- Min mest eftersøgte ane overhovedet.
Det tog ca. 3 år at finde frem til, at Morten var fra Brande. Den 29. marts 2006 dumpede hele historien ned i min mailbox. Det er formentlig det foreløbige højdepunkt i min karriere som slægtsforsker.
Morten kaldes skiftevis Morten Pedersen, Morten Tømmermand, Morten Toustrup og Morten Toustrup Pedersen. I flg. bogen "Snejbjerg Sogn" af Johan C. Sulkjær, bind 2 (side 53), køber han gården 'St. Toustrup' af Jens Ahle ca. 1785 og har den til ca. 1805. I 1806 køber Morten Pedersen dernæst 'Kjærsgaard' af Poul Hus (samme bog, side 71). Han boede der dog kun få år, idet han døde i 1810.
Det viser sig af Mortens tinglyste Fripas fra Hastrup Gods, hvor han var stavnsbundet, at han allerede havde en uddannelse som Snedker, men at han ønskede at videreuddanne sig - og det skulle være i en købstad. Det endte med at blive i København.
Der er en fejlæsning af Mortens erhverv i folketællingen for 1787. Indtaster tvivler på Herredsretsskriver, og det var en berettiget tvivl (ikke opklaret af mig selv), for der står i virkeligheden at han var Haandværker. Det passer også langt bedre med præstens inskription ved Mortens begravelse i Snejbjerg i 1810.
Arne Feldborg:
Jens Ahle, som Morten købte Toustrup af, havde været hosekræmmer. Niels Graversen (Christen?) Søndergaard, som han købte Kjærsgaard af, havde været hosekræmmer. En anden kendt hosekræmmer var Niels Kjærsgaard i Brande. Og der har måske været flere andre i hans omgangskreds."
Hertil kan jeg jo føje, at ved datteren Sophie Mortensdatters dåb er Hosekræmmer Niels Langkjær fra Brande fadder. Jeg tror, der er meget hold i Arne Feldborgs teori om hosekræmmerne! Men det er ikke bevist.
Og hvem var så Jens Ahle?
Det fremgår af Agnete Laustsens artikel "En hosekræmmerslægt fra Hammerum Herred" (Personalhistorisk Tidsskrift 1984, side 97-108), at:
"Jens Nielsen Ahle var gift med Karen Christensdatter Royen (ca. 1738 - 1810, død i Brande, begravet den 12. august under navnet Karen Alle (Brande, C449-2, kort 2 af 3, fol. 165)). Jens Nielsen Ahle var født 27. Juli 1730 på Store Alle i Vorgod - begravet i Brande 17. februar 1810 (Brande, C449-2, kort 2 af 3, fol. 164). Jens Ahle var hosekræmmer. Forpagter, senere ejer, af gården Toustrup i Snejbjerg Sogn. Jens Ahle var søn af Niels Pedersen Alle og hustru Kiersten Nielsdatter. De flyttede senere til Assing, hvor de har ejet kirken, som de købte af Md. Hedevig Haderup, enke efter pastor Lund i Skarrild. Begge forældre døde på Toustrup 1760. Ved folketællingen 1787 boede Jens Ahle og Karen i Over Kirkegård i Assing sogn. Det gik efterhånden tilbage for dem, og til sidst døde de i et lille hus ved Brande præstegårds have."
Folktælling 1787 Assing
Jens Nielsen Alle, 57 år, gift, mand, kirketjener
Karen Christensdatter, 50 år, gift, kone
Folketælling 1801 Brande Bÿe
Jens Alle, 71, Gift, Mand, Huusmand, Ophold af Venner.
Karen Christensdatter, 61, Gift, Hans Kone.
------
Morten Pedersen som fadder i henholdsvis Thyregod/Vester og Brande:
09-03-1770 "No 836. Jens Christensen af Lindet fik en datter døbt Anne Maria. Fadderne vare Sr. Sejer paa Rørbeck, Sr. Joh. R. Bering i Hastrup Mølle, Morten Pedersen af Lindet, Madme. Paludin, Jomfr. Brockman af Præstegaarden."
Mortens rolle: Han er barnets morbror.
29-03-1773 Thyregod Vester "No. 883. Wester. Dom. Miseric. Peder Jensen Kreibergs Datter af Westerlund døbt, kaldet Anne Christine. Mette Christine Sørensdatter bar hende. Faddere: Peder Nielsen i Westerlund. Niels Møller Svend i Rørbech Mølle. Morten Pedersen tiendende paa Rørbech. Jens Christensens Hustrue i Lindet bar hende."
19-06-1774 Vester Sogn "No 899. Dom III post Trin. Niels Christensens Datter i Skouhuuset Døbt, kaldet Anne. Mette Chirstine Sørensdatter paa Rørbech bar hende. Faddere vare: Peder Christensen i Vesterlund. Niels Møllersvend. Morten Pedersen tienende paa Rørbech. Peder Jensens hustru og Christen Nielsens datter Mette (Marie) Vesterlund"
25-03-1776 Vester Sogn "No. 930. Wester. Dom. Miseric. Peder Jensen Kreibergs og Hustr. Anne Christensdatter i Westerlund deres Søn kaldet Jens. Jomfru Cathrine Sejer bar ham. Faddere vare: Jens Kreiberg fra Rønslunde, Christen Nielsen i Westerlund. Morten Pedersen Avlskarl paa Rørbech. Peder Jensens Hustrue i Westerlund. Christen Nielsens Datter Maren ibid."
29-03-1778 Vester Sogn "No. 961. Wester. Die eod, Niels Hansen og Anne Kirstine Sørensdatter i Westerlund deres Datter, tilforn Dom. 5 post Epiph. hiemmedøbt kaldet Johanne Kirstine, confirmeret i hendes Daab. Jomfr. Ide Sophie Sejer paa Rørbech bar hende. Faddere vare: Peder Jensen i Westerlund. Stephan Madsen ibid. Morten Pedersen paa Rørbech, Jomfru Johanne Sejer paa Rørbech. Hans Jensens Hustru i Westerlund."
07-11-1779 Vester Sogn. "No. 986. Wester. Festi omn. Sanct. loco Dom. 23. post Trin. Niels Christensen og Hustru Maren Pedersdatter i Skouhuuset deres Datter, forhen Hiemmedøbt kaldet Abelone, som skeede d. 7de Oct., confirmeret i hendes Daab. Peder Jensens Hustr. i Westerlund bar hende. Faddere vare: Peder Jensen. Peder Christensen ibid. Morten Pedersen tienende paa Rørbech. Abelone Nielsdatter ibid."
28-05-1780 Vester Sogn "No. 992. Dom. 1. post Trin. Niels Hansen og Mette Kirstine Sørensdatter af Westerlund deres Søn confirmeret i hans Daab, tilforn in case necessitatis døbt af Jordemoderen kaldet Hans. Jomfr. Johanne Sejer paa Rørbech frembar ham. Faddere vare Hans Jensen. Stephan Madsen, begge i Westerlund. Morten Pedersen tienende paa Rørbech. Peder Jensens Hust. Anne Christensd. tienende Christen Nielsen, begge af Westerlund."
29-10-1780 Brande Sogn "23 p: Trinit: havde Poul Riisberg og Hustru, Mette Nilsdatter en Søn til Daaben kaldet Nils, baaret af Søren Breinhoveds kone. Fadderne vare Søren Breinhoved, Morten Tømmermand, Lars Riisbergs kone Lars Riisbergs Pige."
26-11-1780 Brande Sogn "27. p: Trinit: havde Jørgen Skræder i Lund og Hustru Karen Jens Datter en Datter til Daaben kaldet Karen baaret af Thomas storgaards kone i Eistrup. Faddere vare Peder Nedergaard i Lund, Morten Tømmermand, Jens Vævers kone, Jens Vævers Datter Zidsel"
08-04-1781 Brande Sogn "Samme Dag havde og Nils Pedersen i store Sandfeld og Hustru Kiesten Troels Datter en Datter til Daaben kaldet Mette baaret af Troels Sandfelds Datter Anna. Faddere vare Peder Pedersen i Uhre, Morten Tømmermand, Peder Jørgensens kone, Nils Lille Sandfels Datter Anne Kierstine."
10-04-1783 Brande Sogn "9. ds: 5 i Faste havde Peter Petersen i Uhre af sin hustru Anna Chrens Datter en Søn til Daaben kaldet Peter baaret af Nils store Sandfels kone. Fadderne vare Jens Petersen, Hendrik Petersens kone, Jens Petersens Datter, Peter Petersen Pundgaard, Morten Tømmermand, Morten Hesselbierre."
20-11-1783 Brande Sogn "22. p T: havde Peter Petersen Brande af sin kone Mariane en Datter til Daaben kaldet Anna Katrine: baaret af Fiken Østergaard. Fadderne vare Truls Brande, Morten Tømmermand, Anna Østergaard, Mette Brande."
07-03-1784 Brande Sogn "Anden Søndag i Faste havde Nils Lassen Borup af sin 1ste kone Karen en Datter til Daaben kaldet Marthe baaren af Maren i Præstegaarden, Fadder var Jens Boel og Kone, Morten Tømmermand, Lars Nedergaard."
Morten som forlover:
Bertel Sørensen, Gift 18 jun 1808 Snejbjerg Sogn., Hammerum Herred.
------
Arne Feldborg igen:
"Allerede for en 2 - 3 år siden spurgte du mig om denne mand. På det tidspunkt kendte jeg egentlig ikke selv så meget til ham, og gav dig derfor et om ikke forkert - så ihvertfald mangelfuldt svar.
Jeg har sammen med Villy Sørensen, som sidder dernede i München et sted, været ude i nogle teorier, der godt nok ligger ret så langt ude, men som måske kunne interessere dig. I modsætning til tiden i Snejbjerg arbejder han åbenbart som tømrer i Brande, hvor han bor 'ved Kirken'. Ihvertfald står han ofte fadder under navnet Morten Tømmermand. Men tilsyneladende bare som en tjeneste til venner og bekendte. Iflg Villy Sørensen er der ikke noget, der tyder på, at han har familie blandt de folk, hvis børn han står fadder til."
Her fik Arne og Villy dog ikke ret. Morten står nemlig fadder hos familiemedlemmer. Troels Jørgensen er Mortens svoger fra Store Sandfeld. Og Jens Hans Borup i Thyregodlund var gift med Mette Mortensdatter, der var søster til Mortens Mor Anne Mortensdatter.
Ole Bech Knudsen:
"Jeg har set lidt på Morten Pedersens ejendomshandler i Hammerum Herreds skøde- og panteprotokoller.Desværre er de først bevaret fra 1790, dog med et bevaret navneregister tilbage til 1772.
Følgende steder (gengivet i min meget korte ekstrakt) har jeg truffet Morten Pedersen:
1) 16. maj 1792 låner Morten Pedersen, boende i Toustrup, 150 rdl. af højædle og velbårne hr. capitaine de Linde til Møltrup.
Sikkerhed med 1. prioritet i MPs "påboende og efter i hænde havende skøde ejende gård, Toustrup kaldet", med hartkorn 5 td. 4 skp. 3 fjk. 2 alb.
Tinglæst 26. maj 1792.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1790-97, fol. 222a-223a. (B79, SP15).
2) 9. juni 1795 skøde udstedt af Poul Pedersen Huus, nu boende i Laulund i Herning sogn, på 2 engskifter fra hans forhen påboende gård i Over Amtrup i Snejbjerg sogn, til velagte Morten Pedersen i Toustrup.
Hartkorn 3 skp. 3 fjk. 1½ alb. Købesum 130 rdl.
Tinglæst 13. juni 1795.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1790-97, fol. 588a. (B79, SP 15).
3) 8. november 1798 skøde udstedt af Christen Olesen af Neder Amtrup, på
VIIIde parcel af hans påboende gård, til velagte Morten Toustrup i Toustrup.
Hartkorn 1 fjk. 2 3/8 alb. Købesum 36 rdl.
Tinglæst 29. juni 1799.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1797-1807, fol. 100b-101a. (B79, SP 16).
4) 26. juni 1806 skøde udstedt af Poul Pedersen Huus i Neder Amtrup, på den ham tilhørende gård, Kiersgaard kaldet, i Snejbjerg sogn, til velagte Morten Pedersen fra Toustrup.
Poul Pedersen Huus har tidligere købt gården af Knud Mikkelsen.
Hartkorn 4 td. 1 skp. 3 fjk. 1 alb. Købesum 2.000 rdl.
Tinglæst 21. februar 1807.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1797-1807, fol. 654b. (B79, SP 16).
5) 28. juni 1806 skøde udstedt af Morten Pedersen, nu boende i Kiersgaard,
på hans tilhørende gård, Toustrup kaldet, til velædle hr. Johannes Nyeboe fra Lindtorp.
Desuden engstykker og parceller købt under nr. 2 og 3.
Hartkorn i alt 6 td. 1 skp. 2 7/8 alb. Købesum 2.600 rdl.
Gården ansat i Brandkassen for 730 rdl.
Tinglæst 12. juli 1806.
Retsanmærkning: Adkomst findes ikke til det solgte. [ !! ]
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1797-1807, fol. 618b-619a. (B79, SP 16).
6) 24. maj 1808 skøde udstedt af Caspar Møller til Højris, landvæsenskommissær i Ringkøbing Amt, herredsfoged og -skriver over Hammerum Herred, til selvejer Morten Pedersen på Kiersgaard, på hans (MPs) gårds konge og kirke korn- og kvægtiender, tillige med ret og anpart i Snejbjerg Kirke, følgelig mod at deltage i kirkens vedligeholdelse og afgifter.
Købesum 340 rdl. Alt efter vilkår af 18. august 1807, etc.
Tinglæst 25. juni 1808.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1807-09, fol. 164a. (B79, SP 17).
7) 26. maj 1818 skøde udstedt af Anne Jensdatter, enke efter afdøde selvejergårdmand Morten Pedersen, på hendes ejende og påboende gård, Kiersgaard kaldet, til hendes søn Peder Mortensen Toustrup.
Hartkorn 4 td. 1 skp. 3 fjk. 1 alb. Købesum 1.200 rbd. navne værdi.
Peder Mortensen har desuden ved aftægtskontrakt af dags dato sikret sin moder husværelse og underholdning mv. i hendes levetid.
Tinglæst 30. maj 1818.
Kilde: Hamm. hrd., S&P 1813-18, fol. 568a-b. (B79, SP19).
Vi får altså ikke nogen præcis oplysning om Morten Pedersens køb af Toustrup, som han i følge Johan C. Sulkjær: Snejbjerg Sogn. II. 1927. s.53, var ejer af i 1787. (Må være udledt af folketællingen).
Jens Ahle ejede Toustrup til 1785. (Kilde ??).
Morten Pedersen har tilsyneladende ikke fået tinglæst sit skøde, som heller ikke nævnes i det ovennævnte navneregister til skøde- og panteprotokollerne fra 1772.
Der findes ikke noget skifte efter Morten Pedersen 1810 i Hammerum Herreds skifteprotokol, så enken Anne Jensdatter har formodentlig siddet i uskiftet bo.
Mvh.
Ole Bech Knudsen"
Den 29. marts 2006 kl. 17:18: Mortens fripas
Det store øjeblik, hvor der dumpede en mail ind fra Christian Tirsgaard, der arbejder på Give Egnens Museum, der også huser lokalarkiver for Thyregod og Give:
Kilde: Ejnar Bjerre Jørgensen - "Matr. nr. 6 Sejrup, Østergård.
Man hører første gang om Østergård d. 3. febr. 1649, da Marie Below på Hastrup pantsatte gården sammen med 2 andre, fæsteren hed Niels Thomsen. Et par år efter, da Marie Below solgte Hastrup til oberst Jørgen Kaas, kaldes fæsteren Jens Thomsen, måske har 2 brødre fæstet gården, begge navne bruges også senere, men ikke samtidigt. I Hastrups jordebog fra 1661 står der igen Jens Thomsen, gårdens hartkorn var 5 tdr. 2 skp. 2 fkr., og den årlige landgilde opgives til 1 td. rug, 1 fjerding smør, 1 svin, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre og 2 høns. Gården hørte under Hastrup i de 150 år, den kan følges som fæstegård, og der er ingen vanskelighed i at følge den fra 1649 til nu.
I matriklen fra 1662-64 er det igen Niels Thomsen, der står som fæster. Htk. var ændret til 5 tdr. 3 skp. 2 alb., og der skulle ydes 1 rd. gæsteri. Der kunne sås 1½ td. rug og ½ td. byg, og der avledes 6 læs hø. I matriklen er der indføjet navne på 2 nye fæstere efter Niels Thomsen, nemlig Anders Andersen og Peder Andersen, der kunne være brødre. Kirkebogen giver ingen oplysninger om dem, den begyndte først i 1713. Anders Andersen er nok den samme som Anders Tornvig, der er nævnt i Hans Kaases pantebrev af 3. apr. 1672 til forvalter Peder Hansen på Palsgård. Som navnet viser må han være hentet udefra, men Hastrup havde fæstere vidt omkring. Ejerlavet kaldes Øster Sejrup, da Vester Sejrup stadig brugtes om Dørken.
Jørgen Grubbe Kaas må have haft part i gården, da den også nævnes i et af hans pantebreve. I 1683, da den ny matrikel blev forberedt, var Anders Andersen stadig fæster. Hartkornet blev omvurderet til 3 tdr. 6 skp. 1 alb. 1 penning. Jorden kaldes skarp, der avledes 6 læs mosefoder, og der var græsning til 2 høveder. I den endelige matrikel, der blev færdig i 1688 blev hartkornet fastsat til 4 tdr., der var det største htk. i Sejrup. Anders Andersen står i matriklen, men i en skatteliste fra 1687 er Christen Pedersen fæster, han er nok den rigtige. Han opgav sin besætning til 1 fole under 3 år. Der var en Christen Pedersen mere i Sejrup, men han brugte tilnavnet Naldal.
Da amtmand Knud Gedde havde købt Hastrup på auktion i 1697, udstedte han et pantebrev, dateret 18. marts 1697, og der står Anders Thornvig og Christen Nielsen som fæstere på Østergård. Det må være forældede navne, for en jordebog fra samme år havde stadig Christen Pedersen, men Chr. Nielsen har altså været fæster sammen med A. Tornvig. På en af de andre gårde var der en Lille Christen Nielsen.
Omkring 1700 var der en fæster, der hed Rasmus Sørensen, men han var der kun i få år. I 1705 eller måske et par år før kom Peder Jensen, også kaldt Peder Skærhoved, og han var en kendt mand. Han har nok været født omkring 1650, da han kort efter 1687 blev birkedommer ved Hastrup birk. Den stilling beholdt han, efter at han blev fæster på Østergård. Han optrådte også som stokkemand ved herredstinget i Givskud og som vidne ved handler og andre forretninger. Hans medarbejder ved birket birkeskriveren Christen Graversen var også blevet gårdfæster i Sejrup, så hele retsvæsenet var samlet der.
Peder Jensen var gift med Karen Madsdatter, der var født i 1660, hun var muligvis fra Sejrup, siden præsten vidste så god besked med hendes alder. Da Peder Jensen døde i 1722 og blev begravet d. 2. april, står der ikke noget om hans alder, og ikke en gang hans navn er nævnt, det skal findes i andre kilder. Der er nok ingen tvivl om, at han var søn af Jens Nielsen, der var fæster i Skærhoved, Give sogn, i sidste halvdel af 1600-årene.
Karen Madsdatter overtog fæstet, og hun stod som fæster til 1733, så blev det overtaget af hendes søn Mads Pedersen, kaldt Mads Østergaard, der var født i 1701. Antagelig er han samme år blevet gift med Maren Lassdatter fra Ejstrup, hvor der ikke findes kirkebøger fra den tid, men hun var helt sikkert datter af gårdfæster Lass Andersen i Hedegård. De fik 10 børn, men i 1751 døde Maren Lassdatter, da hun fik det sidste, hun blev begravet d. 16. dec. 41½ år gl.
Mads Pedersen blev straks efter gift med enke Anne Mortensdatter, der var født i Hesselbjerge i 1707, datter af Sidsel og Morten Christensen.
Hun havde været gift med Peder Madsen i Brande, der var død omkring 1750, og med til Sejrup havde hun en lille søn Morten på 4 år, han blev derved stavnsbundet under Hastrup. Da han blev voksen, blev han uddannet som snedker og ønskede at videreuddanne sig i en købstad. Han søgte derfor fripas fra Hastrup og fik det også bevilget af Anders Bagger. Ordlyden er bevaret, fordi Morten Pedersen for en sikkerheds skyld lod det tinglyse.
Han boede senere hos sin svoger Troels Jørgensen i Store Sandfeld, men blev så gårdfæster i Ejstrup. Anne Mortensdatters søster Mette var gift med Jens Hansen Borup i Thyregodlund, Thyregod-slægtens stamfar. Hendes datter Zidsel var gift med Jens Christensen, Haurballegård i Lindet, og den anden datter Mette var gift med Troels Jørgensen.
Peder Jensens enke Karen Madsdatter døde i 1739 og blev begravet d. 15. marts. Mads Pedersen havde en søn Peder, der var født i 1734 og døbt d. 26. apr. Han blev gift med Lene Mathiasdatter fra Dørken d. 11. okt. 1761, hun var født i 1743 og døbt d. 30. juni, datter af Mathias Frandsen. Peder Madsen blev fæster sammen med faderen i 1761. Mads Pedersens datter Anne døde hos familien i Hedegård i 1762, i kirkebogen er hun indført som Peder Madsens datter, men det var hans søster. En anden søster var død året før, deres alder i kirkebogen passer ikke. Anne Mortensdatter døde i 1770 og blev begravet d. 12. dec. Mads Pedersen døde i 1772 og blev begravet d. 25. okt. Der boede en husmand Peder Madsen i Sejrup fra ca. 1762, det ser ud til, at han havde nogle agre fra Søndergård, han må ikke forveksles med manden på Østergård, men det ser ud til, at han er rejst før 1770.
Østergård måtte afgive 4 skp. htk. til de andre gårde, da de blev gjort lige store efter 1760, fra den tid havde den 3 tdr. 4 skp. htk. som de andre. Lene eller Malene Mathiasdatter døde i 1773 og blev begravet d. 31. jan. 29½ år gl. D. 19. marts 1773 blev Peder Madsen trolovet med Kirsten Pedersdatter Fuglsang, der tjente i Hastrup mølle ved Johan Raun Bering. Hun var født i Kokborg i 1729 og døbt d. 11. dec., datter af Peder Pedersen Hole den yngre. Inden vielsen døde Peder Madsen og blev begravet d. 26. maj 1773, som før nævnt var der ualmindelig mange dødsfald det år. Trolovelsen var retsgyldig, og Kirsten blev på gården, det blev senere hendes søn Peder, som hun havde før trolovelsen, der kom til at overtage gården.
D. 30. juni 1773 blev Kirsten trolovet med Peder Sørensen, født i 1744, døbt d. 22. nov., søn af Søren Pedersen i Ålbæk. De blev gift d. 24. okt. 1773. Peder Sørensen overtog fæstet af Østergård. De 4 andre gårde i Sejrup gjorde halv hoveri og betalte 3 rd. 2 mk. i landgilde. Ved Østergård nævnes ægt og arbejde, men landgilden var 6 rd. Under Anders Baggers tid på Hastrup blev landgilden for alle 5 gårde sat op til 7 rd. 2 mk. Indfæstningen eller stedsmål var 32 rd., når der kom en ny fæster.
I 1792 fik Sejrup sin jord udskiftet, alle gårdene var lige i hartkorn, men det betød ikke, at de var lige store i areal. Jorden blev vurderet i alle fald eller åse i en skala fra 1 til 24, hvis en gård fik for lidt i ager og eng, fik den et større areal i hede og krat. Vurderingen blev foretaget af udenbys, upartiske bønder, opmålingen blev foretaget af Hans Christensen, Fløjstrup, og for selve udskiftningen stod stiftslandinspektør Haar fra Århus.
Udskiftningen blev tilendebragt, men dokumenterne blev væk, muligvis på Hastrup, og det var meningen, at der skulle ske en ny udskiftning. Alle bønderne i Sejrup, også den ene selvejer, skrev under på en erklæring, hvor de frabad sig en ændring, da de var tilfredse med de lodder, de havde fået tildelt. Erklæringen blev tinglyst og taget til følge i 1796.
Østergård fik sin lod fra byen mod øst og sydøst til Ø. Nykirke skel. Ved matrikuleringen, der blev afsluttet d. 1. jan. 1844, fik gården matr. nr. 6. Den første parcel, der blev frasolgt, fik selvstændigt matr. nr. 12.
D. 14. juni 1798, skøde fra Jens Schoutrup på Hastrup til fæster Peder Sørensen på hans iboende fæstegård i Sejrup med htk. 3 tdr. 4 skp., som den nu var udskiftet af fællesskabet. Købesum 370 rd. Samme dag udstedte Peder Sørensen en obligation på 298 rd. til justitsråd de Thygeson på Mattrup. Der gik 27 år, inden skødet blev tinglæst.
D. 26. apr. 1800, skøde fra Peder Sørensen til Peder Pedersen, som han kalder sin søn, på sin ejendomsgård i Sejrup, købesum 298 rd. Det blev påtalt, at det tidligere skøde endnu ikke var tinglæst. Peder Pedersen var født på anneksgården i Vester i 1759 og døbt d. 11. maj., søn af Kirsten Pedersdatter, men blev altså betragtet som søn af Peder Sørensen. Han blev d. 20. sept. 1788 trolovet med Maren, der var født i 1764, døbt d. 22. juli, datter af Christen Vorgod Iversen, Vestergård i Thyregod. De blev gift d. 9. nov., og i en del år var de fæstere på den gård i Thyregod by, der senere gik under navnet "Ths. Grynderups Gaard" efter en velstående mand, der ejede den. D. 25. juni 1806 lånte Peder Pedersen 75 rd. af farver Christian Brandt i Horsens. Da var hans eget skøde ikke tinglæst endnu. Han havde d. 13. juni 1803 købt gårdens tiender af nævnte Thomas Grynderup, der havde købt hele Thyregod sogns tiender af Jens Schoutrup. Peder Pedersen måtte betale 200 rd. for sine tiender. Peder Sørensen døde som aftægtsmand i 1808 og blev begravet d. 7. febr. Kirsten Pedersdatter døde i 1813 og blev begravet d. 26. aug.
Peder Pedersen døde d. 21. marts 1819, og Maren Christensdatter overtog gården ved skiftet. D. 3. maj 1823 fik hun bevilling fra rentekammeret til at udstykke gården. D. 6. juli 1825 solgte hun parcel nr. 2 til sin søn Peder Pedersen med htk. 1 td. Købesum 50 rbd. sedler. Der var endda bygninger på parcellen, der blev til matr. nr. 12 Sejrup. Der manglede attest fra skifteretten, så man kunne se, at hun havde ret til at sælge parcellen.
D. 11. juli 1825, skøde fra Maren Christensdatter til søn Johan Pedersen på hovedparcellen med htk. 2 tdr. 4 skp. Købesum 175 rbd. sedler. Aftægtskontrakt blev oprettet samtidigt. Begge skøder blev skrevet med hendes lavværge pastor Rahbeks samtykke, og Anders Nielsen Kartborg skrev dem, og Marens bror Morten Christensen i Kokborghuse var vidne. Johan Pedersen var født i 1793 og døbt d. 22. sept., han var gift med Ane Marie, født i 1802 og døbt d. 29. aug., datter af Thomas Laursen og Ane Nielsdatter på Anesminde. De blev gift d. 15. jan. 1822.
D. 9. juli 1823 kvitterede Johan Pedersen for arv 205 rbd., der var tilfaldet hans kone efter hendes forældre og hendes morfar Niels Pedersen på Anesminde. Aftægtskone Maren Christensdatter døde d. 25. maj 1831, 67 år gl. Ane Marie Thomasdatter døde d. 24. sept. 1845, men først d. 23. juli 1853 var der skifte efter hende. Johan Pedersen blev i 1853 gift med Mette Marie Pedersdatter fra Lønå. Hans umyndige børn Marius Christian og Laurs Ingo fik hver tillagt 300 rbd. i arv, og deres morbror Niels Peter Thomsen i Hornborg blev beskikket som værge for dem.
D. 23. dec. 1853 skødede Johan Pedersen hovedparcellen matr. nr. 6a til sin søn Peder Johansen, htk. 2 tdr. 1 fkr. 2½ alb. Købesum 1200 rbd. D. 5. jan. 1854 lånte Peder Johansen 600 rbd. i overformynderiet. Johan Pedersen havde frataget parcel matr. nr. 6b, og der byggede han.
Peder Johansen var født d. 2. marts 1826, og d. 18. sept. 1852 var han blevet gift med Ane Marie, født d. 13. febr. 1828 og datter af gmd. Jens Peter Thomsen i Lindet. Der var 9 børn i ægteskabet: Jens Peter, født d. 6. febr. 1853. Johan, født d. 23. febr. 1857. Cæcilius, født d. 21. marts 1859. Thomas Peder, født d. 31. dec. 1866. Marie Kirstine, født d. 25. febr. 1861. Thomasine, født d. 19. jan. 1863. Petrea Marie, født d. 12. maj 1864. Ane Marie, født d. 13. aug. 1869. Mette Marie, født d. 13. jan. 1872. Ane Marie Jensen døde d. 1. nov. 1876. Derefter klarede Peder Johansen sig med sønnen Cæcilius og en pige, men de yngste børn var også hjemme.
D. 30. aug. 1889, skøde fra Peder Johansen til søn Thomas Peder Pedersen, der i 1892 blev gift med Anne Jensen, født d. 28. juni 1866 i Grædstrup, Ring sogn. Foruden deres egne børn havde de plejesønnen Jens Jensen Veng, der blev udlært som snedker. Deres eneste søn Peder Johannes Pedersen, der var født d. 5. sept. 1904, døde som ung.
D. 17. apr. 1929, skøde fra Thomas Peder Pedersen til svigersøn Hans Larsen Hansen, gift med Kathrine Marie Pedersen, født d. 20. jan. 1899. Den næste ejer var deres svigersøn Henning Andersen.
1993: ejer Søren B. Holm, Kollemortenvej 63, Sejrup.
*******
Fripas fra Hastrup
Anno 1772, dend 27de November (Fredag), blev følgende Documenter læst og lyder saaledes:
No. 20, C 7tinus, 24 skl. '96 Jeg Anders Bagger til Hastrup kiendes og herved vitterliggør, at Nærværende Morten Pedersen, føed i Brande og med sin Moder inkommen paa mit Gods, da hun intraadte i andet Ægteskab med min Bonde Mads Pedersen i Sejrup, og hvor han derefter har været til Ophold udi 9de Aar og der gaaet til Skole og Confirmation og saaledes bleven mit Gods tilhørende, af mig har været sit frie Pas begierende, da han agter at søge sin Lykke og Brød paa Andre Steder, og for at perfectionere sig viidere udi det allerede lærte Snedker Haandværk, saa har jeg ikke villet nægte ham samme, uden min og Arvingers eller Efterkommende Hastrup Gods Eieres Tiltale og Pretention i nogen Maade, maae opholde sig, bygge og boe udi Hans Kongelige Maistæts Riiger og Lande, hvor Gud og Lykken vil unde ham Brød.
Og som her har Opført sig ærlig og skikkelig, saa vil jeg have hannom til alle Forekommende paa bæste recommenderet og i sær til hans Siæle Sørger velærværdige og Høiædle Hr. Paludin i Thyregod Præstegaard, at hand herpaa trogivet paa Forlangende vil meddele ham Skudsmaal hands Saligheds Sag bekræffende.
I øvrigt maae hand dette sit frie Pas til Tinge lade læse og protocollere, hvor nødig skulle eragtes, uden nogen Kald eller Varsel derom til mig at give.
Dets til Bekræftelse under min Haand og Siegl.
Datum Hastrup dend 13de April 1771
A. Bagger.
Note:
Mads Pedersen kaldet Mads Østergaard var født i 1701, hans moder hed Karen Madsdatter, og hans fader var muligvis Peder Jensen (Birkedommer). Han var først gift med Maren Lassdatter (1710 '96 1751), hans anden kone, Morten Pedersens moder hed Anne Mortensdatter, hun var datter af Morten Christensen den ældre i Hesselbjerge, hun havde først været gift med Peder Madsen i Brande. Hun var søster til Jens Hansen Borups kone Mette Mortensdatter. Der er noget der tyder på, at hun var svigermor til Jens Christensen i Lindet og Troels Jørgensen den ældre i St. Sandfeld. Anne Mortensdatter døde i 1770, og Mads Østergaard døde i 1772."
Alt det der ikke er grund til at andre atter prøver at lede efter:
1. Skifte efter Morten Pedersen. Anne Jensdatter har formentlig siddet i uskiftet bo, og det er så årsagen til, at hverken Ole Bech Knudsen eller jeg har kunnet finde et skifte.
2. Morten indtegnet i Tømmerlaugets Laugsprototoller i København.
3. Morten som Snedkerlærlig i København i Svendenes regnskabsbøger
4. Skifter efter Mortens forældre. Hastrup Gods indeholder alene et "General Hoveri-Reglement"
14/12-2023
HBS
|