| Notater |
- Han dør efter 1955, for min far Jørgen Stegemüller har truffet ham. Vivi Botts mormor har fortalt, at hendes ½ bror - som Oluf var - blev 85 år gammel.
Jytte husker, at Oluf, som han kaldtes, var lidt 'mærkelig'. Det skyldes formentlig, at han fik en hjerneskade, da han som barn faldt af en hestevogn. Oluf boede i Vig, og kunne - på grund af sin skade - ikke klare sig selv hjemme, men boede på plejehjemmet i Vig. Han boede formentlig i Vig hele sit liv.
Alle hans ting var sølvbroncerede, endda også hans cykel, som han kom cyklende på til mormor. Når Oluf kom, skulle der sættes kaffe over! Han spillede harmonika, og min mor fortæller, at han hvert år fik politiets tilladelse til at køre rundt omkring og spille. Når han ikke spillede, passede han fyret i Vig Biograf.
Vivi Botts båndudskrift - interview med Olufs ½-søster Ida Elisabeth Marie Christensen:
Jeg: Olde, Du sagde at I var 3 børn, men jeg ved jo at du har en halvbror Olof, Ikke?
Det var fordi, min far var enkemand, da far og mor blev gift. Han havde 2 drenge en på 7 år og en på 14 år. Ham, der var 7, havde haft hjernebetændelse som lille dreng, så der var lidt i vejen med hans hjerne. Han levede til han var 85 og havde det godt på sine gamle dage.
Jeg: Kan du huske, da du var barn, om I blev drillet med ham?
Nej, det blev vi egentlig ikke, for han var jo konfirmeret, inden jeg begyndte i skolen. Men mor havde det strengt med ham, for han kunne jo hverken læse eller skrive, og da han gik til præst og skulle konfirmeres, skulle han jo kunne både trosbekendelse, og det nye testamente udenad og kunne svare oppe på kirkegulvet.
Mor måtte sidde og lære ham det en linje ad gangen. Det skulle alle børn jo dengang, det skulle jeg også, da jeg blev konfirmeret.
|
1888 - ca. 1973 (84 år)
