- (Den fortsatte historie om Herlufmagle Kro. Begyndelsen findes under Niels Simonsens fader Simon Nielsen)
2. Niels Simonsen (1741-1777)
Niels Simonsen overtog så Herlufmagle Kro efter sin fader i 1741 og fæstede den af Gisselfeld for 15 Rdl. årligt. Hvor meget han betalte i indfæstning, vides ikke.
Den 5. april 1741 sendte Niels Simonsen en ansøgning til kongen om at få bevilling til at holde Kro i Herlufmagle og tilladelse til selv at brygge øl og brænde brændevin på den betingelse, at han i stedet 6 Rdl., som hans fader årlig havde givet, ville årligt betale 12 Rdl. til hans majestæts kasse.
Rentekammeret sendte 2. maj Niels Simonsens ansøgning til stiftamtmandens erklæring. Han svarede rentekammeret 7. juli samtidig med at han sendte det Niels Simonsens ansøgning, at han ville foreslå, at Niels Simonsen skulle betale 15 Rdl. årlig til kongens kasse og 8 Rdl. til Næstved, hvis han blev tilladt selv at brygge og brænde.
Så skrev rentekammeret til amtmand Schøller i Vordingborg om, at han skulle spørge Niels Simonsen, om han ville give de 15 Rdl. og de 8. Niels Simonsen svarede Schøller, at han ville betale de 15 Rdl. til kongens kasse, men kun 5 Rdl. til Næstved. Dette svar sendte Schøller til rentekammeret 26. juli.
Rentekammeret henvendte sig atter 5. august til stiftamtmanden og bad om hans erklæring. Han foreslog nu, at Niels Simonsen skulle betale 15 Rdl. til kongens kasse og 6 Rdl. 3 Mk. til Næstved, hvilket Niels Simonsen gik med til, og han fik da følgende kgl. provilegium:
"Vi Kristian den sjette osv. gør alle vitterligt, at Vi efter allerunderdanigst gjorte Ansøgning og Os elskelig Nicolaus Friherre af Gersdorph, Ridder, Vores Stiftsbefalingsmand over Sjællands Stift og Amtmand over Københavns Amt, hans den 7. Juli og 22. August sidstleden afgivne Erklæringer har bevilget og tilladt, ligesom Vi og hermed bevilger og tillader, at Niels Simonsen maa fremdeles og indtil videre holde Kro eller et Værtshus i Herlufmagle By og Sogn beliggende under Vordingborg Amt, som hans Fader Simon Nielsen har været bevilget og nu til ham skal være afstaaet, saa at bemeldte Niels Simonsen de rejsende saavel som andre med behøvende Logementer samt Spise- og Drikkevarer til Nødtørftighed og for en billig Betaling sammesteds skal betjene, saa skal det og være ham tilladt der ved Stedet at brygge det Øl og brænde den Brændevin, som til Kroholdet behøves, mod at han foruden de 6 Rdlers Afgift, som nu gaar af denne Kro, endog svarer i Stedet Konsumtion 9 Rdl., og saaledes herefter 15 Rdl i Vores Kasse rigtig erlægger, samt ellers betale til Næstved Ny hvert Aar Rdl. 3 Mk. For øvrigt har han bemeldte Kro i forsvarlig Stand at lade holde ved lige og sig dermed i alle Maader efter Loven samt de m Krohold allernaadigst udgangne Forordninger at rette og forholde, saa at Kroen ikke til noget Fylderi eller Tidsspilde for Bonden eller andre vorder musbrugt, saafremt dette Privilegium ikke alene derved være forbrudt og aldeles ophævet. Forbydendes alle og enhver som skrevet staar, Hinder eller Forfang herimod at gøre under Vor Hyldest og Naade.
Givet paa Vort Slot Frederiksberg,
den 29. Sept. 1741
Under Vor Kgl. Haand og Segl.
Christian Rex."
Så bryggede Niels Simonsen Øl og brændte Brændevin og svarede de i privilegiet nævnte afgifter til 1757.
1. Febr. 1757 kom der en kongelig Forordning om, at Kroer på landet kun måtte sælge brændevin til rejsende, mens sognets bønder ikke måtte sidde på kroen og drikke, men kun kunne hente brændevin der til eget forbrug.
Ved en kgl. resolution af 23. Novbr. 1757 bestemtes det, at der af alle brændevinsbrænderier på landet skulle svares 100 Rdl. i afgift af hver tønde eller 136 potter. I løbet af et par måneder havde næsten alle privilegiehaverne opgivet deres ret til at brænde brændevin. Niels Simonsen holdt også op.
Trods det, at Niels Simonsen ikke efter 1757 brændte brændevin eller måtte servere for omegnens bønder vedblev han dog i de følgende 10 år at svare de 15 Rdl. + 6½ Rdl.; men da kroens indtægter efterhånden blev mindre og mindre, sendte han en i 1767 en ansøgning til kongen om at afgifterne blev nedsat, da han ikke længer kunne betale dem. I den anledning sendte rentekammeret følgende resolution til kongen:
"Stormægtigste Konge
Allernaadigste Herre!
I Herløvmagle Kro under Vordingborg Amt findes en gammel privilegeret Kro, hvoraf, imedens Kroholderen forbunden at tage det falholdende Øl og Brændevin fra nærmeste Købstad, har været svaret 6 Rdl. aarlig; men da han under 29. Sept 1741 blev tilladt selv at brygge og brænde, er Afgiften til den kgl. Kasse for forhøjet til 15 Rdl. årlig foruden 6½ Rdl., han erlægger til Næstved Ny til Erstatnng for havd den derved i sin Næring afgaar, hvilke Afgifter hidtil er svaret, uanset Brændevinsbrænderiet siden ophørte efter Forordningen af 23. Novbr. 1757. Men nuværende Kroholder Niels Simonsen foredrager, at det bliver ham umuligt, saa længe Brændevinsbrænderiet der er ophørt, fremdeles at udrede denne høje Afgift, saa meget mere som han formedelst overgangen Ildsvaade er med Hustru og Børn geraadet i fattige Omstændigheder og beder derfor, at samme maa modereres.
Da anførte til den kgl. Kasse ansatte Afgift 15 rdl. har sin Grund lige saa vel i det efter Forordningen nedlagte Brændevinsbrænderi som den ved Stedet forblevne Kroholderrettighed med Bryggerifrihed, og bemeldte Afgift er ej alene højere, end hvad andre Kroer af lige vilkaar svarer, men endog efter Amtmandens Eragtning [Udtalelse] falder Supplicanten [Ansøgeren] utaalelig, saa skulde vi til Eders Mejestæts allernaadigste Resolution indstille, at samme Afgift maa fra indeværende Aars Begyndelse modereres til 9 Rdl. aarlig, og altsaa de 6 Rdl. bortfalder. Vi forbliver til Vor Død Eders Kgl. Mejestæts allerunderdanigste tro pligtskyldigste Tjenere.
Rentekammeret, den 9. Juni 1767.
Efter anførte Omstændigheder bliver de for Vor Kasse af Kroholdet i Herlufmagle under Vordingborg Amt ansatte 15 Rigsdalers Afgift fra indeværende Aars Begyndelse og fremdeles til 9 Rdl. aarlig hermed modereret saa at de øvrige 6 Rdl. bortfalder.
Givet paa Vort Slot Frederiksberg,
den 7. August 1767.
Under Vor Kgl. Haand og Sgl.
Christian Rex."
Niels Simonsen var rimeligvis gift 2 gange med sin anden Hustru Bolette Cathrine Harboe, født ca. 1745. Der kendes 2 børn af dette ægteskab:
1. Ane Margrethe Simonsen, født ca. 1769
2. Maren Simonsen, døbt 1. Januar 177_, men er sikkert død før 1787, da hun ikke nævnes i Herlufmagle folketælling 1787.
Niels Simonsen døde i 1776 eller 1777.
- (Research):
Han er død før den 28 november 1777, hvor Bolette Cathrine Harboe gifter sig med Andreas Gørtzen.
Præstø Amt, Tybjerg, Herlufmagle, 1773-1795, EM, Fødte, Døde har kun begravelser i Herlufmagle fra 1780-1795. Dødfaldet kan ikke fastslås.
Ifølge Oeders Efterretninger har han været gift tre gange.
I Oeders er han angivet som værende 56 år gammel. Det vil sige, han skulle være født ca. 1715. Hans kone er fra ca. 1747, ergo skulle der være ca. 32 år mellem dem. Kan det passe? Kan der være en fejl i indtastningen af Oeders?
9/9-2023
HBS
|
ca. 1741 - før 1777 (36 år) Har en enkelt ane og 13 efterkommere i denne familiefil.
. 
