- Nævnt i Skatteliste i 1687
Nævnt i Matr. i 1688 + 1697.
Johannes Krusborg: "Thyregod Sogn" side 198-200:
"Hastrup Hovedgårds jordebog 1661:
Det var helt tilfældigt, at jeg kom på sporet af denne bog, (et virkeligt klenodie for sognet), der var blevet mig meddelt, at der antageligt intet fandtes fra Hastrup.
Ved at gennemgå denne jordebog, som er skrevet lige umiddelbart efter Svenskekrigen, får man virkeligt indblik i de utrolige ødelæggelser og menneskelige lidelser, som en krig fører med sig.
Af de ca. 70 gårde, der var underlagt Hastrup, er der ca. 30, som er enten afbrændt eller ligger øde hen, dets beboere er enten dræbt eller flygtet.
Over 1/3 af herregårdens indtægter er gået tabt, man kan næppe forestille sig hvor øde og trist, der har set ud her i sognet, man forstår ikke i det hele taget, at befolkningen har kunnet rejse sig af dette ragnarok, det tog også mange år. I indberetningerne 50 år efter, kan man stadig se, at krigens spor ikke er helt slettet. der ligger stadig øde gårde hen.
I jordebogen ser vi, at mange af fæstebønderne har fået henstand med deres skatter og afgifter for årene forud, altså fra krigens tid. Man forstår overhovedet ikke, at der kunne blive noget at skatte af, der var ikke noget at gøre med, alt var i fordærv, ingen redskaber, intet sædekorn.
En gård der var nogenlunde i drift, kunne avle ca. 3 fold i allerheldigste tilfælde 4 fold, gennemsnittet lå på 2½ fold, deraf skulle den ene fold bruges til skatter og afgifter, den anden fold til udsæd, resten skulle man så opretteholde livet af.
Nogle uddrag af jordebogen:
[Her følger så gård på gård, og på side 200 nævnes Jens Regelsen]
Aalbæk (Dengang sognets største og betydeligste gård), beboes af Jens Regelsen.
Udsæd 7 tdr. 2fdk. 2 alb.
Landgilde: 1 ørte rug, 3 pund smør, 1 okse at stalde, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre, 2 høns"
Nævnt i skatteliste i 1687
Nævnt i Matr. i 1688 + 1697
--------------------------------------------
Fra Hanne Andersens slægtsbog:
Jens Reggelsen betaler skat i Aalbæk i 1662. Han har måske været helt fra Svenske Krigens tid, måske var det den familie, som boede i en jordhule, fundet i Odderbæk, som man mener stammer fra den tid.
Jens Reggelsen var gift med Janichen Willumsdatter Rust. Hun var født i Holland, fortæller Thyregod Kirkebog. Hun var en af de første, der er indført i Thyregods ældste Kirkebog, ender begravede. Måske har Jens været med i Svenskekrigen og fundet sig en pige, måske har han handlet med stude, det er måske mest sandsynligt, at han i den sammenhæng har været uden for landets grænser. Endelig gik Hærvejen jo ikke så langt væk, der har også i gammel tid været en del færdsel.
I Matriklen 1661 var "Aalbæks" hartkorn 7 tdr. 2 fkr. 2 alb. Og dermed den bedste gård i Thyregod Sogn. Landgilden var 1 ørte rug, 3 pund smør, 1 staldokse, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre og 2 høns, ny fæster var Jens Reggelsen.
I Matriklen 1662-1664 var hartkornet 7 tdr. 1 skp. 2 alb.. Til landgilden var føjet 20 skp. gåsehavre og 1 rdl. gæstgiveri. Udsæden opgivet til 2 tdr. rug og ½ td byg. Der avledes seks læs hø i 1664.
20 år senere i 1683 blev jorden i "Aalbæk" vurderet som skarp, altså velegnet til rugavl. Der var ingen helt ringe jord og ingen hede, som på andre gårde. Der kunne avles ni læs godt hø og der var "ond" græsning til 2 høveder. (kreaturer) Ondt græs? Måske græs som groede på tør mager jord. Der hører også i dag skrænter, hvor der ikke kan gro ret meget græs, til "Enesøgaard". Hartkornet blev vurderet til 4 tdr. 3 skp. 2 fkr. 1 penning. I 1688 blev hartkornet endelig fastsat til 4 tdr. 3 skp. 2 fkr. og 1 alb.
Jens Reggelsen efterfølges som fæster på Aalbæk, af svigersønnen Jørgen Christensen, født 1667 antagelig i Rønslunde, også kaldet Jørgen Ålbæk, gift med datteren Karen født i 1667. De får 2 børn Dorothe f. 1715 og Peder f. 1726, hvilket ikke er troværdigt, da Karen så har været 59 år?
Jørgen døde 1734 og Karen giftede sig muligvis igen med Niels Sørensen Hindskov, senere flytter de til Lønå, her døde Karen Ålbæk i 1755 i en alder af 92 år. Hvornår Jens Reggelsen er død, vides ikke. Jannichen Willumsdatter døde i 1713.
Willum Jensen og Maren Pedersdatter førte slægten videre. I dag kaldes "Aalbækgaard" for "Enesøgaard" [3]
|