansvar at sikre, at de er korrekte
På siden finder du langt hovedparten af min slægtsforskning. Arkivalierne fra min adoptionssag, vedrørende mine biologiske forældres rent private forhold, er underlagt en tilgængelighedsfrist på 75 år, jf. arkivlovens § 23. Disse informationer vises derfor ikke.
Jeg er stolt af oldefar Wilhelm Rudolf Stegemüller, der kom til Danmark i 1890 fra Frankfurt an der Oder. Jeg føler næsten, jeg har kendt ham. Det er hans fortjeneste, at jeg kom i gang med genealogien. Jeg ville kende til mit efternavn.
Min oldefar vidste noget om integration og om, hvordan man bliver en del af et fremmed samfund! Man gifter sig med en af dem fra det nye land. Som tænkt så gjort og brylluppet stod i Kongens Lyngby Kirke en skyet dag i juli året efter, han kom til Danmark.
Wilhelm Rudolf Stegemüller flyttede ind i Mesterlængen på Brede, for han var Hattemagermester. Når man står på trappen med ryggen til Brede Hovedbygning, har man Mesterlængen som den venstre af de to lange længer. Tit og ofte har jeg tænkt over, hvordan parrene i min anetavle har mødt hinanden – men Wilhelm Rudolf Stegemüller og Emilie Margrethe Nielsen kunne næsten ikke undgå at mødes. De var naboer ude i Brede. Hun var datter af forvalter Jens Nielsen, så det har formentlig været et ægteskab i den lidt pænere ende af direktør Daverkosens fabrikssamfund ved Mølleåen.
Årsagen til ægteskabet skal vel dels søges i almindelig og banal kærlighed, dels i det faktum, at Emilie Margrethe Nielsen ved vielsen er 5½ måneder henne med deres første barn: Rudolph Reinholdt Felix Stegemüller (som skulle blive min farfar). De får sammen ni børn, der alle fødes på Brede. De otte af børnene bliver voksne, kun den lille Rigmor Margrethe dør to måneder gammel. Desværre har jeg kun truffet et af børnene (Kathe) ved et bryllup i 1972.
To slægter
I modsætning til de fleste har jeg to slægter at forske i, da jeg er adopteret. Min biologiske slægt på min fars side består i vid udstrækning af daglejere, arbejdsmænd og fiskere i Maribo amt. I adskillige tilfælde dør den ene part tidligt, hvorpå den efterlevende gifter sig igen og får flere børn. Min biologiske mors slægt er "pretty well off".
Den biologiske slægt er fattig på billeder og historier, der skal verificeres. Det bliver primært til kolde facts. Det er alligevel spændende, fordi det er mit biologiske ophav og fordi jeg gerne vil i kontakt med mennesker, der kan hjælpe mig til forståelse af dette.
Kilder og inskriptioner:
Jeg har fokus på at verificere alt i originale kilder. Det har jeg haft, siden jeg startede i februar 2003. Det er blevet meget nemmere siden dengang, fordi stamdata fra kirkebøger og folketællinger nu er tilgængelige online. Nu kan man lave seriøs slægtsforskning hjemme ved PCen.
Derfor undrer jeg mig over de store databaser på nettet, hvor der ikke er angivet kilder. Oplysninger derfra kan være fingerpeg i den rigtige retning men heller ikke mere.
Det er længe siden, jeg holdt op med at undersøge resultater fra fx geni.com og MyHeritage. Oplysningerne derfra består i vid udstrækning af, hvad folk har skrevet af efter hinanden. Den slags ønsker jeg ikke i min database.
Jeg viser inskriptionerne, så hvis du finder du noget hos mig, bør det være let at komme videre. Finder du fejl, hører jeg meget gerne fra dig.
Jeg har gjort meget ud af historierne her på siden, og det vil glæde mig, om du har lyst at læse dem.
Som slægtsprogram bruger jeg Legacy.
I gang med TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)?
Efterhånden har jeg mange års erfaring med at opsætte TNG, som denne side er lavet i. Derfor har jeg udviklet FAQ til TNG, som du finder her. Den sætter dig i stand til at komme i gang med at lave en hjemmeside med TNG. Du vil konstatere, at det er overraskende let, og at du kan spare tusindvis af kroner årligt i forhold til at offentliggøre dine resultater på fx MyHeritage.
FAQ'en rummer også et forum, hvor der kan stilles spørgsmål til FAQ'en, hvis der er noget, du er i tvivl om. Jeg yder support i rimeligt omfang, hvis du, efter at prøvet selv, giver op. Det er en forudsætning, at du på forhånd har orden i data og billeder, for ellers er arbejdet for stort. Og jeg gider ikke gøre orden i dine ting for nu at sige det lige ud.
Christian Wilhelm Rask Licht. Direkte ane i biologisk slægt
Farfar Felix Stegemüller gift med Karen Sørensen
Mine forældre Jørgen Stegemüller og Jytte Baunsgaard Kristensen
Min kære mormor Mary Christensen gift med Carl Frederik Kristensen
Du er på min slægtshjemmeside.
Jeg håber, du kan lide det nye design. Selv kan jeg godt lide den måde, slægten nu præsenteres på - især det forhold, at der er mere plads til både tekst og billeder.
Lad mig vide, om du synes om siden, eller om noget kunne gøres bedre.
Vi er de udvalgte. I enhver familie er der en, måske to, der er kaldet til at finde forfædrene. At sætte kød og blod på anerne og få dem til at leve lidt igen. Til at fortælle familiens historie og til på en måde at få anerne til at føle sig kendt og værdsat. Slægtsforskning er ikke en kølig indsamling af kolde facts om fødselsdatoer og dødsdatoer men i stedet er det en måde at puste liv i dem, der er gået forud. Vi er stammens historiefortællere, og alle stammer har en sådan. Vi er kaldet af vores gener. De, der er gået forud, råber til os: ”Fortæl vores historie” og det gør vi så. Når vi finder anerne, finder vi også os selv.
Hvis du klikker på knappen "Mere" kommer du til den anden del af det, der fik mig i gang med slægtsforskningen. Jeg ville finde frem til omstændighederne i forbindelse med min adoption i 1966. Det var et utrolig spændende stykke arbejde. Arkivalierne er underlagt en grænse på 75 år, så det er begrænset, hvad der kan fortælles.
Jeg har gjort meget ud af fortællingerne her på siden, da slægtsforskning som nævnt ikke bare er jagten på dåbs- og dødsdatoer, der udgør skelettet i fortællingerne. Jeg har leet og grædt med anerne, måske mest det sidste, for det er jo drabene, selvmordene, dødfødslerne mv., der fylder i arkivalierne.
I min nære slægt er det min oldefar på Brede, der fylder. Fabrikssamfundet Brede ved Mølleåen har beskæftiget mig meget. Jeg har det som om, jeg kommer hjem, hvis jeg tager en tur derud.
Mormor fylder også, især fordi hun fik en lille ’uægte’ pige, der blev sat i pleje som helt lille. Historien er, at mormor løb grædende efter bilen, da den kørte væk med lille Margith i hendes første leveår. Ingen efterkommere i Margiths nye familie vidste noget om, at hun ikke var en Nielsen men en Christensen. Det kom først frem ved Margiths død.
Mormor fik endnu et ’uægte’ barn, der skulle blive min onkel Hans. Faderen var en musiker, og mormor kaldte ham altid for ’kapelmesteren’.
Hvis du klikker på knappen 'Mere', kommer du til en side, hvor jeg fortæller mere om de nærmeste slægtninge.
Hvis du klikker på dette link kommer du til små og store fortællinger om mine aner. Det er spændende historier, så glæd dig.
Slægtsforskning uden kilder er mytologi. Man skal kunne argumentere seriøst for de resultater, man har fundet. Derfor er der kilder på alt i databasen.
