- Det fremgår af folketællingen i 1787, at Mathias Frandsen og Anne Christensdatter går på aftægt hos deres søn Mathias Frandsen og svigerdatteren Abelone Mortensdatter.
Frands selv betegnes i folketællingen for 1801 også som 'Skoleholder' - og han har været en ikke ubetydelig mand i Thyregod, for han bestred også hvervet som sognefoged i en periode, og var i hvert tilfælde sognefoged i 1791 (Krusborg, side 42). "Når det regner på præsten, drypper det på degnen", siger man; således også her, hvor Frands' datter Magdalene kommer til at tjene Pastoren (jfr. folketællingen 1801), og måske endda har truffet N.F.S. Grundtvig, der blev konfirmeret fra Thyregod Kirke i 1798 og boede i seks år hos pastor Feldt.
Levnedsforløb: Gårdfæster og senere selvejergårdmand (fra 14.6.1780) i Dørken. Ejendom på 3 Tønder 2 Skæpper 3 Fjerdingkar 1/3 Album, købesum 152 Rdl. 5 1/3 Sk. Afstod 1798 gården til sønnen Mathias Frandsen. Nævnes i folketælling 1787 som selvejerbonde og i folketælling 1801 som skoleholder og husmand.
Fra bogen Tyregod Sogns Bebyggelse: Dørken:
"I flere ældre skrifter, som f.eks. Matr. af 1664 nævnes Vester og Øster Sejrup, Thyregod Sgn., Nørvang Hrd. (førhen Sæthorp) den første hedder nu Dørken, ordet 'dyrken' eller 'dørken' er et gammelt oldnordisk ord for dyrtid på korn. Der er et gammelt ordsprog der siger: "tørken gir dørken".
Hen imod 1700 tallet begynder Vester Sejrup, Thyregod Sgn., Nørvang Hrd. at benævnes 'Dyrken' og op til 1730erne ses navnet både som 'Dyrken' og 'Dørken' i Thyregod Kirkebog, der er ingen tvivl om, at det er de på den tid herskende tilstande der har udledt navnet, og at det sikkert er startet som øgenavn.
En fortegnelse fra Koldinghus Lens regnskaber for året 1683 over bondegodset i Dørken giver et godt billede af tilstanden, den omhandler 8 gårde eller boel:
1. fæster Anders Knudsen, ejer Engelsholm
2. fæster Chr. Andersen, ejer Henrick Seker København
3. fæster Jacob Frantsen og Chr. Knudsen, ejer Henrick Seker, København
4. en øde gård, sidst beboet af Anders Michelsen, ejer Kronen
5. en øde gård, sidst beboet af Laust Andersen, ejer Kronen
6. en øde boel, sidst beboet af Jacob Christensen, ejer Coldinghus
7. en øde boel, sidst beboet af Chr. Frandsen, ejer Coldinghus
8. en øde boel, sidst beboet af Jens Christensen, ejer Coldinghus
I 1710 må det hele være solgt, for da findes det ikke i regnskaberne. Der er sikkert gået mange år, inden der kom fremskridt, det gælder ikke bare Dørken men hele egnen. I 1787 boede der stadig kun 9 familier, men 42 mennesker. Bønderne i Dørken dyrkede deres jord i fælleskab indtil 1792. I dette år fandt udskiftninger her sted (og alle fik dermed deres eget).
Udskiftningsdokumentet er et interessant akstykke i Dørken Byes historie, og det skal derfor anføres her i hovedtrækkene:
Anno 1792 Fred. d. 23. November blev Nørvang-Tørrild Herreds Rat sat _ _ _ i overværelse af 8 stokkemænd af Veile By.
Dernæst fremstod samtlige Lodsejere af Dørken By og fremlagde en Forretning imellem dem indbyrdes i Henseende til hvers Jords Udskiftning af Fællesskab.
Samtlige Lodsejere, Hans Iversen undtagen, mødte for retten og erklærede, at de med samme forretning, som de venskabelig have oprettet mellem dem, vare fornøjede og at der ingen Forandring skulle foretages, de bad dernæst, at denne forretning måtte på lovlig Måde blive protokoleret, hvilket Retten bevilligede og samme lyder således:
"I Anledning af den nytte og gavn Fællesskabets ophævelse på så mange steder have frembragt, have vi undertegnede: Ole Iversen, Niels Olesen, Peder Nielsen, Chresten Christensen, Frants Mathiasen, Jacob Christensen og Hans Iversen, alle Selvejer e af Dørken By, Thyregod Sogn, Nørvang Tørrild Herred, Kolding Amt, i den bedste Treeniheds Navn besluttet at udskifte vor Ager og Eng i Indmarken i Overværelse af 2de kyndige og upartiske Mænd: Niels Nielsen af Thyregod og Niels Pedersen af Sejrup, Thyregod Sgn., Nørvang Hrd., som begge have tillige med os selv takseret og vurderet hele Byens Mark samt hver Mands tilfaldende Lod i Indmarken."
Her følger en beskrivelse af hvor hver mands markgrænser gik og hvorledes skellene er mærkede med sten i forskellige farver, og hvorledes loddene var nummereret.
Derefter fortsættes:
"Saaledes har vi i al Venlighed og Kærlighed udskiftet indermarkens jor, og den derudi indbefattede Eng. Men vor Hede bliver uudskildt formedelst den Skade det vilde forsage hver Mand, først ved at holde dobbelt Hyrder, dernæst ved at hver Mand skal afskaffe sine halve Får og Ungfæ, når Heden skulde skiftes, da vi nu til Pløjning efter indbyrdes Forening kan indtage så meget dertil bekvemt som muligt af vor Hede, og det øvrige bliver til fælles Drift, Tørveskær og Lyngslet. Derfor skal der og så længe som Fællesskabet varer, - således i Indmarken ophævet og Heden fælles,- bestandig være tre Drifter ud ad Marken med vores fælles Kreaturer."
Her beskrives nærmere hvor de tre drifter eller markveje går, og reglerne for deres benyttelse, samt forskellige særrettigheder for enkelte mænd og gadejordens udskiftning.
Så slutter Dokumentet:
"Saaledes have vi i al Godhed og Venlighed og Kærlighed skiftet vor Indenmark og må ingen have nogen Løsgang om Foraaret, uden hvad der kommer med fælles Hyrde; men i Efteraaret naar Kornet er inde 14 Dage a 3 Uger efter Mikkelsdag skal vi aarligt nærmere forenes om hver meget og hvor stor Løsgang der kan taales".
Dokumentet er underskrevet den 9de november 1792 af alle Dørken Bymænd. Efter at man erfarede fordelen ved udskiftning, blev man i 1801 enige om også at udskifte Heden, så alle fik et lod der lå sammen med deres jord."
----------------------------------
"Tyregod Sogns Bebyggelse, side 31-33:
Thisgaard Matr. Nr. 1a
laa i gamle Dage i "æ Kjeldtoft" i Dørken By.
Den beboedes i 1787 af Frands Mathiasen, g.m. Abelone Mortensdatter. Han havde overtaget Gaarden efter sine Forældre, Mathias Frandsen og Anne Christensdatter, der paa den Tid nød Aftægt af Gaarden. Frands Mathiasen nævnes ogsaa blandt de Selvejer bønder, der i 1792 udskiftede deres Jorder. Men i 1801 har han overdraget Thisgaard til Sønnen Mathias Frandsen, g.m. Kisten Poulsdatter. Deres Datter, Abelone Mathiasdatter, blev gift med Christian Christensen, der var søn af Christen Pedersen, Enkelundgaard. Christian Christensen overtog Thisgaard iflg. Skøde af 28-6-1828. Han havde i sit Ægteskab med Abelone Mathiasdatter Datteren Ane Kirstine, der blev gift med Hans Sørensen af Kokborg, der saa fik Thisgaard 1851, og Sønnerne Christen og Mathias Christiansen, der ved Udstykning af Gaarden 1848 hver fik en Parcel af denne. Christen Christiansen fik Matr. Nr. 1c, hvortil der siden er indkøbt en Parcel fra Østergaard. Mathias Christiansen fik Matr. Nr. 1d tilskødet 30-12-1851. Nr. 1c gik siden over paa fremmede Hænder. Men er nu atter i slægtens Besiddelse, idet Christian Mathiassen, der var Søn af Mathias Christiansen og hans første Hustru Marie Knudsen af Kokborg Huse, ved Skøde af 2-3-1895 overtog Gaarden. Han var først gift med Mette Andersen af Oksenbjerre, og derefter med Ane Hermann af Fuglsang. Ved hans Død 17-10-1919 overtog hans Enke Gaarden. Mathias Christiansen overdrog ved Skøde af 18-1-1894 Matr. Nr. 1d, kaldet "Thirsgaardsminde" til sin Søn - af andet Ægteskab med Mette Marie Andreasen af N. Donnerup i Give - Andreas Mathiasen, der var gift med Anna Christiansen af Fuglsang.
Saavel Andreas Mathiasen som Christian Mathiasen har antaget Thirsgaard som Familienavn.
Hans Sørensen, der som de tidligere Ejere af Thisgaard, også fik navn efter Gaarden, byttede 1867 Gaard med Christen Pedersen af Sejrup, Thyregod Sgn., Nørvang Hrd., der her ejede Vestbjerggaard, Matr. Nr. 10. Denne Gaard overdrog han i 1895 til Jens Peder Hansen.
Men paa Thisgaard var der altsaa rykket en ny slægt ind.
Christen Pedersen og Hustru Magdalene, f. Sørensen, ejede Thisgaard til Efteraaret 1884. Dette Aar gik de på Aftægt og overdrog Gaarden til Deres Søn Peder Christensen g.m. Petrine Jensen af Tyregodlund. I 1918 skødede Peder Christensen til sin Svigersøn Jens P. Olesen af Fuglsang, g.m. Jensine Johanne Pedersen Thisgaard.
Foruden nævnte Parceller er der i Tidens løb udstykket flere andre Parceller fra Thisgaard.
Navnet Thisgaard skal fra ældre Tider være afledet af Navnet Mathias, idet Folk som Regel kun benævnte de mange Ejere af dette Navn med Thi's. Navnet gik fra Ejeren over paa Gaarden, idet Thi'ses Gaard blev til Thisgaard. Nu er Navnet Slægtsnavn."
--------------------------------------------------------------------------------
Frants Mathiasen var først Gaardfæster og senere Selvejergaardmand i Dørken. Hans Skøde paa Gaarden er indført i Nørvang-Tørrild Herreders Skøde- og Panteprotokol 1773-1788, Fol. 347b og lyder:
"Jeg Catharina Hoff Enke af Sl. Hr. Hospitalsforstander jacob Bering i Horsens, kiendes og hermed vitterlig giør, at ieg med frie Villie og Velberaad hue haver solgt og afhændet, som ieg og hermed Sælger, Skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til Frands Mathiasen i Dørken og hans arvinger, den mig tilhørende Gaard, som bemt Frands Mathiasen efter fæste Brev dat: Horsens den 29de Martii 1779 hidtil har beboet beliggende udi Coldinghuus Amt Nørvang Tørrild Herre Thyreged Sogn Dørken Bye og som efter sidst giorte Indeeling over Eiende Hartkorn udi bemte Bye, staaer for nye Landmaalings Matriculs Hartkorn agger og Eng Tre Tønder Toe Skiepper Tre Fierdingkar 1/3 Album. -
Hvilken fornævnte gaard med tilhørende Bygning Mandskab grund og Eiendome i Bye og Mark, være sig Agger, Enge Moese, Heede, Fæedrivt, Tørveskiær og Lyngslet alt saaledes, som de nu forefindes med ald den Rættighed og Herlighed, som dertil ligger og ieg haver Eiet intet undtagen i nogen maader af alt hvis som dertil med Rette bør ligge efter Kongel. allernaadigst lov og forordninger, meerbemelte Frands Mathiasen og arvinger skal herefter have bruge og beholde til en Evindelig og u-igienkaldelig Eiendom og de derefter være berettiget paa Lovlig maade at giøre sig samme saa nyttig som de best veed vil og kand. - Og da oftmelte Frands Mathiasen derfor haver betalt mig den udlovede Kiøbe Summa a td. Hartkorn 52 Rdlr. med Penge 174 rd. 5 1/3 sk. Skriver Et Hundrede Halvfierde sindstiuge og Fiire Rigsdaler fem og en Tredie deel Skilling, Saa kiender ieg herved for mig og mine arvinger ingen viidere Lod, deel, Rætte eller Rettighed at have til eller udi fornævnte Gaard Mandskab og Eiendome i nogen Henseende men derimod herved frie frelser, hiemler og fuldkommen tilstaar oftmelte Frands Mathiasen og hans arvinger same for hver mands tiltale som derpaa med rette kunde have at tale. - Ligesom og herved bekræftes at der ingen Kiøbe Contract skrivtlig accordt eller andet deslige dette Kiøb angaaende er i Penne forfattet hvilket om fornødiges kand blive beEdiget. - Til ydermeere Stadfæstelse under mhn og Laugværges samt 2de Vitterligheds Vidners underskrift og forseigling, hvorefter Dette Skiøde maae de behørige Stæder for Rætten læses og Protocolleres uden mig dertil at indkalde. -
Datum Hougaard den 14de Juni 1780.
C. Hoff Sl. Bering (LS).
Som Laugværge Wodcou (LS).
Efter begiøring til vitterlighed underskriver og forseigler:
C.A. Quade (LS) og F. Jensen (LS)."
Frands Mathiasen drev Gaarden til 1798, hvorefter han afstod den til Sønnen Mathias.
|
1738 - 1817 (79 år)
Har 7 aner og 43 efterkommere i denne familiefil.
