Min store passion siden 2003
Du vil både finde rå data og historier - og du vil finde kilder på alle data. I øjeblikket arbejder jeg med en gennemgang fra A til Z af mine gamle data, der stammer fra mine første år som slægtsforsker i 2003. Dengang var jeg glad, når jeg kunne gå hjem fra arkivet en lørdag eftermiddag med tre dødsfald og en vielse, for der var ingen kilder på nettet.
Nu har det danske rigsarkiv sørget for scanning og deling af millioner af arkivalier, og tusindvis af slægtsforskere har tastet data fra folketællinger, gravsten, dødsattester mv. Det medfører, at man nu kan sidde hjemme ved skrivebordet og dyrke seriøs slægtsforskning. Det er fantastisk.
Min gennemgang af data vil formentlig først være afsluttet i 2030, så hvis du finder data, du mener er forkerte, er du velkommen til at sende mig en mail. Så ser jeg hurtigst mulig på det.
Hvis du kan supplere mine data, hører jeg også meget gerne fra dig.
"Vi er de udvalgte. I hver familie er der en, som synes at være kaldet til at finde forfædrene. At sætte kød på deres knogler og få dem til at leve igen. At fortælle familiens historie og føle, at de på en eller anden måde kender og godkender den. Slægtsforskning er ikke en kold indsamling af fakta, men i stedet at puste liv i alle dem, der er gået forud.
Vi er stammens historiefortællere. Alle stammer har en. Vi er så at sige blevet kaldt af vores gener. De, der er gået forud, råber til os: Fortæl vores historie. Så det gør vi.
Når vi finder dem, finder vi på en eller anden måde os selv. Hvor mange grave har jeg stået foran nu og grædt? Jeg har mistet tællingen. Hvor mange gange har jeg ikke sagt til forfædrene: »Du har en vidunderlig familie, du ville være stolt af os«. Hvor mange gange er jeg gået hen til en grav og har følt, at der på en eller anden måde var kærlighed til mig? Det kan jeg ikke sige. Det handler om mere end bare at dokumentere fakta. Det handler om, hvem jeg er, og hvorfor jeg gør de ting, jeg gør."
Her kan du dykke ned i enten slægter eller steder
Jeg vil meget gerne i kontakt med mennesker, der kan tilføje viden om mennesker med efternavnet ”Stegemüller” eller ”Stegmüller”.
Jeg er adopteret, så jeg har mange slægter at arbejde med, og det er herligt arbejde. Mine biologiske forældres oplysninger er underlagt en tilgængelighedsfrist på 75 år, så deres data vises ikke.
Jeg viser ingen data om nulevende, selvom Datatilsynet i sin praksis har udtalt, at slægtsforskere som udgangspunkt godt må offentliggøre stamtræer med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels- og dødsår uden samtykke fra de registrerede. Dette skyldes, at slægtsforskernes legitime interesser i at offentliggøre stamtræet i disse situationer som udgangspunkt overstiger de registreredes interesser.
Mine billeder er vandmærkede. Hvis du kan dokumentere din interesse i et eller flere af mine billeder, sender jeg gerne en version uden vandmærke. Har du selv billeder, du vil dele med mig, vil jeg være taknemmelig.
Annotation: Er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg har tydet et ord korrekt, sætter jeg et spørgsmålstegn i en parentes (?) umiddelbart efter ordet. Hvis jeg slet ikke kan tyde hele eller dele af et ord, sætter jeg tre underscores: ___.
Kilder angives som hovedregel på fx denne måde: Holbæk Amt, Ods, Højby, 1800-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde - opslag: 51 af 141 opslag.
Steder angives som absolut hovedregel med fem niveauer: lokalitet, sogn, herred, amt og land. Jeg bruger angivelserne fra før kommunalreformen den 1. april 1970. Før 1970 var Danmark inddelt i ca. 1.300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amter. Begivenheder efter 1970 kan derfor på en måde siges at være ”forkerte”, men det er et bevidst valg fra min side.
I øjeblikket (2025) rydder jeg op i data fra A til Z. Jeg har beregnet, at processen vil være afsluttet ca. 2030. Jeg håber at finde hovedparten af mine gamle fejl, hvoraf mange stammer fra mine første år som slægtsforsker. Jeg har lyst til at prøve at perfektionere data, så det, du finder her på siden, bliver så præcist som muligt. I det omfang, det overhovedet er muligt, går jeg til de originale kilder. Jeg vil konstatere oplysningerne ved selvsyn, for så er fejlene mine egne. Når/hvis du finder fejl i mine data, hører jeg gerne fra dig.
Et led i oprydningen er også at supplere med de ægtefæller, der mangler, fordi det var meget vanskeligt for år tilbage, hvor der ikke var kilder på nettet.
Wilhelm Rudolf Stegemüller bliver født i Frankfurt an der Oder tidligt om formiddagen ved 10-tiden, den 29. Maj 1862 og dør på Amtssygehuset, Gentofte i juni 1937 efter at have været Danmark i lidt mere end 47 år.
Fra 1890 til 1913 arbejder han på Brede Klædefabrik, og i 1913 flytter familien til Søllerød for at arbejde på den nystiftede A/S Dansk Hattefabrik. Ved sin død beskrives han som hattemagermester.
Han gifter sig i juli 1891 med naboens datter Emilie Margrethe Nielsen (datter af forvalter på Brede Jens Nielsen), og der er i ægteskabet ti børn, hvoraf to dør som ganske små (# 5 Rigmor Margrethe og # 10 Alf).
Mormors far, Niels August Christensen:
Medicolegal Ligsynsattest i anledning af selvmordet:
1) Niels August Christensen, 59 Aar, fraskilt.
2) 15 August 1881, Højby Sogn
3) Malermester
4) Ellinge Kongepart, fh. Vig, Højby Kommune, Holbæk Amt
5) Dødsdag: 14de eller 15de-9-1940. Findedag: 16-9-1940 kl. ca. 11. 59 Aar
6) Hans Værksted i Haven(?) ved Beboelseshuset
7) Suicidium
8) En Hængningsfure
9) Hængning - Suspensio
10) Rigor og ___
Fandtes hængende i en almindelig Stofrem, der var fastgjort i en Jernkrog i Loftet, med Fødderne ca ½ Meter fra Gulvet.
Afdød var meget forfalden til Drik og havde i den sidste Tid været beruset næsten hver eneste Dag. Han var skilt fra sin Kone; boede dog i Hus med hende; men havde en anden Forbindelse; muligvis har Forholdet til denne været medvirkende til den ulykkelige Handling, idet han kort forinden havde modtaget Brev fra denne anden Kvinde.
Ingen har haft en bedre far end mig! Vi havde et særligt bånd, som ingen kunne ødelægge. Af adoptionssagen fremgår det tydeligt, hvor meget han glæder sig til at blive far.
Desværre døde han, da jeg var 8 år og 1 måned gammel. Selv her så mange år efter (han døde i november 1972) kan jeg stadig savne ham.
Min onkel professor doktor med. Sigvard Kaae gift med min fars søster Kirsten Stegemüller.
Fra nekrologen:
"Set i bakspejlet var Sigvard Kaae formentlig den dominerende pioner inden for dansk onkologi. Som den første speciallæge i radioterapi var han med til at introducere den non-kirurgiske kræftbehandling som et selvstændigt specialområde. Samtidig forstod han betydningen af multidisciplinært samarbejde og fordelene ved interaktion mellem de forskellige behandlingsmodaliteter. Kaae var således tidlig til at introducere "evidence based medicine" og praktiserede dette i væsentligt omfang, blandt andet ved en fremsynet rolle inden for den multidisciplinære behandling af sarkomer.
Hans visioner kom også klart frem i forbindelse med gennemførelse af en af de første og, som historien har vist, banebrydende randomiserede kliniske undersøgelser af betydningen af stråleterapi ved behandling af brystkræft. Dette studie, som inkluderede sin første patient stort set på dato 50 år før Sigvard Kaaes død, havde stor betydning for strålebehandlingens rolle ved brystkræft og står i dag fortsat som et mønstereksempel på en klinisk undersøgelse."
Citater fra bogen af H. G. Olrik, "Firmaet C. Licht 1875-1925", Nr. 9 af 250 ex.
Til eget brug byggede Licht sig et Hus paa Philippavej paa Frederiksberg, hvor han i 1884 havde købt en Parcel paa Wodroffgaards Jord af Justitsraadinde L. Wolff.
I November 1888 var Licht bleven optaget i Frimurerordenen, hvor han i Aarenes Løb steg til den 8. Grad; det synes, som om hans aftagende Hørelse har lagt ham Hindringer i Vejen for en hyppigere Deltagelse i Ordenens Møder; i et Brev af 12. Januar 1898 udtaler han dog, at han har befundet sig vel ved efter mange Aars Forløb igen engang at deltage i en Nytaarsfest i Logen; Aaret forinden, i November 1897, var han blevet valgt til Medlem af Frimurerforeningen "Kredsen", og han har saaledes, hvad hans anseelige Stilling indenfor Ordenen antyder, sikkert været er af dens ivrige og interesserede Medlemmer, om end han aldrig virkede som Embedsmand inden for sin Loge.
"Wer Gott vertraut hat wohl gebaut"!
Min farmor Karen Sørensen har jeg desværre aldrig truffet, da hun døde, før jeg blev født.
Min fars ungdomskæreste Birthe Hanne Jensen og hendes mand Vagn Rasmussen (og muligvis også min "mor") kaldte altid farmor for "Moster Karen" - og jeg har aldrig helt forstået hvorfor.
Det ville jo kræve, at nogen kendte nogen af hendes søstre, og at hun var søster til en, der havde børn. Jeg forstår det faktisk ikke, og jeg synes aldrig, jeg har hørt om, at nogen af de nævnte kendte hendes søstre.
Jeg har slægtsforsket siden 2003 og har fundet mange data i de originale kilder på arkiverne, men da internettet eksploderede med slægtsforskning, åbnede mange nye døre sig.
Hvis du kan tilføje noget, hører jeg gerne fra dig. Hvis du vil dele dokumenter via denne hjemmeside, er du også velkommen.
Kan du ikke få øje på dit efternavn, kan du bruge søgemaskinen
Slægtsforskning uden kilder er den rene mytologi. Man skal kunne argumentere seriøst for de resultater, man har fundet. Derfor er der kilder på alt i databasen. Dette link fører dig til en oversigt over alle mine kilder.