Kilder |
- [S69] KB, 11 jan. 2008, Give, C447 D-7, fol. 55, nr. 21 (Troværdighed: 4).
Kristine Nielsen. Datter af Husmand Marius Schjøtt Nielsen og Hustru Helga Gudrun Laursen af Skærhoved Mark. Viede i Skærlund Kirke Brande Sogn, Nørvang Herred 1934, den 26. Juni. F.f 15/IV-01. M.f 4/XI-02. Faddere: Gaardmand Augustinus Nielsen og Hustru Maren Kristine Katrine Marie [Madsen] af Skjærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred.
- [S33] Familiemedlem, 14 nov. 2021, Ægtefællen Ernst Johannes Wienberg-Larsen (Troværdighed: 1).
- [S257] Herning Folkeblad på nettet, 15 nov. 2021, "Et liv i taknemmelighed trods sygdom," 19-09-2018; digital images. (Troværdighed: 2).
Kristine Wienberg-Larsen - i daglig tale Stinne - Munkgårdkvarteret, Snejbjerg, er død, 83 år.
Hun indgik ægteskab i 1965 med tidligere bogtrykker og lokalredaktør Johs. Wienberg-Larsen, Snejbjerg.
Stinne var født i Give og voksede op på en gård i Skærlund. Allerede som barn mødte hun en flig af livets alvor; det handlede nemlig om at hjælpe til derhjemme ved landbruget, og først når marken var harvet eller agrene pløjet, var der tid til fornøjelser og fritidsinteresser. Det var måske deltagelse i dilettant i Skærlund Forsamlingshus eller gymnastik i forskellige foreninger. Det var et hårdt slag for hende, at hun allerede som 17-årig blev ramt af slidgigt i hoften, og det førte til, at hun stort set hele sin tilværelse måtte døje med voldsomme smerter, og hun gennemgik hele tre komplicerede hofteoperationer.
Stinne var den ældste af tre søskende. En bror var fem år yngre og en anden 10 år yngre end hende. Altså var det Stinne, der først og fremmest måtte yde en indsats ved barndomshjemmets landbrug, og ofte var det hende, der stod for dyrenes affodring og en række andre opgaver på gården.
På et tidspunkt havde hun plads i huset på landet i Halvrimmen i det nordlige Jylland. Det var nok her, hun blev klar over, at ryggen og fysikken i det hele taget ikke kunne holde til hårdt landbrugsarbejde. Hun måtte i hvert fald opgive en fremtid med landbruget, for gigten pinte, og der var efterhånden kun smertestillende medicin, der kunne gøre tilværelsen blidere.
Hun var ukuelig
Barskt - javist! Men Stinne Wienberg-Larsen var ukuelig. Trods gigtsmerter forsøgte hun at holde sig i form og arbejde sygdommen væk under ophold på gymnastik- og idrætsefterskoler. Hendes faglige interesse kredsede imidlertid om syarbejde og design. Hun sørgede for at få en uddannelse som syerske og drog et skridt videre og blev uddannet tilskærer.
Det var ved stof og tråd i arbejdet med tøjet, hun trivedes bedst, og hun fik arbejde på forskellige tekstilfabrikker. Blandt andet på fabrikken Komét i Ikast og hos Vandris og Luna Sport i Herning.
Det var i de unge år, hun mødte typografen Johs. Wienberg-Larsen, Snejbjerg, og de blev tømret sammen i et ubrydeligt ægte- og venskab. Det blev et liv, der bød på mange udfordringer, og Stinnes alsidighed var helt åbenlys, da Johs. Wienberg-Larsen etablerede bogtrykkeri i Snejbjerg. Uden at kny gik Stinne ombord i at lære at betjene trykmaskinerne, og papirbearbejdning var en smal sag for hende - foruden at gadens børn blev budt indenfor og kunne tjene til et stykke lækkert hjemmebag samt en lommeskilling ved false- og hæfteabejde.
I hjemmet voksede en datter, Jeanette, op. Hun blev gift med Frank Bjerregaard, og Stinnes helt store kærlighed og stolthed blev de to børnebørn, Rasmus og Jesper.
De sidste år begyndte smerterne næsten at styre Stinnes tilværelse, så hun blev helt afhængig af smertestillende og lindrende medicin. I en række år gik hun med brændende mave-smerter. Det viste sig, at blodpropper havde blokeret tarmfunktionen, og koldbrand havde bredt sig, så hun de sidste tre-fire år af sit liv måtte få tilværelsen til at fungere med et såkaldt korttarms-syndrom. Man fjerner simpelthen tarmsystemet og efterlader et lille stykke tyndtarm på 90 centimeter og indsætter stomi - med det resultat, at immunforsvaret dermed svækkes alvorligt. For at gøre tingene endnu mere ulidelige stødte en uhelbredelig lungekræft til for et års tid siden.
Ikke et ondt ord
Aldrig hørte hendes nærmeste et ondt ord, og hun var lige til det sidste klar og skarp i replikken. Det var ikke altid let at være sygeplejerske eller læge, når man arbejdede med Stinne Wienberg-Larsen, for hun kendte sin medicinering på fingerspidserne og tog en stram mine på, hvis hun opdagede ting, hun ikke lige fandt var efter bogen, eller hun ikke fik forklaret, hvad behandlinger gik ud på.
Samtidig var hun flittig med strikketøjet, og et halvt hundrede par sokker i fineste strikning fik ben at gå på hos venner og bekendte. En anden lidenskab var litteraturen. Gennem flere år fulgte hun litteraturholdet på Rosenlund Centret i Snejbjerg, og en bogklub forsynede hende med hundredevis af bøger, som hun lagde ind på sin mp3-afspiller, og under det huslige arbejde gik den friske kvinde oftest med en god bog i ørene. Blandt udstyret i hendes >rode-værelse< i hjemmet kunne ses både en overlock- og stikkestings-industrimaskine, som hun var ferm til at betjene, når der skulle repareres tøj, eller noget købt skulle efterbehandles.
Hun fik under sygdomsforløbene støtte og hjælp af sin mand, og den sidste tid fik hun ofte besøg af kommunens hjemmesygepleje.
En broget og farverig tilværelse er slut, og trods smerter og sygdom var hun taknemmelig og glad gennem hele livet. Hendes venner og bekendte vil nok erklære, at der kun fandtes >én Stinne på jord<, og uden at gå og reklamere med det havde hun en kristen indstilling til tilværelsens gang. Troende er nok for svagt et udtryk, når man tænker på Stinne. Hun erklærede sig overbevist om sandheden i det kristne budskab om næstekærlighed og tilgivelse. Hun fulgte altid radio- og tv-gudstjenesterne og repeterede for sig selv søndagens tekst.
Bisættelsen finder sted fra Snejbjerg Kirke i morgen, torsdag 20. september klokken 13.
- [S69] KB, 13 sep. 2006, Brande, C449-15b, fol. 240, nr. 13 (Troværdighed: 4).
Ungkarl Marius Schjøtt Nielsen, f. i Skærlund, Brande Sogn, Vejle Amt d. 15. April 1901. Husmand samme Sted. Søn af Husmand Peder Vilhelm Nielsen og Hustru Elisabeth Katharine Schjøtt. Skærlund, Brande Sogn. Pige Helga Gudrun Lauersen, f. i Voerladegaard Sogn, Skanderborg Amt, d. 4. November 1902. Husassisten i Skærlund. Datter af Gaardmand Hans Peter Lauersen og Hustru Karen Hansen; Dørup; Vorladegaard Sogn. Forlovere: Gaardejer Augustinus Nielsen Skærlund og Landmand Mads Eske Madsens Hustru Elisabeth Katharine Schjøtt.
- [S92] Dansk Slægtsforskning., Slægtsbog - Schiøtt, (Fredericia, 1977), 14 nov. 2021 (Troværdighed: 1).
|