- Vejret på fødselsdagen: 20 grader, 25 pct. skyet og ingen nedbør. Ved barnedåben er det knap så godt: 18 grader, 75 pct. skydække - men ingen regn.
Curriculum vitae (levnedsbeskrivelse) baseret på originale anbefalinger samt skema fra Mødrehjælpsinsitutionen i Holstebro:
Afgang med anerkendelse fra Den Danske Væveskole den 24. juni 1943. En treårig uddannelse.
J. C. Modeweg & Søn (Brede Klædefabrik) 01-09-1940 til ?
Joseph Levin & Co. (Islands Brygge 35 - 37, Sundby, København) fra den 16-06-1946 til 30-07-1950
A/S Chr. Juncher i Randers fra juli 1950 til ?
Appreturmester hos Aktieselskabet Hasselbalch & Co. i Kgs. Lyngby fra 01-11-1958 til 31-12-1959
Tekstilmester hos A/S Kaj Neckelmann i Silkeborg fra den 02-01-1960 til den 30-11-1961.
Appreturmester hos Skjern Tricotage-Farveri A/S fra den 01-12-1961 til 31-07-1967
Martensens Fabrikker i Brande frem til sin alt for tidlige død i november 1972
[?] fra den 22-06-1950 til ? (Ansøgning om at komme til USA som led i Marshall-planen, men brevet er ikke skrevet på firmaets brevpapir. Det kan dreje sig om Joseph Levin & Co., hvor Jørgen var ansat fra den 16-06-1946 til 30-07-1950). Jørgen kommer imidlertid aldrig til USA pga. sit engagement i den danske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig. Amerikanerne vil efterfølgende ikke have straffede ind i landet.
Beskrivelse baseret på mine erindringer:
Jørgen var en vidunderlig far. Han var en smule reserveret, og ingen jovial type. Han var en fin og sirlig mand, der gik meget op i sit arbejde på Martensens Fabrikker A/S i Brande. Ofte tog han en smut ned på fabrikken om aftenen efter middagen, og tit var jeg med ham på disse aftenture. Jeg husker, at vi legede gemmeleg i de rum, der blev anvendt til at tørre klædet efter farvning og anden test-behandling.
Jeg husker vores morgner sammen på Martensens Allé 2 i Brande: jeg sad som lille pige på toiletbrædtet, mens han barberede sig. Vi talte sammen, og jeg husker, at han altid tog mig alvorligt. Han syntes, at jeg var noget særligt, og var stolt af sin pige. På et tidspunkt spillede jeg blokfløjte, og det var ca. samtidig med, at man begyndte at høre Michaela Petri (der spillede samme instrument). Jørgen så en ny Michaela Petri i mig (hvilket er langt fra virkelighedens verden).
Jørgen broderede i sin ungdom; jeg husker broderede mellemlægsservietter med fugle. Han var en intellektuel/akademisk type med let hang til snobberi. Hans fætters kone Elly Thomas (f. Kristensen) fortæller f.eks., at han, når han skulle hjem fra hende og Poul (som var Jørgens fætter), var en af hans typiske bemærkninger, at hvis der kom en taxa før en bus, så ville han tage taxaen. Det var ikke Jørgen, der gav den en skalle i haven med at lægge fliser eller lave andet tungt arbejde. Det overlod han hellere til min mor.
Min mor fortæller, at Jørgen var en dygtig danser. I 1936, hvor han er 14 år, vinder han en bronzemedalje i dans og får en lille nål, hvor der står "Terpsichore Unionen 1936" på. Jeg er i besiddelse af denne nål. Terpsichore er en union for moderne dans. Unionen består stadig (i år 2003) og kan findes på Internettet. Rent politisk var han konservativ, men de da også kunne stemme på noget andet, hvis hun syntes!
Breve fra Jørgen til vennerne Hanne og Vagn Rasmussen i Kgs. Lyngby:
Brande den 29/1-54
Kære Hanne!
Du ønskes rigtig hjerteligt tillykke med fødselsdagen i morgen. Du skulle egentlig have haft betrækket til en sofapude, men da det kun er i sin vorden endnu og jeg ikke kan faa taget mig sammen, saa længe det er saa koldt, til at væve det færdig, maa du have det tilgode til senere. Jeg har flyttet de resterende møbler ind i den lille stue med kakkelovnen, men selv om den er rødglødende, er det svært at faa ordentlig varme paa. Der skal fyres hele dagen, før det kan hjælpe. Jeg sidder for øjeblikket med diverse tæpper og bælgvanter og skriver. Soveværelset er ligesom en fryseboks og i bryggerset fryser der is paa mælken. Men nu varer det da heldigvis ikke saa lang tid, førend jeg skal flytte. Paa lørdag skal jeg vælge tapet til lejligheden, men da jeg ikke er sikker paa selv at kunne vælge det rigtige har jeg faaet fru direktør Pedersen og datter (en mægtig sød pige) til at tage med derud. Jeg regner da med, at naar der allerede skal vælges tapet, tyder det paa en snarlig indflytning. Det vil vel nok blive dejligt. Nu bliver der ikke mere denne gang. Haaber at faa et par ord ved lejlighed. Hils din mor mange gange.
De bedste hilsner til Jer alle tre.
Jørgen
Brande den 5/2-54
Kære Hanne!
Mange tak for dit brev. Det var dejligt at høre fra Jer. Din paatænkte gave bliver noget forsinket, da væven foreløbig er sat til side, men jeg haaber at dette kan raade foreløbig bod paa det. Nu er mor jo herovre og hun faar ogsaa nok at lave. Jeg faar min lejlighed allerede om 3 uger, det er 2 maaneder førend beregnet, så nu bliver det nok at gør med nedpakning, vask af gardiner o.s.v. Vi fik udvalgt tapet. Det er jo bare kedeligt, at datteren er rejst til København og bliver væk et halvt aar. Saa maa jeg prøve at finde andre græsgange. Men foreløbig har jeg travlt med at skrabe indskud sammen, saa lige den første tid bliver der ikke raad til nye bekendtskaber. Det sæt du faar her, har ikke staaet mig i noget. Jeg skulle lave en prøve for en kunde efter fyraften og så sagde han til mig, at jeg blot kunne forlange hvad jeg ville, da det var af stor betydning for ham at faa prøven igennem. Jeg tog ham paa ordet og haaber du synes om resultatet. Hvis du faar brug for et sæt til Per saa skriv. Nu skal jeg skifte tøj og en tur paa fabrikken og derefter hente mor ved toget, saa der bliver ikke mere denne gang.
De bedste hilsner til Jer alle tre.
Jørgen
Brande den 3/3-54
Kære Hanne og Vagn
Mange tak for brevet. Jeg er glad for at sættet kunne bruges.
Nu er jeg flyttet ind i min nye residens. Det skete i søndags. Hvilken forandring at komme herop, den kan slet ikke beskrives. Her er der jo kun knapper og haner at dreje paa, ikke noget med at hente vand i en bundfrossen pumpe o.s.v.
Det var godt, at mor var herovre og kunne hjælpe med flytningen, ellers havde jeg da aldrig faaet orden på noget af det. Men nu gik det som en leg, allerede mandag aften var alt stillet paa plads og gardiner hængt op.
Nu haaber jeg, at I alle tre komme herover engang. Der er rigelig plads. Jeg faar mere end nok at tumle mig paa og gøre rent. Jeg maa jo til at se mig om efter en og anden der kan lave noget ordentlig mad engang imellem til mig.
Ellers gaar det ved det gamle herovre. Snevejr har vi ikke haft noget videre af, men i dag er det alligevel blæst op til snestorm. Men nu kan det være lige meget, nu er der jo varme over det hele.
Nu maa I hellere faa min nye adresse saa I snart kan skrive igen: Ny Ørbækgaard, 1. opgang, II th. Jeg skal hilse mange gange fra mor.
De kærligste hilsner til alle tre
Jørgen
Brande den 27/5-54
Kære Hanne og Vagn
Mange tak for fødselsdagsbrevet. Det var sødt af Jer at huske dagen. Det er jo godt nok længe siden I har hørt herovre fra, men alt gaar som det plejer, selvom jeg føler mig noget ensom. Det er rart med en god lejlighed, men nu har jeg alt indenfor rækkevidde og saa kan jeg slet ikke faa tiden til at gaa. Paa hverdage er der jo fabrikken baade dag og aften, men søn- og helligdag kan jeg slet ikke faa til at gaa. Efterhaanden kan det vel blive en vane. I pinsen skal jeg da heldigvis ikke være hjemme. Jeg er inviteret til Haderslev til Vagn og hans kone (Vagn Lassen (eller Larsen? - red. 2003) fra Brede). De ligger for øjeblikket i sommerhus, saa det kan blive meget hyggeligt, naar nu blot vejret kan blive nogenlunde.
I dag har jeg siddet nede i anlægget. Det ligger jo lige op til Ørbækgården.
Om 5 uger er det sommerferie. Det skal nu blive dejligt at komme til København igen og se og høre nogen der kan sige andet end "a" og "do". Det er en værre samling bønder herovre, men man kan vel ikke forvente andet.
Nu bliver der ikke mere denne gang. Haaber vi ses i ferien.
De bedste hilsner til Jer alle tre.
Jørgen.
Brande, den 1/8-54
Kære Hanne og Vagn
Mange tak for kortet fra Lolland. Det glæder mig at I har haft en god tur. Det er rart at være hjemme igen og virke selvom vi allerede fra den første dag efter ferien har haft fuldt op at gøre. Der plejer at være en lille maaneds tid efter ferien, hvor der praktisk talt intet er at lave, men i aar er det aabenbart stik modsat. Når det allerede er sådanne nu, saa holder jeg ikke af at tænke paa, hvordan det bliver senere paa efteraaret. Men saa gaar tiden da godt for de første 6 dage i ugen. Den syvende er næsten ikke til at faa has paa. Jeg haaber der bliver lejlighed til at se jer herovre til efteraaret sammen med Jan og Kirsten. Saa kan vi faa et par gode dage og sætte Brande paa den anden ende.
Søndagen er gaaet med at pudse vinduer og polere døre og møbler. Der er jo nok at holde for mig, men det kan godt blive lidt trist efterhaanden.
Nu skal jeg til at bikse lidt mad sammen saa det bliver ikke til mere denne gang. Hils mange gange paa Hovedgaden. Haaber at faa et par ord fra Jer.
De bedste hilsner til Jer alle tre.
Jørgen.
Brande, den 1/12-54
Kære Hanne og Vagn
Mange tak for brevet. Det var dejligt at høre fra Jer igen. I gaar tænkte jeg ogsaa paa, at det var lange tider siden jeg havde skrevet. Men der har været nok at se til endda. Nu er det saa smaat ved at gaa lidt nedad med produktionen, det er ogsaa meget, at faa et lille pusterum.
I søndags var jeg hele dagen hos vor ingeniør til middag og aftensmad og det meste af dagen gik med at spille mausel. Det var en god dag og dejligt at faa et slag kort igen. Der er jo længe imellem nu.
Undertøjet skal jeg nok skaffe, jeg regner med at det skal være perlon. Jeg kan nok faa det i løbet af ugen og sender det saa. Naar jeg kommer paa fabrikken i morgen, skal jeg ringe om det.
I gaar var jeg en tur i Ikast og Karup. Jeg skulle besøge et par kunder og havde faaet lov at laane "Kaptainen". Jeg nød rigtig turen. Der skulle være noget mere af den slags.
Nu haaber jeg, at I er hjemme juleaftensdag. Hvad enten du havde inviteret mig eller ej, var jeg kommet alligevel. Jeg syntes vi havde det saa hyggeligt sidste aar og glæder mig til at komme igen i aar. Hils Jan og Kirsten mange gange naar I ser dem. Jeg fik saadanne et pænt brev fra Kirsten. Nu bliver det ikke til mere denne gang. Jeg skal ned paa fabrikken igen og have noget arbejde fra haanden. Det skulle ikke gerne være for sent inden jeg kommer i seng i aften. De sidste dage har det været sent, igaar var den næsten halvto. Jeg var hos ingeniør Milver og vi sad og sludrede til henad et. Saa havde jeg røget og drukket for megen kaffe og kunne saa ikke sove.
Nu må I have det godt og hører jeg ikke fra Jer, saa paa hjerteligt gensyn juleaftensdag. Jeg har faaet lyntogsbillet til den 23. ds. om aftenen.
De bedste hilsner til Jer alle tre.
Jørgen.
PS: Hils på Hovedgaden.
Bopæle:
Indtegningsbevis om optagelse i Lægdsrullen. Lægdsrullebetegnelse: 1-1-T-607. Trukket frinummer
Notering af den værnepligtiges Bopæl:
07/12-1939: Brede Ladegaard pr. Lyngby
07/12-1939: Brede Hovedbygning pr. Lyngby
28/12-1946: Halmtorvet 7,4. København V
02/01-1947: Halmtorvet 7,4. København V
23/04-1947: c/o Hedelyng, Henrik Steffensvej 5, st.
17/07-1950: Ll. Voldgade 5, Randers
23/05-1951: Energivej 6
06/03-1953: Sverigesvej 11, Kgs. Lyngby (det er hos Inge Theil Larsens (hans 1. kones) forældre)
22/08-1953: Stampegården (?), Højvildvej (?). Der skal formentlig stå "Hyvildvej"
27/5-1954: Ørbækgård, Brande (afsenderadresse på brev)
1/12-1954: Mosevænget 2, II, Brande (afsenderadresse på brev)
1964-1967: Park Allé 4, Skjern
Adresse ved død: Martensens Allé 2, 7330 Brande
Første kørekort i 1946
CPR: 170522-xxxx
Død: 21. november 1972 kl. 07:29 på Kolding Sygehus efter en operation den 17 november 1972, hvor der forsøges transplantation af hovedpulsåren.
Informationen i Modstandsdatabasen:
Søger man (på http://modstand.natmus.dk/PersonSoegning.aspx pr. 11/2022) i Modstandsdatabasen på efternavnet "Stegemüller" får man:
Jørgen Stegemüller
Født 17.05.1922
Død 21.11.1972
Volontør
Region VI (København)
Adresser: Brede lille Hovedbygning, Lyngby
Tilknytning til undergrundshæren: Region VI (København), København: Afsnit 2 (Gentofte-Lyngby-Holte) , 4. Kompagni, 1. Deling
Modstandsaktivitet: Militærgruppe
Frihedsmuseets arkiv: Arkivskaber: Ove Mandrup-Poulsen, Arkiv for Afsnit 2 under Region VI: Styrkeliste for 4. Kompagni. - 35A-13839-8
Udskriften er baseret på 1 registrering: Jørgen Stegemüller, volontør, Militærgruppe
Region VI (København), København: Afsnit 2 (Gentofte-Lyngby-Holte)
4. Kompagni, 1. Deling
Arkivhenvisninger: 1) Frihedsmuseet, DokReg,
Dødsårsagen:
ATIN, der er et nyresvigt. Sygdommen kaldes også "chocknyre". Denne tilstand forårsagedes af "Aneurysma aotae abdominalis rupta", som jeg selv efter bedste evne og med et par ordbøger har oversat til "Bristning af en svulst på hovedpulsåren aorta i underlivsregionen". Dette er så forårsaget af Oræmi, der er en forgiftningstilstand pga, svigtende nyrefunktion, hvorved affaldsstoffer ophobes. Den 17.11.1972 er der foretaget operation med henblik på fjernelse af pulsåresvulsten og transplantation af aorta.
Med andre ord: Man forsøger tre dage inden dødsfaldet at fjerne en svulst på hovedpulsåren - aorta - i mave/underlivsregionen samt at foretage en transplantation af hovedpulsåren. Dette kan nyrerne ikke klare, og han dør af nyresvigt. Der foretages autopsi (obduktion), men resultatet heraf kendes ikke.
Aktivt medlem af modstandsbevægelsen under tyskernes besættelse af Danmark fra 9. april 1940 - 5. maj 1945. I en periode gruppefører i 4. komp., 1. deling, Afsnit 2. Jeg har hans armbind i Royal Airforce farverne. Som modstandsmand arbejdede han for fremmedpolitiet. Efter besættelsen samlede han sammen med andre unge mænd våben ind hos mennesker, de mente var kommunister. Dette var naturligvis selvtægt, og var naturligvis strafbart. (Kilde: Kriminaldommeren i Københavns Nordre Birk 6/12-1947 betinget hæfte i 3 mdr., prøvetid i 5 år uden tilsyn. Straffeattest fra Politimesteren i Lyngby udstedt 22.11.1963))
Dømt 6/12-1947 "Hæfte i tre mdr. betinget, prøvetid i 5 år uden tilsyn" efter Straffelovens 130: "STRFL af 1930 (som var gældende i 1947) § 130 lyder: "Den, som udøver en ham ikke tilkommende offentlig Myndighed, straffes med Bøde, Hæfte eller under skærpende Omstændigheder med Fængsel indtil 2 Aar." og efter "Lov nr. 398 af 12. juli 1946 om handel med samt tilvirkning og besiddelse af våben m.v". § 10, jfr. § 2. Hidtil har jeg ikke kunnet finde bestemmelsernes ordlyd.
Politimesteren i Københavns Amts Nordre Birk, Straffeakt nr. 2587, bilag 12: "Efter Kapitulationen var han med i hjemmeværnet til september 1946, da han udtrådte paa Grund af en Meningsforskel med Delingsføreren, og endelig havde han ikke Tid pga. sit Arbejde."
I 1964 hvor adoptionen forberedes har Jørgen en indkomst på 31.000 kr.(der svarer til ca. 350.000 kr. i 2020), hvilket betegnes som særdeles gode økonomiske forhold. Huslejen udgør 200,00 kr. månedligt, men de kan bo i det lejede hus, så længe de vil og finder ingen grund til at flytte, selvom de udmærket havde råd til selv at bygge sig et hus.
I forbindelse med adoptionen beskrives Jørgen således:
03-07-1962: "Andrageren oplyser om sine forhold, at han er født i Brede og opvokset i sit hjem som yngst af to. Faderen var designatør og er nu direktør ved Junckers Savværk [det står i sagen, men det er noget sludder. Felix har aldrig været på Junckers Savværk og i øvrigt dør han i Randers i 1952!]. Barndomsforholdene skal have været gode nok, men man får indtryk af, at der ikke har været særlig stor kontakt. Andragerens søster er tre år ældre, hun er nu gift med overlæge Sigvard Kaae, Radiumstationen i København. Andrageren har taget realeksamen fra Lyngby Statsskole og har siden uddannet sig i tekstilbranchen...
Årsagen til barnløsheden er antageligt, at Jørgen som barn har haft fåresyge. Mødrehjælpens interviewer spørger dem, om de kunne tænke sig at adoptere mere end ét barn. Det spørgsmål kommer helt bag på dem. Da man næste gang besøger dem, har de drøftet spørgsmålet og gjort sig deres stilling klar: de nøjes med et barn; og det skal helst være en pige på ca. to år - de ender med en på næsten tre.
Andrageren er af almindelig højde, han er en noget mørk type, har mørkeblond bølget hår, er meget solbrændt, han bærer briller, han virker velbegavet. I første omgang gør han indtryk af at være noget hæmmet og en noget stiv kontormandstype, man har dog indtryk af, at han gerne vil være meget venlig, han er blot den noget mere tillukkede type. Ved nærmere kontakt virker han tiltalende, og han røber god forståelse for de problemer, man drøfter, der kan komme med børn. Man kunne tænke sig, at han er noget følelsesbetonet og måske har haft et noget koldt milieu, man får indtryk af at det mislykkede ægteskab (med Inge Theil Larsen - red.) er oplevet som en falliterklæring, og måske er der rokket en hel del ved hans selvtillid, men man har indtryk af, at han nu er i udmærket balance, og at han befinder sig særdeles godt og nærmest blomstrer i ægteskabet med andragerinden"
21-04-64: "Man har god kontakt med begge andragerne. Andrageren er næsten ivrigt talende, og hans glæde over snart at få et barn i hjemmet virker meget ægte. Han virker glad og harmonisk, lidt stolt over de gode forhold. Andragerinden er stadig den rolige, smilende, varmhjertede kvinde."
18-02-1965: "Andragerinden fortæller, at andrageren er uendelig glad for Hanne og er meget stolt af hende; på fabrikken har man sagt, at han er blevet som et andet menneske og det bedste han ved er at fortælle om Hanne".
- (Medical):Se tilknyttede kilder. [16]
|
1922 - 1972 (50 år)
Har 158 aner og en enkelt efterkommer i denne familiefil.
[4] 
