- Jacob Frandsen
Thyregod Kirkebog starter allerede i 1713 - hvilket i sig selv er lidt af et særsyn. De færreste Kirkebøger har ovelevet brande og krige gennem ca. 300 år. Jacob Frandsen er min tip-5-oldefar, og på samme måde som med familien Zachariasen og Hermansen i Højby sogn, sidder jeg lige nu (mellem jul og nytår 2004) med et lille sug i maven over, at dette overhovedet er muligt. Det er ca. 295 år siden Jacob Frandsen døde, men jeg kan sidde hjemme i min stue og læse i Kirkebogen om hans liv og død. Det er fantastisk!
Jacob Frandsens fødselsår er udledt af, at han ved begravelsen i 1720 angives at være 63 år. Han nævnes 1662 som fæstebonde, 1683 som Gaardfæster, 1690 som husmand og 1698 som fattig i Dørken i en fortegnelse over bondegodset i Dørken.
Jacob bliver begravet af Søren Christensen Borch, der var præst i Thyregod Vester Pastorat fra 1714 - 1722. Det er denne præst, der har skrevet de første bevarede optegnelser i Thyregod Kirkebog, der starter november 1713. På det første blad i Kirkebogen skriver Søren Christensen således:
"Udi denne Bog findis antægnede Føde og Døbte, Trolofvede og Ägteviede
Døde og begrafne. item introducerede ægte Hustruer i Tyrregod og Vester
Menigheder fra min sal. Formands dend fordum Ærværdige, Hæderlig, og
vellærde nu Himmel salige Hr Christen Nielsen Worgods hans dødelige afgang,
som skeede d. 17. Octobr: Ao 1713, saa vel til min ankomst her til Stædet
efter indgifne fortægnelse som siden fremdelis, saa længe det behager Gud,
at eig skal gaa ind og ud i disse Herrens dyrekiøbte Menigheder. Og blef
ieg efter lang forhaling baade ved det Kong. Danske Cancellie saa og ved det
vacante Riber Bispedømme forrestillet disse tvende ofvenbemelte Tyrregod og
Vester Menigheder ANNO MDCCXIV. Paa Mariæ Bebudelses Dages XXV. Martij af
Vel ærværdige og Høylærde Hr. Peder Arensberg Vel=fortienende Sogne-Præst for
Hveisel og Givskou Menigheder og Proust ofver Nørvangs Herrid efter at ieg d.
16 tilforn blef ordineret og indviet som den første af Vel=ædle og Høy=ærværdige Mag.
Lars Thura Høy-betroede Biscop ofver Riber Stift udi Colding Kierche til at prædiche den Herris
Jesu Christi Evangelium for Tyrregod og Vester Menigheder. Herre du est min
begyndelse og ende lad alleting vel lyckis for din Tienere til dit nafns ære.
Saaledis at være forfattet testerer
Tyrregod Lund Præstegaard
ds 22 Martij Ao 1714
Søren Christensen Borch"
Det er ikke alt sammen lige let at få mening i - men der er noget storladent over det; inskriptionen fortæller dels noget om, hvor vigtig en person præsten var i et samfund, dels noget om, hvor vigtig præsten anså sig selv for at være!
Fra bogen 'Tyregod Sogns bebyggelse gennem tiderne til 1864' af Carl Jørgensen, udgivet i 1927:
"Dørken:
I flere ældre skrifter, som f.eks. Matr. af 1664 nævnes Vester og Øster Sejrup, Thyregod Sgn., Nørvang Hrd. (førhen Sæthorp) den første hedder nu Dørken, ordet 'dyrken' eller 'dørken' er et gammelt oldnordisk ord for dyrtid på korn. Der er et gammelt ordsprog, der siger: "tørken gir dørken".
Hen imod 1700 tallet begynder Vester Sejrup, Thyregod Sgn., Nørvang Hrd. at benævnes 'Dyrken' og op til 1730erne ses navnet både som 'Dyrken' og 'Dørken' i Thyregod Kirkebog, der er ingen tvivl om, at det er de på den tid herskende tilstande, der har udledt navnet, og at det sikkert er startet som øgenavn.
En fortegnelse fra Koldinghus Lens regnskaber for året 1683 over bondegodset i Dørken giver et godt billede af tilstanden, den omhandler otte gårde eller boel:
1. fæster Anders Knudsen, ejer Engelsholm
2. fæster Chr. Andersen, ejer Henrick Seker København
3. fæster Jacob Frantsen og Chr. Knudsen, ejer Henrick Seker, København
4. en øde gård, sidst beboet af Anders Michelsen, ejer Kronen
5. en øde gård, sidst beboet af Laust Andersen, ejer Kronen
6. en øde boel, sidst beboet af Jacob Christensen, ejer Coldinghus
7. en øde boel, sidst beboet af Chr. Frandsen, ejer Coldinghus
8. en øde boel, sidst beboet af Jens Christensen, ejer Coldinghus
I 1710 må det hele være solgt, for da findes det ikke i regnskaberne. Der er sikkert gået mange år, inden der kom fremskridt, det gælder ikke bare Dørken men hele egnen. I 1787 boede der stadig kun ni familier, men 42 mennesker. Bønderne i Dørken dyrkede deres jord i fællesskab indtil 1792. I dette år fandt udskiftningen her sted (og alle fik dermed deres eget).
Udskiftningsdokumentet er et interessant aktstykke i Dørken Byes historie, og det skal derfor anføres her i hovedtrækkene:
Anno 1792 Fred. d. 23. November blev Nørvang-Tørrild Herreds Rat sat _ _ _ i overværelse af 8 stokkemænd af Veile By.
Dernæst fremstod samtlige Lodsejere af Dørken By og fremlagde en Forretning imellem dem indbyrdes i Henseende til hvers Jords Udskiftning af Fællesskab.
Samtlige Lodsejere, Hans Iversen undtagen, mødte for retten og erklærede, at de med samme forretning, som de venskabelig have oprettet mellem dem, vare fornøjede og at der ingen Forandring skulle foretages, de bad dernæst, at denne forretning måtte på lovlig Måde blive protokoleret, hvilket Retten bevilligede og samme lyder således:
"I Anledning af den nytte og gavn Fællesskabets ophævelse på så mange steder have frembragt, haver vi undertegnede: Ole Iversen, Niels Olesen, Peder Nielsen, Chresten Christensen, Frants Mathiasen, Jacob Christensen og Hans Iversen, alle Selvejere af Dørken By, Thyregod Sogn, Nørvang Tørrild Herred, Kolding Amt, i den bedste Treeniheds Navn besluttet at udskifte vor Ager og Eng i Indmarken i Overværelse af 2de kyndige og upartiske Mænd: Niels Nielsen af Thyregod og Niels Pedersen af Sejrup, Thyregod Sgn., Nørvang Hrd., som begge have tillige med os selv takseret og vurderet hele Byens Mark samt hver Mands tilfaldende Lod i Indmarken."
Her følger en beskrivelse af, hvor hver mands markgrænser gik og hvorledes skellene er mærkede med sten i forskellige farver, og hvorledes loddene var nummereret.
Derefter fortsættes:
"Saaledes har vi i al Venlighed og Kærlighed udskiftet indermarkens jord, og den derudi indbefattede Eng. Men vor Hede bliver uudskildt formedelst den Skade det vilde forsage hver Mand, først ved at holde dobbelt Hyrder, dernæst ved at hver Mand skal afskaffe sine halve Får og Ungfæ, når Heden skulde skiftes, da vi nu til Pløjning efter indbyrdes Forening kan indtage så meget dertil bekvemt som muligt af vor Hede, og det øvrige bliver til fælles Drift, Tørveskær og Lyngslet. Derfor skal der og så længe som Fællesskabet varer, - således i Indmarken ophævet og Heden fælles,- bestandig være tre Drifter ud ad Marken med vores fælles Kreaturer."
Her beskrives nærmere, hvor de tre drifter eller markveje går, og reglerne for deres benyttelse, samt forskellige særrettigheder for enkelte mænd og gadejordens udskiftning.
Så slutter Dokumentet:
"Saaledes have vi i al Godhed og Venlighed og Kærlighed skiftet vor Indenmark og må ingen have nogen Løsgang om Foraaret, uden hvad der kommer med fælles Hyrde; men i Efteraaret naar Kornet er inde 14 Dage a 3 Uger efter Mikkelsdag skal vi aarligt nærmere forenes om hver meget og hvor stor Løsgang der kan taales".
Dokumentet er underskrevet den 9de november 1792 af alle Dørken Bymænd. Efter at man erfarede fordelen ved udskiftning, blev man i 1801 enige om også at udskifte Heden, så alle fik et lod der lå sammen med deres jord."
--------------------------
(Kopi fra Thyregod Lokalarkiv) (Side 2) (Side 1 befinder sig på Thyregod Lokalarkiv)
Et sted står Frands Jacobsen opført som fæster endnu i 1680, og da sammen med Jacob Frandsen, der skulle være født i 1656 eller 1657.
Gården blev vurderet til den ny matrikel i 1683, og ¼ af gården blev anset for "skarp" og ¾ for "ond". Der avledes et læs godt hø og to læs mosefoder. Der var græsning til to høveder. Det er klart, at gården ikke kunne yde den fulde landgilde under sådanne forhold, og det vides også, at der for eksempel i 1683 resterede det meste, kun de 10 skp. rug var præsteret den 10. november.
Hartkornet blev også kraftigt nedsat, da det blev anslået til 3 tdr. 2 skp. 1 alb. 1 penning. I den færdige matrikel i 1688 blev det endeligt fastsat til 3 tdr. 3 skp. 3 fkr.
Gården skiftede igen ejer. Den 22. september 1684 var Christian Henrich Peitersen på Donneruplund og skødede to halve gårde i Dørken til Otto Skram på Donneruplund. Fæsterne var Jacob Frandsen og Christen Knudsen, og endnu regnede man med det gamle hartkorn, 5. tdr. 2 alb. Købesummen står der ikke noget om, men der nævnes et hus samme sted, som fulgte med i Handlen. Der boede Anne Frandsdatter, der betalte 1 rigsdaler om året i huspenge. Hun var vel søster eller svigerinde til Jacob Frandsen. Han var nemlig gift med Mette Frandsdatter. Niels Jensen var fæster sammen med Jacob Frandsen et stykke tid, men det ser ud til, at det var før Christen Knudsen. I skattelisten for 1687 er kun Jacob Frandsen opført. Han opgav til Kvægskatten at have 1 kvie under to år og en fole under tre år.
I det skøde som Christian Henrich Peitersen udstedte i 1684, står der, at gården er beliggende i Vester Sejrup, Thyregod Sgn., Nørvang Hrd., som nu kaldes Dørken, så det er omkring den tid, navneskiftet finder sted. Begge navne bruges dog sideløbende i mange år.
Den 17. mart 1688 pantsatte Otto Skram gården i Dørken til licentist Niels Hoffmann sammen med noget mere gods for et lån på 175 rigsdaler. Jacob Frandsen og Christen Knudsen var fæstere. Landgilde opgives til 3 harbopund smør og 2 skovsvin. Det ser mærkeligt ud og er sikkert forkert; ingen af gårdene i Dørken har svaret noget lignende. I pantebrevet er der også andre fejl.
Den 30. november 1690 skødede Otto Skram og hans hustru Ide Marie Juel en del bøndergods til Peter Ferdinand von Howitz på Stougaard, og derimellem var den halvdel af gården i Dørken, som Jacob Frandsen havde i fæste. Christen Knudsens halvdel var ikke med. Hartkornet var 1 td. 5 skp. 3 fkr 1½ alb. Landgilden var 7½ skp rug, 1 ørte byg, ½ fedenød, ½ lam, ½ gås, 1 høne, ½ skp. havre og 12 stk. gæsteri. Bortset fra byggen stemmer det med det halve af landgilden.
Peter von Howitz ejede også Hammergård og Jacob Frandsen blev fæster under denne i stedet for Stougaard.
(side 3)
Da Peter Ferdinand von Howitz døde, solgte hans arvinger Hammergård med bøndergods til løjtnant Paul von Trapaud. Skødet blev udstedt af Christian von Howitz den 20. marts 1697, og iblandt godset var Jacob Frandsens halve fæstegård i Dørken sammen med en anden halvgård, der var fæstet af Jens Nielsen. Deres hartkorn var slået sammen til 3 tdr. 3 skp. 3 fkr. 2½ alb. Landgilden var også lagt sammen til 15 skp. rug, 2 ørte byg, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 skp. havre og 24 stk. gæsteri. Men de 2 halvgårde stammede fra hver sin gård. Jens Nielsen boede på den senere Søndergård, og Jacob Frandsen på den gård, der blev til Thiesgård.
Den 17. maj 1702 opførte Koldinghus amtsstue halvdelen af Jacob Frandsens fæstegård som øde, det var den halvdel, som Christen Knudsen havde haft i fæste. Der var i 1702 i Dørken to øde halvgårde, to øde helgårde og tre øde bol, sikkert stadig som følge af krigen 1657-1660. Den 29. april 1705 solgte Paul von Trapaud Hammergård til kommerceråd Trane, og der var Jacob Frandsens og Jens Nielsens halvgårde med, men desuden havde von Trapaud åbenbart købt Christen Knudsens part af gården af kronen. Den står nemlig opført specielt i skødet med det halve af gårdens hartkorn. I ekstraskattelisten for 1704 er Jacob Frandsen med, men der står ikke noget om, hvad han har i fæste, men det ser ud til, at kun fire halvgårde i Dørken by har været bortfæstet.
Da provst og sognepræst Mads Trane ved domkirken i Viborg var blevet ejer af Hammergård, udstedte han den 2. april 1715 et pantebrev på 100 rd. til major von Oberhausen og satte Jacob Frandsens fæstegård i Dørken i pant. Han var nu blevet fæster af hele gården med det fulde hartkorn 3 tdr. 3 skp. 3 fkr. 2 alb. Hans søn Frands Jacobsen, der var født i 1680, var fæster på en anden helgård i Dørken, det var den, der før havde været fæstet af Lauritz Andersen.
Jacob Frandsen døde i 1720 og blev begravet den 1. april. Han blev 63 år gammel. Hans kone Mette må være død inden 1713, hun er nemlig ikke omtalt i Kirkebogen. Jens Nielsen var også blevet fæster af en helgård. Hartkornet var ikke fordelt på gårdene i Dørken, som det var i 1688. Den 12. juli 1715 overtog sognepræst Holger Bredal i Klovborg Hammergård med bøndergods. I et skifte imellem Mads Trane og hans børn kan det året før ses, at Trane var blevet ejer af fire helgårde i Dørken. Det kan for øvrigt ses i Kirkebogen, at Jacob Frandsen var gift igen efter hans første kones død. Den 15. marts 1716 fik han en søn Ifver døbt i Thyregod Kirke. Han døde i 1717 og blev begravet den 14. november. Moderen døde kort efter sønnens fødsel. Hun hed Maren Madsdatter, hun blev begravet d. 9. april 1716, 40 år gammel.
Jacob Frandsens søn Frands fulgte efter som fæster. Han var d. 11. oktober
............. fortsætter side 4, som befinder sig på Thyregod Lokalarkiv
|
1657 - 1720 (63 år) Har en enkelt ane og mere end 100 efterkommere i denne familiefil.
[3] 
