- Datteren Bertha fortæller følgende om sin far og mor, Thorvald Andreassen og Johanne Kristiane Kristensen:
"Far og mor traf hinanden på Blåhøj Kro. Mor var "skænkepige", som det blev kaldt dengang, og far var blevet staldkarl efter at han havde kørt postdiligence i 4 år (hestetrukken postvogn) mellem Brande og Vejle (1908-1912).
Han siges, at have kørt den sidste postdiligence, og at den er anbragt på museum. Det var efter fars beskrivelse en begivenhedsrig tid, disse 4 år som postkusk, som det kaldtes. De måtte jo køre i al slags vejr. Før mor kom til Blåhøj Kro havde hun haft plads hos en vognmand i Give, der hed Marius, efternavnet kan jeg ikke huske. Der var hun lige så meget med i stald og mark som i huset. Der må have været landbrug sammen med vognmandsforretningen. Den plads fortalte hun altid med begejstring om. Så selv om det har været hårdt arbejde, har der sikkert været gode arbejdsforhold.
Far og mor havde kort før deres giftermål købt en ejendom, "Lykkens Prøve", som lå ved Trollebjerg i Sdr. Omme. Den ejendom havde de til 1916, da de flyttede til Barslund i Skarrild sogn. Der kan jeg huske, de havde en tørvemose. Der var mange, der arbejdede der. Der var heste, som trak maskinerne. Der var unge piger, der hjalp i huset ved madlavning og ved opvartning. Måske kun en ad gangen, det ved jeg ikke, men jeg kan huske flere. Jeg kan også huske, at de folk, der arbejdede i tørvemoserne, spiste hos mine forældre.
De må være flyttet derfra og til Lille Økjær ved Brande i 1920. Jeg kan huske, at far solgte brunkul til - som det blev sagt - Odense og Københavns glasværker. Det må være gået godt en tid, for jeg kan da mindes, at der synes, at være velstand, og igen husker jeg, at min mor havde en ung pige til hjælp. Vi var jo også efterhånden mange børn, og da mor var med ved malkning og pasning af dyrene.
Jeg kan altid mindes, at de arbejdede med alt på gården, såning af korn, roer, gulerødder m.m. Kort tid efter, at min bror Kjær var født, brændte Lille Økjær. Kun kostalden blev tilbage. Kjær blev hjemmedøbt og fik navnet Kjær efter gården og fremstillet i kirken samme dag som min bror Robert blev døbt. Min far fik kasseret, enten var det 3 vognladninger brunkul til Odense Glasværk, eller også var det 3 skibsladninger - også brunkul - til København. Gården var underforsikret. Det var, ligesom alt ramlede sammen om dem, men de fik da gården bygget op igen. Vi boede en tid i laden i den tid byggeriet stod på. Men så vidt jeg ved, var det Landmandsbankens krak, der var årsag til, at mine forældre gik fallit. Ingen af os søskende var på det tidspunkt begyndt at gå i skole. Jeg var næsten 8 år, inden jeg kom i skole sammen med min søster Magdalene.
I tilslutning til tiden efter branden på Lille Økjær fortæller min søster Eva, at sognepræsten satte en indsamling i gang for at afhjælpe den værste nød. Min søster fortæller også, at far ikke kunne få arbejde, fordi han ikke var i fagforening, og han kunne ikke komme i fagforening, fordi han ikke havde arbejde. Derfor begyndte mor at lave og sælge sæbe. Da gården var blevet solgt på tvangsauktion, kom vi til Brande i en lejlighed i noget, der hed Byggeforeningen. Far blev remisearbejder på banen, og mor begyndte som før nævnt at lave (koge) sæbe. Sæben cyklede hun ud og solgte. Sommetider byttede hun med madvarer.
Der må have været smalhals, for vi var ikke altid samlet. Jeg var en sommer hos moster Ane Kristiansen på Sandfeldgård. Min søster Eva var en tid i pleje hos vores farbror Cornelius i Klovborg, hvor han var skovløber. I 1924 cyklede far og mor ud og søgte plads. De blev ansat på Boller ved Horsens. Far blev røgter, mor malkede, og min søster Magdalene og jeg blev sat til at passe børn for andre, hvor konen var til malkning; vi fik 3 kr. om ugen.
Den 15.04.1928 blev jeg konfirmeret i Uth Kirke - vi havde ellers gået i Tyrsted skole og den 01.05.1928 rejste vi alle sammen til Sdr. Stenderup ved Kolding. Far havde fået plads som fodermester på Stenderupgård til en gage af 30 kr. om ugen plus fri bolig og naturalier, som det kaldtes. I 1931 flyttede familien til Henneberg Ladegård ved Snoghøj, men der var de kun 1 år, så kom de tilbage til Stenderupgård (1932). Den 01.05.1934 rejste de til Taarupgaard ved Årup, hvor de var til maj 1936, så kom de til Dalbygård ved Kolding, hvor de var, til far døde i 1941.
Det skal tilføjes, at stillingen som fodermester på Dalbygård var meget eftertragtet og betydningsfuld, for de leverede børnemælk til Kolding Bymejeri og hospitalerne, så der skulle en dygtig leder til, det skulle være i første klasse.
Efter min fars død fik mor en lejlighed i Odense, hvor flere af os søskende på det tidspunkt arbejdede. Men hun trivedes ikke så godt den første tid. Hun sørgede meget over far. Hun var kun 52, og han var 53 år, da han døde. Hun var en tid i Brande hos sin søster Ane. De tog kartofler og roer op for andre m.m. Sådan gik nogle år, hvor mor havde forskellige jobs. I 1946 var hun en tid hos os i Sdr. Stenderup, og senere var hun i Brejning en tid hos min søster Magdalena og hendes mand Jesper Laugesen, som på det tidspunkt havde Brejning Hotel. Mor prøvede også at have plads som husbestyrerinde flere steder. En tid var hun på Folkebladet i Kolding som rengøringsdame.
Hun havde en lille lejlighed, som hun var glad for. Uheldigvis var hun meget ofte syg i den periode. Da der på den tid ikke var noget, der hed hjemmehjælp, var hun henvist til den hjælp, hendes børn og svigerbørn kunne give. De havde jo deres arbejde at passe, så det har ikke været let for mor.
I 1955, 66 år gammel, traf hun og blev gift med smedemester Broder Brodersen, Svankjærvej i Ribe. Han var ansat på Ribe Jernstøberi. De havde en virkelig god periode, indtil han desværre døde i 1958. Mor flyttede så til Sdr. Stenderup for at være i nærheden af de af hendes børn, der boede i Østjylland og på Fyn. Her havde hun også en god tid. Hun var glad for det lille hus, hun havde og var hjælpsom over for os, så vidt hendes helbred rakte. Hun døde i 1966, 77 år gammel, og blev begravet på Dalby Kirkegård ved siden af vores far. [10]
- (Research):
Hvor er Johanne ved folketællingen 1911?
|
1889 - 1966 (77 år)
Har 100 aner og 12 efterkommere i denne familiefil.
