- Læs artiklen her: https://stegemueller.dk/barndom-runde-to/
***
Vejret på fødselsdagen: 14 grader, 75 pct. skyet, men ingen regn. Dåbsdagen er en smuk skyfri sommerdag med 21 grader.
Kommer til Brande ved påsketid i 1955. Hendes mors veninde gennem mange år, Gerda Andersen, (anvendes senere som "vandelsattestant", da Jytte og Jørgen adopterer Hanne B. Stegemüller) skaffer hende ind på Martensens Fabrikker A/S i Brande. Jyttes mor - Mary Christensen - er ikke meget for ægteskabet med Jørgen (Jytte husker, at det nok var fordi, Mary syntes, Jytte er for ung), men Jyttes far - Carl Frederik Kristensen - lægger pres på, således at de får tilladelse til at gifte sig.
I forbindelse med adoptionssagen fremgår det den 12. november 1963, at hun i de seneste fem år har følgende jobs:
Strømpefabrikken Kufa i Virum
a/s Stiga, Viborgvej i Silkeborg
Renseriet "Egå", Nygade 3, Skjern. I dette job er indtægten i 1963 ca. 7.000 kr.
03. Juli 1962: Mødrehjælpen i Holstebro:
"Andragerinden oplyser, at hun er født og opvokset i Blåhøj ved Sønder Omme. Hun har gået i almindelig kommuneskole i Sdr. Omme. Da hun var 14 år gammel, flyttede familien til Nykøbing Sjælland. Hun har en fire år ældre bror, der nu er malermester på Sjællands Odde, han er gift og har to børn (Bjarne og Winnie Christensen - red). Barndomshjemmet var godt; andragerinden mærkede ikke disharmoni dengang, men forældrene er blevet skilt kort efter at andragerinden blev gift. Faderen (Carl Frederik Kristensen - red.) bor nu i Odense, hvor han arbejder som cementstøber, moderen bor stadig i Nykøbing S., hvor hun ernærer sig ved at stå i forretning. Andragerinden har stadig udmærket kontakt til begge forældre, og ingen af dem har giftet sig igen.
Andragerinden har haft huslige pladser på Sjælland, har stået i forretning, arbejdet på systue og på strømpefabrik. Blev gift da hun var 20 år gammel, og har haft lidt arbejde som ekspeditrice. Hun kunne nu tænke sig at få et job i Skjern, mest for at få kontakt med andre mennesker..
Andragerinden virker umiddelbart som en ganske anden type end andrageren, hun er høj, lys, slank med blå øjne, hun er meget åben, og man får straks kontakt med hende, hun virker meget reel og gør indtryk af at være meget varmhjertet og levende. Egentlig er hun symbolet på en harmonisk glad ung dansk moder."
Min tale ved hendes 70 års-dag i 2005:
"Kære Mor
Jeg ved ikke, om der nogensinde før er blevet holdt en tale til dig - men nu skal det i hvert tilfælde være. Din 70-års dag er en passende anledning.
Jeg vil gerne overrække dig denne slægtsbog, og jeg håber, du vil synes det er spændende at læse den; men både du og den skal have et par ord med på vejen. Nu vil jeg så bestræbe mig på at undgå den faldgrube, som mange falder i, når de holder en tale: De taler om sig selv!
I dag er vejret jo dejligt og for 70 år siden var der 14 grader, 75 pct. skydække, men ingen regn. Du blev døbt den 30. juni 1935 i Blaahøj Kirke - en smuk dansk sommerdag med 21 grader.
Din 10-års dag må have ganske særlig festlig; det var få dage efter, at alle danske over BBC havde hørt:
"Her er London, her er London ...
I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst,
at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark, har overgivet sig."
Du er som de fleste danskere ud af bondestand - altså på din fars side.
Din farfar Bertel var husmand i Dørken i Thyregod Sogn. Din farmor med det flotte navn Emilie Rasmine Elisabeth Schiøtt blev født i København og kom til Thyregod sogn i Vestjylland. Der er allerede skrevet i en slægtsbog om Rasmines del af familien, men den stopper, før den får begyndt, og kommer aldrig frem til den største danske slavehandler nogensinde: Jens Adolph Kiøge.
Rasmine og Bertel fik fire børn og en af dem var din far Carl Frederik Kristensen i 1899. Du fortæller, at han aldrig blev kaldt andet end Carl Baunsgaard. Du mener også, at morfar har fortalt, at Baunsgaard var et gammelt slægtsnavn.
Jeg tror dig, når du siger, han har fortalt det, men det er altså ikke rigtigt. Med til morfars dåb var nemlig en mand fra gården Baunsgård i Give Sogn. Der var noget med nogen, der giftede sig med hinanden og noget med nogle børn, der legede med børnene fra Baunsgaard – og sådan kom din far til at hedde Baunsgaard og det gjorde du, Søren og jeg så også.
Hvis jeg skal trække en parallel fra din far til dig, så må det være jeres:
- flid og arbejdsomhed
- talenter for at anlægge og holde haver
- og for at lægge fliser!
Ingen af jer har nogensinde ligget på den lade side, og I har altid haft de fineste haver med et væld af afgrøder. Nu har du din dejlige terrasse her i Nykøbing, og kender jeg dig ret, så vil den i løbet af ingen tid, blive forvandlet til et lille blomstrende paradis.
Din morfar og mormor var Niels August Christensen og Caroline Ane Marie Carlsen. Dem har du altid fortalt meget om. Din morfar var (som du også selv er) en dygtig maler - både på de store og de små flader, og så var han et høfligt menneske. Du har levende berettet om, hvordan han pænt skiftede til kludesko, når han kom hjem for at male hos folk; Det var så kendt på hans egn, at han af den grund kom til at hedde "kludeskomaleren".
Niels August og Anna fik i alt syv børn og et af dem var din mor: Mary Christensen, som blev født i 1910. Vi er nogle stykker her, der har haft Mary (Merry Christensen, som hun selv sagde) som enten mormor eller farmor. Hun var et dejligt menneske, og for at drage en parallel fra dig til mormor/farmor mener jeg, at:
- kærligheden til - og interessen for - børnebørnene må komme ind på en klar førsteplads.
- På andenpladsen kommer jeres kreative evner mht. til stoffer; ja altså ikke sådan nogle man ta'r, men dem man syr i.
Du er meget dygtig med dine hænder og er altid i gang med noget kreativt. Da jeg var barn var en af de allerhyppigste lyde i Brande lyden af din symaskine. Årh… ja, så var der også dengang i slutningen af 60'erne, hvor enhver kvinde med respekt for sig selv bare måtte eje en strikkemaskine. For en tid ændrede lydbilledet sig, og jeg kan stadig se dig for mig i færd med strikkemaskinen og de store spoler, som Jørgen bragte med sig hjem fra Martensens Fabrikker.
Og for nu at blive ved det kreative, så er det næsten ikke til at se en ende på det, du har lavet og laver:
Du har illustreret bøger, lavet lokalradio, modelleret, tegnet, syet nisser, skrevet historier, spillet harmonika og orgel - og du er nu også begyndt at være kreativ med computeren. Du har kastet dig ud i at skrive din fars 100 siders erindringer ind i Word, og du taler om evt. også at skrive dine egne erindringer ned. Både Søren og jeg vil være vældig glade for bare at få styr på dine tidligere adresser.
Jeg kom jo ikke selv med storken, så Mødrehjælpen i Holstebro skrev i juli 1962 om dig:
"Andragerinden virker umiddelbart som en ganske anden type end andrageren, hun er høj, lys, slank med blå øjne, hun er meget åben, og man får straks kontakt med hende, hun virker meget reel og gør indtryk af at være meget varmhjertet og levende."
Du er også en modig kvinde! Sidste forår fik du den idé, at du ville flytte fra land til by - og efter mange år på Bornholm, fandt du lejligheden her, pakkede dit grej og flyttede ind. Der er ikke mange mennesker på 69 år, der ville føre sådan en plan ud i livet. Men du er målbevidst, modig og beslutsom, og da først 'Dækketøjsskabet' (formentlig det mest berejste dækketøjsskab i Danmark) var afsat til Winnie og Knud, gik du til opgaven med krum hals.
Det var vist lidt af stor mundfuld for dig med den flytning; men du har skabt en perle her, og du har til fulde udnyttet dit talent for at se mulighederne. Jeg ved at alle, der kommer her hos dig i dit nye hjem siger "Hvor har du fået det hyggeligt".
Jeg tænkte da lidt ved mig selv, om det evt. kunne være svært for dig at etablere et nyt netværk. Men næh nej, der gik to måneder, så havde du engageret dig i to genbrugsbutikker og en lokalhistorisk forening, hvor du naturligvis allerede er valgt til suppleant. Hvis jeg må give dig et råd, så skal du huske, at du også må have lov at sige "nej", når de beder om din bistand.
Vi to har haft nogle dejlige ture både i København og her i Ods Herred - endelig kom jeg til Højby, og jeg vil love dig, at jeg nok skal finde nogle flere kirkegårde at slæbe dig på og nogle flere kulturelle arrangementer at gå til i København.
Med disse ord vil jeg gerne have love at overrække dig denne bog og foreslå, at vi råber et trefoldigt leve for dig naturligvis efterfulgt af et langt hurra."
|
1935 - 2006 (71 år)
Har 202 aner og 2 efterkommere i denne familiefil.
[4] 
