| Notater |
- I ca. 1930 - 1934 bor Rigmor og Fritz hjemme i en funktionærbolig, der hører til Skodsborg Hattefabrik. Fabrikken lå som nabo til Skodsborg Badesanatorium
Telefonbog 1956: Pederstrupvej 53, Ballerup Sgn., Smørum Hrd.
Telefonbog 1963: Falkonér Allé 58 D
Sidste adresse: Damparken 32, st.th., Rødovre
Frikorps Danmark
Fritz meldte sig til Frikorps Danmark og kæmpede på tysk side ved den russiske front under 2. verdenskrig. Han fik en tatovering på den ene overarm, og den blev der livet igennem; og derfor så man aldrig hans overarme. Hans børnebørn har aldrig hørt Fritz selv tale om tiden under krigen - beretningerne er fra deres farmor.
Han blev dømt for landsskadelig virksomhed efter krigen.
Det er et grundlæggende princip, at strafbare handlinger, der retsforfølges, skal have været strafbare på gerningstidspunktet! Den danske regering sendte på et tidspunkt minister Mohr til Grafenwöhr for at tale de danske i Tyskland til rette. Der var uro blandt dem, fordi Frikorpset blev ophævet! Af en eller anden grund ønskede tyskerne ikke længere de rene nationale korps, men hellere enheder blandet med tyskere. Man oprettede et SS-regiment Danmark bestående af tre bataljoner. Regimentet blev tildelt rigstyskere, folketyskere fra Rumænien og danskere fra andre SS-enheder. Mange danskere ville hjem, fordi de mente, at forudsætningerne for deres hvervning nu var bortfaldet; herunder at ledelsen nu pludselig bestod af tyske befalingsmænd. Den danske regering sendte minister Mohr til Grafenwöhr, hvor han skulle tale danskerne til rette. Mohr fortalte danskerne, at de gjorde Danmark en tjeneste ved at blive og kæmpe videre, for på den måde ville Danmark undgå, at der blev tvangsudskrevet arbejdskraft til Tyskland! En utrolig historie - men ikke desto mindre sand.
Jytte Kristensen (min mor) mener, at familien - fordi han "gik over til fjenden" - slog hånden af ham. I følge hans bror Roberts adoptivdatter - Sonja - kommer han i en lejr. Ikke en KZ-lejr, men muligvis en interneringslejr. På det tidspunkt bliver han klemt mellem "pufferne" på to togvogne i Tyskland. Denne klemningsulykke ødelægger hans "underliv"/hofteparti, og ved hjemkomsten til Danmark er han afkræftet. Han restituerer sig i hjemmet hos sin bror Robert og dennes hustru Clara. Sonja husker blot, at det var så hyggeligt, at "onkel Fritz" atter var hjemme hos dem og forstod ikke rigtig, hvad der egentlig var sket ham. Efter krigen var han bla. beskæftiget på en 'krøluldsfabrik' i Skodsborg.
Om Frikorps Danmark:
Frikorps Danmark var en enhed bestående af danske frivillige. Korpset blev oprettet i 1941 og officielt godkendt af den danske regering. Deltog i kampene på Østfronten og led svære tab. I maj 1943 blev korpset nedlagt, og de fleste danskere overført til Division Nordland.
Navnet "Freikorps Danmark" er egentlig en hybrid af det tyske Freikorps og det danske national navn. Danskerne selv kaldte det "Frikorps Danmark". Navnet var en henvisning til den danske frivillige ekspeditionsstyrke som kæmpede på den hviderussiske side imod sovjetterne i den russiske borgerkrig efter 1917 i de baltiske stater. Det afveg fra andre antikommunistiske frivillige legioner, som kæmpede for Tyskland under den anden verdenskrig på østfronten, på to måder.
a) Den var officielt anerkendt af den danske regering, og frivillige fra den danske hær blev officielt tilladt at færdiggøre deres militære tjeneste i denne enhed. Karrieresoldater blev lovet en tilsvarende rang.
b) Den blev ikke støttet af et hjemligt nazistisk eller fascistisk parti, men var officielt støttet af den danske regering (i modsætning til "Legion Norwegen" støttet af Vidkun Quislings "Nasjonal Samlung" eller Belgiens "Legion Wallonien", støttet af Leon Degrelles Walloniske "Rexist" nationalist parti)
(Finlands regering støttede også en frivillig styrke, selvom det var i en mere "uofficiel" og kringlet vej. De afsendte "1000 krigsindustri arbejdere" til Tyskland i februar 1941. Dette første troppekontigent og senere flere finske "jægere" blev kendt som den "Finnisches Freiwilligen Bataillon der Waffen-SS." De kæmpede som den 3. Bataljon i Regiment Nordland i den 5. SS Panzer Grenadier Division Wiking fra februar 1942 til deres opløsning i juni 1943.)
Den 20. april 1941 blev det bekendtgjort i både Norge og Danmark, at skandinaviske frivillige blev rekrutteret til et regiment i den tyske hær kaldet Nordland. Egnede frivillige i alderen imellem 17 og 23 blev opfordret til at melde sig for et minimum af to år. Ved at gøre det, opnåede de tysk statsborgerskab (med alle rettigheder og privilegier som en "Reichdeutsch"). Til en begyndelse meldte 200 danskere sig frivilligt.
"Freikorps Danmark" blev offentliggjort den 28. juni 1941 og var åben for alle mænd imellem 17 og 35. Det første troppekontingent på omkring 480 mand, mange stadig i dansk uniform, forlod Hamburg den 19. juli, hvor de dannede den 1. Bataljon i det nye frikorps, og blev udstyret med nye Waffen SS uniformer og udrustning. Den 10. august blev den 2. Bataljon dannet af nye rekrutter, hvor omkring 100 var danskere, der blev trukket ud af det nydannede Regiment Nordland. Ved slutningen af 1941 havde frikorpset en styrke på 1.164 mand. Medlemmerne af frikorpset bar standard SS udstyr, med et armbind som blev båret på det nederste venstre uniformsærme, med navnet "FREIKORPS DANMARK", og et national skjold med de danske nationale farver over navnet. SS lyn blev båret på alle kraverne.
Den første chef for Frikorpset var den danske artilleri officer, oberstløjtnant P.C. Kryssing. Af en eller anden grund kunne Himmler ikke lide ham og stolede ikke på ham, og i februar 1942, udnævnte han grev Christian Frederik von Schalburg, en dansk aristokrat med baltisk-tysk baggrund, som på tidspunkt tjente som Sturmbannführer i Division Wiking i Rusland.
I maj 1942, blev frikorpset sent til Hærgruppe Nord, og tilknyttet til den 3. SS Division "Totenkopf". Det deltog i de hårde kampe omkring Demjansk, hvor von Schalburg blev dræbt den 2. juni. Den næste chef for frikorpset var Hans-Albert von Letto w-Vorbeck, som dårligt nok havde overtaget kommandoen, før han blev dræbt d. 11. juni 1942. Han blev efterfulgt af Knud Børge Martinsen, der blev henrettet efter krigen. Frikorpset vendte hjem til Danmark i september 1943 efter at have lidt et tab på 121 dræbte. Det blev sendt tilbage til Østfronten i oktober 1942, men blev endelig trukket tilbage i april 1943. I maj blev det officielt opløst.
På det tidspunkt, blev Regiment "Nordland" (som mest blev udgjort af skandinavier) trukket ud af den 5. SS Division "Wiking" for at blive stammen for en ny division - den 11. SS-Freiwillige Panzer-Grenadier Division Nordland. De krigsvante danskere, som havde overlevet Frikorpset, blev uden den store højtideligholdelse flettet ind i Nordland divisionen, for at danne SS-Pz.Gren. Regt. 24 "Danmark" (dänisches Nr. 1). Danskerne udgjorde faktisk kun 40% af dets styrke. Resten bestod af Volksdeutsche fra Rumænien. I december 1943, bestod regimentet af 193 underofficerer og 1.123 soldater.
Det 24. SS-Pz.Gren.Rgt. "Danmark" kæmpede længe og hårdt i det såkaldte "Det europæiske SS's kamp" ved Narva fra april til i slutningen af august 1944. Der viste de sig som en pålidelig og kampkraftig enhed. Efter kampen den 15. september 1944, var der 33 officerer, 162 underofficerer og 1.191 mand, i alt 1.386. Efter at de slap bort fra Libau i Kurland, og efter at være blevet genopbygget i marts 1945, gik danskerne og resten af Nordland under ved Oder og Berlin i april 1945 (den I. Bataljon fra SS.Gren.Rgt.24 var underlagt den 5. SS-Pz. Division Wiking ved krigsafslutningen og forsvandt et eller andet sted ved Wien på sydøst-fronten.
Medlemmer af "Freikorps Danmark" som ikke blev tvunget ind i Nordland, blev også fundet i Kriegsmarinen - der findes fotografier af en Kriegsmarine rekrut med "Frikorps Danmark" armbindet på hans uniform. Andre medlemmer, inklusiv den sidste chef, Martinsen, dannede senere en paramilitær organisation kaldet "Schalburg korpset". Opkaldt efter deres faldne leder.
Omkring 4.000 danskere gav deres liv i tysk tjeneste. De fleste af de overlevende soldater blev idømt lange fængselsstraffe, da de vendte hjem efter krigen.
Af de danskere der blevet taget til fange, vendte den sidste først hjem i 1955.
Kilder:
FOREIGN LEGIONS OF THE THIRD REICH (vol.1) by David Littlejohn
Uniforms, Org. and History of the Waffen-SS (vol.3) by R.J.Bender
- (Research):Research:
Hvor død? Sidste adresse i Rødovre, men findes ikke i Rødovre kirkebog. Hvor så?
Fundet i Seddelregister til Rigadvokatens P-journal på Rigsarkivet (Arkiv nummer 1349) under Stegemüller, Fritz Felix 6/10 1911 nr. 19.550
|
1911 - 1974 (63 år)
