- Olle Iversen
"Ole Iversen blev døbt Olov, senere også kaldet Olle Iversen, er født 1759 i Søndergaard, Dørken i Thyregod Sogn, og han døde samme sted den 4. januar 1840 som aftægtsmand og blev begravet den 12. Januar.
Han blev døbt den 2. Juli 1759 i Thyregod Kirke og faddere var Jens Bakman af Ullerup, Svend Sørensen af Dørken, Jens Knudsen af Kokborg, Christen Olesens Kone af Dørken, Hans Rasmussens Datter, Dørken, og Jens Bakmans Kone af Ullerup, som var gudmoder.
Ole Iversen blev gift den 9. November 1783 med Sidsel Marie Nielsdatter.
Sidsel Marie Nielsdatter er født i Lilleholm i Brande sogn, og hun døde den 11. Juni 1839 i Søndergaard og blev begravet den 16. Juni.
Ole Iversen karakteriseres som en klog, dygtig og arbejdsom mand. Han arbejdede i træ og var, hvad man dengang kaldte 'Træsmed'.
Ole Iversen var med til at udskifte byjorden, og købte sin gård til selveje den 11. juni 1787.
Han var til et vist tidspunkt velstående. Han ombyggede og flyttede gården til dens nuværende plads. Stuehuset blev bygget af nyt bindingsværk, men der blev begået den fejl ved sammentømringen, at fagene kun blev 2½ alen brede, mens det almindelige mål var 2¾ alen. Kun skorstensfaget nøjedes man i almindelighed med at gøre 2½ alen bredt, og da det først blev tømret, savede tømmermanden Egetræet til alle de andre fag af efter dette mål, hvad der var en kilde til stadig ærgrelse helt op i hans høje alderdom.
Tiderne omkring århundredeskiftet var meget uheldige. Der var masser af penge mellem folk, og alle varer steg til fabelagtige priser. Dette havde til følge, at mange ikke passede på, men satte sig i for store udgifter, som jo også skulle betales, når nedgangstiden kom. Ole Iversen havde ikke været forsigtig nok. I de gode tider betalte han sine voksne børn deres arvepart, hvad der måske kunne være godt nok, men han gik samtidig i kaution for noget familie, blandt andet en svoger, Niels Hormborg, som imidlertid gik fallit. Her måtte Ole Iversen med sølv dække en temmelig stor kautionsforpligtelse og måtte af den grund tage en rigelig stor prioritet i Søndergaard. Ole Iversen var begyndt at blive gammel, og de sidste 10-15 år gik det tilbage for ham både med avl og besætning.
I året 1828 afstod han gården til sin ældste (det er da den yngste søn - red), Niels Olesen, der overtog gælden og betalte 100 rigsdaler kontant samt forpligtede sig til at give forældrene aftægt. Besætningen var dengang to heste og tre køer. Bygningerne bestod af tre egebindingsværkshuse, og arealet var ca. 250 tdr. land.
Et skøde på Søndergaard:
Ole Iversen købte som omtalt sin gård - den senere 'Søndergaard' - til selveje. Skødet, der er i slægtens besiddelse, har følgende ordlyd:
Jeg Claus Thommerup P. Henrichsen til Refstrup, gjør hermed vitterlig:
"At have dette ved mit udgivne lovlige Skiøde, solgt, overdraget og skiødet fra mig og mine Arvinger til Ole Iversen og hans Arvinger, en hidtil under Refstrup Gods i Thyregod Sogn og Dørken Bye beliggende Gaard, som bemeldte Ole Iversen hidtil selv beboet haver, hvilken Gaard der med ald sin dertil liggende Eiendomme af Agger, Eng, Mose og Heede staar for Hartkorn 3 tdr. 1 Skp. 3 Fjdk. og 2 Alb., siger Tree Tønder, Én Skiepper, Tree Fierdingkar og Toe Album; For hvilken Gaard og Eiendom mig i Dag af Ole Iversen er betalt den accorderede Kiøbe Summa 198 Rdlr. skriver Et Hundrede Halvfemtesindstiuge og Atte Rigsdaler: Thi kendes ieg for mig og mine Arvinger ingen ydermere Lod, Deel, Ræt eller Rættighed at have eller Eie til eller udi forbemeldte Gaard Hartkorn eller Eiendom, men samme nu herefter nu skal følge Ole Iversen og hans Arvinger, som en kiøbt og uigienkaldelig Eiendom med sin Bygning, Agger og Eng, Moser og Heede, Fiske Vand og Fæegang, Tørvegrøft samt Lyng-slet, saaledes aldeles intet undtagen, af alt hvad til sammes Sæd og ___ henhører og dertil følge bør; hvilken Eiendom ieg Lovligen skal hiemle, og for van-hiemmel holde forbemeldte Ole Iversen og Arvinger skadesløs; Men om dette Stæd og Hartkorn herefter skulle blive solgt til nogen Hovedgaards Eier, maae samme ifølge de Høy Kongelig Rente Kammer ___ Memorial af 21de December 1784, ikke tiene til Complettering, ligesom og Ole Iversen ifølge Høy-Bemeldte Rente Kammer ___ Memorial bør lade Stædets Bygninger i Brand-Cassen assurere.
Skiødet maae til Tinge læses og Protocolleres uden mig dertil at kalde. Dets til bekræftelse under min Haand og Seigl samt 2de Vitterligheds Vidners Underskrift.
Refstrup den 11te Juny 1787: P. Henrichsen.
At der ingen skriftlig Contract imellem os forhen om dette Kiøb er oprættet eller forfattet, det tilstaaer Vi herved med Vores Hænders Underskrifter.
Ole O.I.S Iversen og P. Henrichsen.
Til Vitterlighed efter begiæring: M. Henrichsen og Christian C.P.S Pedersen.
Fremlagt og læst paa Nørvang Tørrild Herreders Ting den 25 September 1818 og indført i Skiøde- og Pantebogen No. 8, Folio 221 og 222.
Det attesteres, at da ingen Skiøde eller anden Adkomst herpaa findes tinglæst for Sælgeren, kan han ey sees berettiget til dette salg, Hartkornets Rigtighed ey herfra bekræftes, ey heller opgives herpaa hefter Gield eller ey fra de forrige Eyere. Kragballe."
Skødet på gården blev først udstedt i 1834, og der blev ved samme lejlighed oprettet aftægtskontrakt:
Aftægtskontrakt mellem Ole Iversen i Dørken som aftægtsnyder og hans søn Niels Olesen som aftægtsgiver.
1.
Da min fader Ole Iversen ved skøde af dags dato har solgt og overdraget mig sin ejende og iboende gård beliggende i Dørken Bye, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Weile Amt af Hartkorn 2 Tdr. 3 Skp. 1 Fjdk. 1 Album med sammes konge- Kirke- og Quægtien der, så forpligter jeg herved mig og mine arvinger eller efterkommende Eier af formeldte gård at give min kære forældre Ole Iversen og Sidsel Maria Jensdatter, sålænge de begge eller én af dem lever, fri husværelse i gården, der i det mindste skal bestå af 2 fag hus af 6 a 7 alens viide indrettet til ordentlig beboelse med døre, vinduer og kakkeloven, samt Fiele Loft, som afbenyttes af dem, alt vedligeholdes i forsvarlig stand af mig eller gårdens ejer. Det fornødne ildebrændsel grave, rygtes og hjemkøres af mig hvert år og sættes i stak så nær aftægtsstuen som muligt, og skulle det ej være tilstrækkelig skal aftægtsnyderen have lov til at tage af gårdends ejers så meget, som de til nødtørftig brug daglig behøver og skulle samme slippe op, skal jeg eller gårdens ejer købe det fornødne til dem, så de intet skal mangle af fornøden ildebrændsel, sålænge en af dem lever.
2.
Til ophold gives dem årligt af fødevarer: 3 Tdr. skriver tre tønder reen Rug, 2 tdr. skriver to tønder Byg, 1. Td skriver En Tønde boghvede, men om misvæxt på boghvede skulle indtræffe, skal de nøjes med en tønde byg isteden derfor. Dette korn leveres dem 2 gange årligt, nemlig til 1ste May og 1ste November med det halve hver gang, og skal altsammen være reene og gode Vahre. Desforuden gives dem årlig 1 Lispund eller 16 Pund tørret Flæsk uden ben, som leveres den 2den februar. 80 friske hønseæg, som leveres dem efterhånden hvert år, når de forlanges. - 3 potter dansk Korn Brændeviin årlig, som leveres dem 1 potte til jul, 1 potte til påske og 1 potte til Pintse Højtid.
3.
Aftægtsfolkene skal have lov at malke en ko af gårdens ejers hver dag skiftevis af gårdens ejers som giver mælk, og begynder fra den bedste til den ringeste og så fremdeles sålænge én af dem lever; og skal aftægtsfolkene have 3 får, som gårdens ej er foerer og tillige med deres lam græsser ligesom gården egne.
4.
Aftægtsfolkene skal, sålænge en af dem lever, have en plet jord af gårdens kålhave 150 kvadrat alen stor, samt en skieppe kartoflers udsæd i gårdens mark, som gårdens ejer årligen gøder og dyrker som sin egen, så længe en af dem lever.
5.
Aftægtsnyderne skal have frie brug og adgang til gårdens brønd og bagerovn og de til samme hørende redskaber. Aftægtsgiveren skal køre deres korn til og fra møllen samt køre dem til Kirke 2 gange årlig, ifald deei kan gaae, samt hente Præsten til dem om forlanges, - og i sygdoms- og alderdomstilfælde skal gårdens ejer eller hans folk gå dem til hånde med alt mulig pleje og opvartning.
6.
Aftægtsnyderne medtager i deres aftægtsstue deres seng- og gangklæder, samt det lidet boeskaber, som de nædvendig behøver, hvilket de alt beholder til den sidstes død.
7.
Når den ene af aftægtsfolkene dør, nyder den længstlevende kuns det halve af det i den 2den post ommeldte korn, flæsk, æg, brændevin, alt øvrige vedvarer til den sidstes død.
8.
Aftægtsgiveren bekoster aftægtsfolkene hver for sig en anstændig jordefærd eller begravelse, hvorimod al deres efterladenskaber skal efter den sidste død tilfalde ham. Og hele aftægten ophører.
Således herved denne aftægtskontrakt og bekræftes med min hånds underskrift i vidners overværelse og må samme uden varsel tinglæses.
Dørken den 26. marts 1834
Nils Ollesen
Til vitterlighed:
Anders N. Kartborg
Iver Olesen."
Ole Iversen som fadder:
Vidne til: Kirsten Olsdatter, Døbt 1 jan 1787 Thyregod Sgn., Nørvang Hrd.
Vidne til: Birthe Kirstine Christensdatter, Døbt 23 maj 1813 Thyregod Kirke
Vidne til: Ane Marie Nielsdatter, Døbt 1 aug 1802 Thyregod Kirke
Om selve ejendommen 'Søndergaard':
Ejendommen hedder SØNDERGÅRD, matr. nr. 3a. Denne gård blev 1787 af Claus Tommerup af Refstrup tilskødet Ole Iversen for en købesum af 198 Rdl. Han og hans hustru Sidsel Jensdatter havde en søn, som hed Niels Olesen og var gift med Marie Kirstine, fdt. Sørensdatter. Niels Olesen fik af faderen gården tilskødet i 1834. 1867 overdrog han SØNDERGÅRD til sin søn Hans Kristian Nielsen, der var gift med Karen, fdt. Johansen. Det næste ejerskifte fandt sted i 1907, da Johannes Søndergaard, gift med Anne Marie Knudsen af Hindskov, fik gården tilskødet af sin far."
Tiderne skifter - og i april 2004 har jeg fundet ejendommen til salg for 996.000 kr. for de 176 m2 bolig. Adressen er Givevej 14 i Dørken.
Ejendomsmægleren beskriver den således:
PRÆSENTABEL NEDLAGT EJENDOM MED SOLIDE UDHUSE.
Denne ejendom er beliggende med kort afstand til Give by. Stuehuset er opført år 1881 og fremtræder gulmalet med betontagsten. Stuehuset er præsentabelt men umoderniseret. Boligarealet udgør 176 m 2 med mulighed for yderligere udnyttelse i tagetagen. Indeholder entre. 2 gode stuer med trægulve og trælofter med synlige bjælker. Værelse og 2 kamre. Spisestue med tæppe, paneler på vægge samt træloft med synlige bjælker. Spisekøkken med elementer i egefinér. Indgang og baggang med olie og fast brændsel. Vaskerum. Pænt badeværelse med kar. Toilet. Tagetage med repos, 2 værelser og uudnyttet loftrum. Charmerende brostensbelagt gårdsplads og gode anvendelige rødstens udhuse. Yderligere jord/skov kan tilkøbes.
----------
I flere ældre skrifter, som f.eks. Matr. af 1664 nævnes Vester og Øster Sejrup, Thyregod Sgn., Nørvang Hrd. (førhen Sæthorp) den første hedder nu Dørken, ordet 'dyrken' eller 'dørken' er et gammelt oldnordisk ord for dyrtid på korn. Der er et gammelt ordsprog, der siger: "tørken gir dørken".
Hen imod 1700 tallet begynder Vester Sejrup, Thyregod Sgn., Nørvang Hrd. at benævnes 'Dyrken' og op til 1730erne ses navnet både som 'Dyrken' og 'Dørken' i Thyregod Kirkebog, der er ingen tvivl om, at det er de på den tid herskende tilstande, der har udledt navnet, og at det sikkert er startet som øgenavn.
En fortegnelse fra Koldinghus Lens regnskaber for året 1683 over bondegodset i Dørken giver et godt billede af tilstanden, den omhandler 8 gårde eller boel:
1. fæster Anders Knudsen, ejer Engelsholm
2. fæster Chr. Andersen, ejer Henrick Seker København
3. fæster Jacob Frantsen og Chr. Knudsen, ejer Henrick Seker, København
4. en øde gård, sidst beboet af Anders Michelsen, ejer Kronen
5. en øde gård, sidst beboet af Laust Andersen, ejer Kronen
6. en øde boel, sidst beboet af Jacob Christensen, ejer Coldinghus
7. en øde boel, sidst beboet af Chr. Frandsen, ejer Coldinghus
8. en øde boel, sidst beboet af Jens Christensen, ejer Coldinghus
I 1710 må det hele være solgt, for da findes det ikke i regnskaberne. Der er sikkert gået mange år, inden der kom fremskridt, det gælder ikke bare Dørken men hele egnen. I 1787 boede der stadig kun 9 familier, men 42 mennesker. Bønderne i Dørken dyrkede deres jord i fællesskab indtil 1792. I dette år fandt udskiftninger her sted (og alle fik dermed deres eget).
Udskiftningsdokumentet er et interessant aktstykke i Dørken Byes historie, og det skal derfor anføres her i hovedtrækkene:
Anno 1792 Fred. d. 23. November blev Nørvang-Tørrild Herreds Rat sat _ _ _ i overværelse af 8 stokkemænd af Veile By.
Dernæst fremstod samtlige Lodsejere af Dørken By og fremlagde en Forretning imellem dem indbyrdes i Henseende til hvers Jords Udskiftning af Fællesskab.
Samtlige Lodsejere, Hans Iversen undtagen, mødte for retten og erklærede, at de med samme forretning, som de venskabelig have oprettet mellem dem, vare fornøjede og at der ingen Forandring skulle foretages, de bad dernæst, at denne forretning måtte på lovlig Måde blive protokoleret, hvilket Retten bevilligede og samme lyder således:
"I Anledning af den nytte og gavn Fællesskabets ophævelse på så mange steder have frembragt, have vi undertegnede: Ole Iversen, Niels Olesen, Peder Nielsen, Chresten Christensen, Frants Mathiasen, Jacob Christensen og Hans Iversen, alle Selvejere af Dørken By, Thyregod Sogn, Nørvang Tørrild Herred, Kolding Amt, i den bedste Treenigheds Navn besluttet at udskifte vor Ager og Eng i Indmarken i Overværelse af 2de kyndige og upartiske Mænd: Niels Nielsen af Thyregod og Niels Pedersen af Sejrup, Thyregod Sgn., Nørvang Hrd., som begge have tillige med os selv takseret og vurderet hele Byens Mark samt hver Mands tilfaldende Lod i Indmarken."
Her følger en beskrivelse af, hvor hver mands markgrænser gik og hvorledes skellene er mærkede med sten i forskellige farver, og hvorledes loddene var nummereret.
Derefter fortsættes:
"Saaledes har vi i al Venlighed og Kærlighed udskiftet indermarkens jor, og den derudi indbefattede Eng. Men vor Hede bliver uudskildt formedelst den Skade det vilde forsage hver Mand, først ved at holde dobbelt Hyrder, dernæst ved at hver Mand skal afskaffe sine halve Får og Ungfæ, når Heden skulde skiftes, da vi nu til Pløjning efter indbyrdes Forening kan indtage så meget dertil bekvemt som muligt af vor Hede, og det øvrige bliver til fælles Drift, Tørveskær og Lyngslet. Derfor skal der og så længe som Fællesskabet varer, - således i Indmarken ophævet og Heden fælles - bestandig være tre Drifter ud ad Marken med vores fælles Kreaturer."
Her beskrives nærmere, hvor de tre drifter eller markveje går, og reglerne for deres benyttelse, samt forskellige særrettigheder for enkelte mænd og gadejordens udskiftning.
Så slutter Dokumentet:
"Saaledes have vi i al Godhed og Venlighed og Kærlighed skiftet vor Indenmark og må ingen have nogen Løsgang om Foraaret, uden hvad der kommer med fælles Hyrde; men i Efteraaret naar Kornet er inde 14 Dage a 3 Uger efter Mikkelsdag skal vi aarligt nærmere forenes om hver meget og hvor stor Løsgang der kan taales".
Dokumentet er underskrevet den 9de november 1792 af alle Dørken Bymænd. Efter at man erfarede fordelen ved udskiftning, blev man i 1801 enige om også at udskifte Heden, så alle fik et lod, der lå sammen med deres jord.
--------------------------
Fra bogen "Tyregod Sogns Bebyggelse", side 34 om Søndergaard, Matr. Nr. 3a:
Denne Gaard blev 1787 af Claus Tommerup af Refstrup tilskødet Ole Iversen for en Købesum af 198 Rdl. Han og hans Hustru Sidsel Jensdatter havde en Søn, som hed Niels Olesen og var gift med Marie Kirstine, født Sørensdatter. Niels Olesen fik af Faderen Gaarden tilskødet 1834. 1867 overdrog han Søndergaard til sin Søn Hans Kristian Nielsen, der var gift med Karen, f. Johansen. Det næste Ejerskifte fandt Sted 1907, da Johannes Søndergaard g.,. Anne Marie Jensen Skov af Hindskov, fik Gaarden tilskødet af sin Moder. [7, 10]
|
1759 - 1840 (80 år) Har 11 aner og 56 efterkommere i denne familiefil.
