- Skrædder i 'Det forgyldte lam' i Vognmagergade i København. Kilde: Horsens Købstad, Skifteprotokol, 1683-1820, skifte nummer 1388, den 31-08-1767, fol. 80B (skifte efter konens broder Jens Hansen Farre, der døde marts 1761 i Horsens).
Fik i 1779 skøde på en ejendom i Ulkegaden. Skødet er indført i Hof- og Stadsrettens Skødeprotokol 1779-1781, fol 171. 'Ulkegade' ændrede i 1823 navn til 'Holmensgade'.
Skødet lyder således:
"Frederik Lemvigh, Kongelig Mayest.s Bestalter, auctions Directeur udi den kongelige Residentz Stad, giør vitterligt: at ieg paa det mig allernaadigst anbetroede Embedes Vegne haver skiødet, saasom ieg og hermed til Borger og Mester Skrædder Sr. Peder Jensen Bruun og Hans Arvinger skiøder afgangne Johan Jørgen Bruuns og siden efter afdøde Enekes Stervboes Huus i Ulke Gaden beliggende under Matricul Nr. 112 i Øster Qvarter, Hvilket Huus den 10. April sidstl. om Formiddagen imellem 10 og 12 slet efter Sr. Kolders begiering samt foregaaende Lovlig Publ. ved offentl. auction er blevet opbuden og bemeldte Sr. Peder Jensen Bruun som høystbydende tilslaget for Capital 420 Rdlr., skriver 420 Rdlr. Cour., og det med efterfølgende paa auctions Stædet oplæste Conditioner, nemlig:
1) Huuset, som i Stadens Brand Casse er assureret for 600 Rdlr., hvoraf Præmien cesserer, Sælges i den Stand, det nu er og forefindes og saaledes, som den derover d. 9. hujus forfattede Syns og Taxations Forretning nærmere udviiser, med ald den Ret og Rettighed, Skiøder og Adkomster kand hiemle.
2) Naar Hammerslag er skeet, kand Huuset strax af Kiøberen tages i Besiddelse, for saavidt deraf nu ei er bortleiet, men Skatten til Paaske 1779 oppebærer Stervboet og til samme Tiid betaler Skatterne, derimod annammer Kiøberen Leyen fra Paaske 1779 og fra den Tid af betaler Skatterne.
3) Den bydende, hvis Bud vorder antaget, vedbliver sit Bud fra en auction til anden, indtil Huset Endelig ham ved sidste auction vorder bortsolgt.
4) Kiøbesummen betales til os underskrevne som Skifteforvalter til 11. Decbr. 1779 med ½ aars Rente 4 pro C.to fra 11. Junii næst forhen.
5) Alle af dette Kiøb dependerende Omkostninger saasom Auctions Salarium, Opvartnings Penge, Placaters Trøk og anslagelse, Publication i Aviserne, Vurderings Forretningen, item Skiødets Bekostning inden og uden Retten, med viidere hvad Navn samme have kand, betaler den Kiøbende selv uden nogen afgang i Kiøbesummen.
Kiøbenhavns Hoff- og Stads Rets Skifte Commission d. 27. Martii 1779. Lugge
Samme Huus bestaaer efter forberørte Vurderings Forretning til Gaden af 4 Fag Huus af Bindingsværk, 3 Etager Høy med Spids over heele Huuset. I Gaarden 3 fag halv Tag, muur og bindingsværks Siide Huus, 3 etager Høy med Kielder under, ét Skuur derudi et Locum. Overalt i Værelserne 5 Jern Kackelovne med viidere.
This skal da dette Huus herefter tilhøre bemeldte Skrædder Sr. Peder Jensen Bruun og hans Arvinger, og maae Han og De giøre sig samme saa Nyttig, som de best vilde og kunde efter her andførte Conditioner samt adkomst Brevenes Indhold. Og da de Fattiges Penge saavel af Kiøberen som Sælgeren med én Mk paa auvtions Stædet ere betalte, Saa kand dette mit Auctions Skiøde i Retten til Læsning antages, naar vedkommendes Quittering herpaa findes tegnet for Kiøbesummens Rigtige Betaling.
Kiøbenhavn d. 6. Julii 1779. F. Lemvigh.
Da Kiøberen, Skrædder Bruun, til os haver erlagt indbemeldte Kiøbesumma 420 Rdlr. med ½ aars Rente ifølge auctions Conditionerne = 8 Rdlr. 2 Mk 7 Sk., saa haves afgl. Johan Jørgen Bruuns og ligeledes afdøde Enckes Stervboes vegne intet imod, at dette Skiøde vedbørlig læses og protokolleres.
Kiøbenhavns Hoff- og Stads Rets Skifte Commission d. 18. Decbr. 1779.
Lugge & Fogh."
- (Research):
Hvor død?
Ikke død i Sct. Nikolaj i København i perioden 1783 - marts 1788 (sogn nr. 86). Hustruen dør der som enke i 1788 og flere af børnene er født der, hvilket fik mig til at antage, at han også døde der.
Slægtsbogen angiver ham død mellem 1783 og 1787 - men hvad er det der giver denne afgrænsning? 1787 formentlig, at han ikke optræder i folketællingen. Men 1783?
Egl. vil jeg mene, at perioden bør udvides fra jan. 1780 (lige efter skødet på ejendommen i Ulkegade) til marts 1788 (konen dør som enke).
|