| Notater |
Født i Tyskland
Wilhelm Rudolf Stegemüller bliver født i Frankfurt an der Oder tidligt om formiddagen ved 10-tiden, den 29. Maj 1862 og dør på Amtssygehuset, Gentofte i juni 1937 efter at have været Danmark i lidt mere end 47 år. Fra 1890 til 1913 arbejder han på Brede Klædefabrik, og i 1913 flytter familien til Søllerød for at arbejde på den nystiftede A/S Dansk Hattefabrik. Ved sin død beskrives han som hattemagermester. Han gifter sig i juli 1891 med naboens datter Emilie Margrethe Nielsen (datter af Jens Nielsen), og der er i ægteskabet ni børn, hvoraf det ene dør som lille.
Tysk politik i 1890
Det år, han kommer til Danmark, nemlig i 1890, går Bischmark af som Rigskansler i Tyskland, og hvorefter der ellers blæste politisk væsentligt mildere vinde i Tyskland. Bischmark går af fordi den nye kejser Wilhelm den 2. afskediger ham. Bischmark drømte om en samlet tysk nation. I 1862 gennemførte han som nyudnævnt regeringschef en militærreform, og Preussens moderne hær blev et væsentligt redskab for hans ekspansionspolitik og for Tysklands samling under Preussens ledelse.
Immigration til Danmark
Wilhelm Rudolf Stegemüller kommer tilsyneladende direkte fra Frankfurt (Oder) til Brede, jfr. at han findes på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890.
DC-031: Københavns Amts Nordre Birk, Afd. G Udstedte Opholdsbøger til fremmede Statsborgere, Lyngby Politistation 1879-1890. 1890: Marts 17. nr. 10:
Navn: Rudolf Stegemüller
Fødested: Frankfurt v. Oder
Fødselsaar og dag: 29/5-62
Signalement: lille, midl. blond, blaa, almdl., tydsk
Hvortil: Brede Fabrik
Dansk indfødsret
Afskrift af sagsomslaget på indfødsretssagen, som er Ind.M. Expkt. 1917. J.No 62:
"Wilhelm Rudolf Stegemüller, Hattemagermester af Søllerød Sogn under Københavns Amt, født i Preussen.
Stegemüller, Wilhelm Rudolf, Hattemagermester af Søllerød Sogn under Københavns Amt, født 1862 i Frankfurt an der Oder, kom 1890 her til landet, hvor han derefter stadig har opholdt sig; fra 1913 har han boet i Søllerød Sogn. Andrageren, der er det danske Sprog bemægtiget, er gift med en dansk Kvinde, med hvem han har 8 Børn, der forsaavidt de har naaet skolepligtig Alder nyder eller har nydt dansk Skoleundervisning. Andrageren anbefales af Søllerød Sogneraad".
Med blyant er det noteret på omslaget: "Andrageren staar i Tysk "Ersatz-Reserve zweiter Klasse". Da han er over 55 Aar gammel, og med sit 31.de Aar er overført til Landstammen (?), vil dette formentlig ikke være til hinder for hans optagelse paa Loven. Der mangler Skoleattester for de 4 yngste Børn (f. 1908, 1910, 1911 og 1911). Henstilles at disse fremskaffes". Dateret: 7/3-18.
Oldefar som menneske
Barnebarnet Aase Grethe Stegemüller (datter af sønnen Walther) vokser stort set op hos Wilhelm Rudolf og Emilie Margrethe, fordi der simpelthen er flere penge hos dem end hjemme i hendes eget hjem. Aase fortæller, at Wilhelm Rudolf og Emilie Margrethe havde høns og duer, og at han selv slog dem i hjel ude i gården i Skodsborg. Aase bekræfter, at Emilie Margrethe havde "et godt køkken" (det kan man se på billederne af hende - hvor hun ligner en skøn bedstemor). Aase Grethe fortæller også, at hendes forældre ofte mødtes med hendes bedsteforældre for at spille kort.
Jeg har svært ved at vurdere, hvor på den sociale rangstige Wilhelm Rudolf Stegemüller befandt sig. Hattemester/hattemagermester lyder fint, han kunne have barnebarnet Aase Grethe hos sig (datter af Walther Robert Stegemüller) og han betalte for hendes broder Henning Poul Stegemüllers kostskoleophold på en skole på Amager. Det er min opfattelse, at det måske er gået bedre med årene! "Efter de første to år i forskolen i Skodsborg måtte hattearbejdernes børn i resten af deres skoletid tage til Vedbæk Skole eller til Nærum Skole. Havde man lidt større ambitioner på sine børns vegne end blot en almindelig skolegang, men ikke råd til at bekoste yderligere skolegang, måtte man søge andre veje. En af de tyske hattemestre sendte i sommeren 1890 følgende andragende til Skolekommissionen i Søllerød: "Undertegnede Hattemester Rud. Stegemüller, Skodsborg, ansøger hermed det ærede Sogneraad om at en af Nærum Kostskoles Fripladser maa blive givet til min datter Käthe Stegemüller." Den på det tidspunkt 12-årige Käthe bedømmes af overlæreren ved Vedbæk Skole som "Velbegavet, Flittig og Flink", og da han vurderer, at hun vil "have et godt udbytte af et Kursus paa en Realskole", anbefaler han hende hermed." (Kilde: "Søllerødbogen 1992")
Oldefar som fadder
Vidne til: Kirsten Stegemüller, Døbt 10 aug 1919 Lyngby Kirke, Lyngby Sgn., Sokkelund Hrd.
Vidne til: Robert Rickardt Stegemüller, Gift 9 aug 1921 Søllerød Kirke
Vidne til: Jørgen Stegemüller, Døbt 30 jul 1922 Lundtofte Kirke
Vidne til: Aase Grethe Stegemüller, Døbt 5 jun 1922 Vedbæk Kirke
Vidne til: Carl Christian Nielsen, Gift 31 mar 1912 Lyngby
Vidne til: Ernst Henry Emil Nielsen, Gift 21 okt 1928 Vedbæk Kirke
Hattefabrikkerne i Brede og i Skodsborg
Johan Palle Johnsen (1822 - 1896). Startet som faderløs læredreng hos J.C. Modeweg & Søn på Klædefabrikken i Brede.
Johan Sophus Johnsen (1850 - 1931). Johan Palle Johnsens plejesøn, overtog klædefabrikken som 46-årig, men viste hurtigt, at han ikke besad sin plejefaders dygtighed og smidighed. Konjunkturerne omkring århundredeskiftet var heller ikke gunstige, og fagforeningernes indstilling og stigende magt, kunne han slet ikke klare. Han oplevede strejke i 1906 og 1907, og forholdene blev efterhånden så besværlige for ham, at han i 1912 trak sig tilbage som rentier. Kort efter standsede klædefabrikken sin produktion og blev efter 62 års virksomhed overdraget til A/S Dansk Hattefabrik.
De nye tider på Retraite begyndte i 1849. Det år lejede den tidligere væversvend på Brede Klædefabrik Johan Palle Johnsen sig ind i magasinbygningen, og begyndte med to væve og tre personer (incl. ham selv og konen) en klædefabrikation i Skodsborg. I 1850 købte han Retraite af Drewsen-familien for 500 rd. Fabrikken udviklede sig i takt med det industrielle gennembrud i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet. Virksomheden blev drevet i tidens ånd. I spidsen stod patriarken, der opvokset i små kår vidste at yde godgørenhed til de svageste 0g bygge boliger til sine arbejdere - sørge for skole og asyl og fritidsbeskæftigelse i det lille fabrikssamfund. "Forholdene på Skodsborg Klædefabrik kan tjene som eksempel for mange lignende anstalter", påpegede Amtsavisen ved fabrikkens jubilæum i 1874. Ved Johnsens død i 1896 beskæftigede klædefabrikken omkring 100 mand ved 36 vævemaskiner. Adoptivsønnen Johan Sophus Johnsen forsøgte at føre fabrikken videre i den gamles ånd. Men de nye tider med arbejdersammenhold og strejker var han ligesom ikke gearet til. Han fyrede de organiserede arbejdere, indkaldte tyske mestre og oplevede gentagne strejker. Da ham så tilmed i 1910-11 af kommunens nyetablerede sundhedskommission blev pålagt at gøre noget ved de "uheldige sanitære forhold" på fabrikken, "nedlagde" han arbejdet, forlod de landlige omgivelser og slog sig i 1912 ned på Østerbro som rentier.
Fabriksbygningerne blev året efter solgt til Dansk Hattefabrik A/S, der indledte en ny glorværdig æra i Skodsborgs industrihistorie. Ligesom Johnsens Klædefabrik egl. begyndte i Brede, så var det i endnu højere grad tilfældet med hattefabrikken. Industrialiseringen af det gamle hattemagerhåndværk fandt sted hos J.C. Modeweg & Søn i Brede.
Omkring 1890 oprettedes en underafdeling for hattefabrikation i Brede. Den uddannede arbejdskraft blev i høj grad rekrutteret i Tyskland. Hans Cohn (1874-1947) var opvokset ved faderens hattefabrik i Berlin. Han blev i 1900 hidkaldt som specialist for at sætte system i Bredes hatteafdeling. Under den landsomfattende tekstilstrejke, der også ramte Skodsborg hårdt, blev afdelingen - mest af taktiske grunde - om dannet til en selvstændig hattefabrik. Hans Cohn blev direktør for det nye aktieselskab. I de gode hattekonjunktursår op i mod 1. verdenskrig voksede fabrikken til stadighed, og i 1913 flyttede hele virksomheden til Skodsborg. Cohn førte Johnsens patriarkalske system videre i Skodsborg. Hattearbejderne, hvoraf op i mod 1/3 var tyske indvandrere, boede i fabrikkens arbejderboliger, lærte i fabrikkens skole og asyl, købte ind i fabrikkens marketenderi og levede kort sagt deres liv i og omkring hattefabrikken. I 1917 boede der 71 voksne og 62 børn i de fire arbejderhuse ved hattefabrikken. Det resterende personale boede efter gammel tradition i arbejderbyen Nærum.
Omkring 1930 rådede hattefabrikken over i alt 8 arbejderboligblokke (heraf tre i Nærum) til et personale på omkring 200, der årligt producerede 0,5 mill. hatte. Nok var der krise i 30'erne og krig i 40'erne, men ordentlige mennesker kunne ikke vise sig på gaden uden hat. Skønt direktør Cohn med familie under jødeforfølgelserne i 19443 måtte flygte til Sverige, fortsatte fabriksdriften ufortrødent under Bjarne Senn (1901-1986). I hans direktørtid (1947-1970) både kulminerede og sluttede hatteeventyret. På sit højdepunkt omkring 1950 beskæftigede fabrikken godt 300 medarbejdere. Den blev i 1953 betegnet som "Nordeuropas største virksomhed inden for branchen". Jo det var gyldne dage i Skodsborg i de glade 1950'ere, med både Nordens største kursted og hattefabrik.
Fabriksbygningerne bredte sig i et stort virvar på den tidligere så kønne grund omkring Retraite. En noget bekymret for mand for den altid æstetisk bevidste grundejerforening udtalte i 1949, at han så frem til den dag, hvor alle ville gå med hat. Dermed ville en produktionsudvidelse blive påkrævet og af pladsmæssige grunde måtte Skodsborg Hattefabrik flytte andetsteds hen: "Tænk hvilken herlig åben plads, der da kunne skabes her med træer og buske og blomsteranlæg" udtalte formanden begejstret. Nu forsvandt hattefabrikken rigtignok. Det sørgede en fuldstændig ændring af moden for. I løbet af 1960'erne faldt hattesalget med 80 pct. - og ledelsen lukkede fabrikken i 1970, før andre gjorde det for dem. I 1979-80 blev det hele revet ned til fordel for Skodsborg Strandhave som Friis & Moltkes boligkompleks fra 1983 så poetisk blev døbt.
Hans Cohn (1874-1847). Hattefabrikant i Skodsborg 1913-47. Cohn var født i Berlin som søn af en tysk hattefabrikant og var alsidig uddannet i både Frankrig og England. I 1900 blev han - som 26-årig - kaldt til Danmark for at starte en dansk hattefabrik i Brede. Baggrunden var en tekstilarbejderstrejke i Brede, som hattemagerne søgte at holde sig uden for. Så startede man et selvstændigt aktieselskab "A/S Dansk Hattefabrik", som forblev i Brede, indtil Johnsens gamle klædefabrik i Skodsborg blev nedlagt i 1912. Derefter flyttedes hattefabrikken hertil. Den havde været en succes fra starten, ikke mindst fordi Cohn under fagforeningsstridighederne havde kaldt en del tyske hattemagere til fabrikken. Under 1. verdenskrig gik fabrikken udmærket, og i 1919 kunne Cohn præstere 500.000 hatte om året med sine 300 medarbejdere på den efterhånden tæt bebyggede plads mellem Sanatoriet og Skodsborgvej. Fabrikken havde hele Nordeuropa som kunde. I 1931 startede Cohn produktion af herrehatte af filt, og det reddede fabrikken, da 2. verdenskrig satte ind. At Cohn som jøde måtte flygte til Sverige gav kun lidt afbræk i produktionen. Hans førsteman førte med held fabrikken videre, og Cohn blev modtaget med jubel af sit personale kort efter befrielsen i 1945. Da var den 70-årige mand dog opslidt, og han døde i 1947. [10]
|
1862 - 1937 (75 år)
