Jytte Baunsgaard KRISTENSEN

Andre begivenheder:

• Folketælling: 5 nov. 1940, Blåhøj By, Blåhøj Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Beskæftigelse: aug. 1953, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; Husassistent
• Bopæl: 24 apr. 1973, Fruens Bøge, Sanderum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Denmark; Tilflyttet
• Bopæl: 31 jan. 1974, Vollsmose, Vollsmose Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Denmark; Tilflyttet
• Bopæl: 29 dec. 1975, Nellemose, Hårby Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Denmark; Tilflyttet
• Bopæl: 12 jul. 1978, Vestermarie, Vestermarie Sogn, Bornholms Vester Herred, Bornholms Amt, Denmark; Tilflyttet
• Bopæl: 11 dec. 1978, Svaneke, Svaneke Sogn, Bornholms Øster Herred, Bornholms Amt, Denmark; Tilflyttet
• Bopæl: 25 dec. 2006, Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Bisat: 29 dec. 2006, Højby Kapel, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark

Notater:

https://stegemueller.dk/barndom-runde-to/

***

Vejret på fødselsdagen: 14 grader, 75 pct. skyet, men ingen regn. Dåbsdagen er en smuk skyfri sommerdag med 21 grader.

Kommer til Brande ved påsketid i 1955. Hendes mors veninde gennem mange år, Gerda Andersen, (anvendes senere som "vandelsattestant", da Jytte og Jørgen adopterer Hanne B. Stegemüller) skaffer hende ind på Martensens Fabrikker A/S i Brande. Jyttes mor - Mary Christensen - er ikke meget for ægteskabet med Jørgen (Jytte husker, at det nok var fordi, Mary syntes, Jytte er for ung), men Jyttes far - Carl Frederik Kristensen - lægger pres på, således at de får tilladelse til at gifte sig.

I forbindelse med adoptionssagen fremgår det den 12. november 1963, at hun i de seneste fem år har følgende jobs:
Strømpefabrikken Kufa i Virum
a/s Stiga, Viborgvej i Silkeborg
Renseriet "Egå", Nygade 3, Skjern. I dette job er indtægten i 1963 ca. 7.000 kr.

03. Juli 1962: Mødrehjælpen i Holstebro:
"Andragerinden oplyser, at hun er født og opvokset i Blåhøj ved Sønder Omme. Hun har gået i almindelig kommuneskole i Sdr. Omme. Da hun var 14 år gammel, flyttede familien til Nykøbing Sjælland. Hun har en fire år ældre bror, der nu er malermester på Sjællands Odde, han er gift og har to børn (Bjarne og Winnie Christensen - red). Barndomshjemmet var godt; andragerinden mærkede ikke disharmoni dengang, men forældrene er blevet skilt kort efter at andragerinden blev gift. Faderen (Carl Frederik Kristensen - red.) bor nu i Odense, hvor han arbejder som cementstøber, moderen bor stadig i Nykøbing S., hvor hun ernærer sig ved at stå i forretning. Andragerinden har stadig udmærket kontakt til begge forældre, og ingen af dem har giftet sig igen.

Andragerinden har haft huslige pladser på Sjælland, har stået i forretning, arbejdet på systue og på strømpefabrik. Blev gift da hun var 20 år gammel, og har haft lidt arbejde som ekspeditrice. Hun kunne nu tænke sig at få et job i Skjern, mest for at få kontakt med andre mennesker..

Andragerinden virker umiddelbart som en ganske anden type end andrageren, hun er høj, lys, slank med blå øjne, hun er meget åben, og man får straks kontakt med hende, hun virker meget reel og gør indtryk af at være meget varmhjertet og levende. Egentlig er hun symbolet på en harmonisk glad ung dansk moder."

Min tale ved hendes 70 års-dag i 2005:

"Kære Mor

Jeg ved ikke, om der nogensinde før er blevet holdt en tale til dig - men nu skal det i hvert tilfælde være. Din 70-års dag er en passende anledning.

Jeg vil gerne overrække dig denne slægtsbog, og jeg håber, du vil synes det er spændende at læse den; men både du og den skal have et par ord med på vejen. Nu vil jeg så bestræbe mig på at undgå den faldgrube, som mange falder i, når de holder en tale: De taler om sig selv!

I dag er vejret jo dejligt og for 70 år siden var der 14 grader, 75 pct. skydække, men ingen regn. Du blev døbt den 30. juni 1935 i Blaahøj Kirke - en smuk dansk sommerdag med 21 grader.

Din 10-års dag må have ganske særlig festlig; det var få dage efter, at alle danske over BBC havde hørt:
"Her er London, her er London ...
I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst,
at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark, har overgivet sig."

Du er som de fleste danskere ud af bondestand - altså på din fars side.

Din farfar Bertel var husmand i Dørken i Thyregod Sogn. Din farmor med det flotte navn Emilie Rasmine Elisabeth Schiøtt blev født i København og kom til Thyregod sogn i Vestjylland. Der er allerede skrevet i en slægtsbog om Rasmines del af familien, men den stopper, før den får begyndt, og kommer aldrig frem til den største danske slavehandler nogensinde: Jens Adolph Kiøge.

Rasmine og Bertel fik fire børn og en af dem var din far Carl Frederik Kristensen i 1899. Du fortæller, at han aldrig blev kaldt andet end Carl Baunsgaard. Du mener også, at morfar har fortalt, at Baunsgaard var et gammelt slægtsnavn.

Jeg tror dig, når du siger, han har fortalt det, men det er altså ikke rigtigt. Med til morfars dåb var nemlig en mand fra gården Baunsgård i Give Sogn. Der var noget med nogen, der giftede sig med hinanden og noget med nogle børn, der legede med børnene fra Baunsgaard –  og sådan kom din far til at hedde Baunsgaard og det gjorde du, Søren og jeg så også.

Hvis jeg skal trække en parallel fra din far til dig, så må det være jeres:
- flid og arbejdsomhed
- talenter for at anlægge og holde haver
- og for at lægge fliser!

Ingen af jer har nogensinde ligget på den lade side, og I har altid haft de fineste haver med et væld af afgrøder. Nu har du din dejlige terrasse her i Nykøbing, og kender jeg dig ret, så vil den i løbet af ingen tid, blive forvandlet til et lille blomstrende paradis.

Din morfar og mormor var Niels August Christensen og Caroline Ane Marie Carlsen. Dem har du altid fortalt meget om. Din morfar var (som du også selv er) en dygtig maler - både på de store og de små flader, og så var han et høfligt menneske. Du har levende berettet om, hvordan han pænt skiftede til kludesko, når han kom hjem for at male hos folk; Det var så kendt på hans egn, at han af den grund kom til at hedde "kludeskomaleren".

Niels August og Anna fik i alt syv børn og et af dem var din mor: Mary Christensen, som blev født i 1910. Vi er nogle stykker her, der har haft Mary (Merry Christensen, som hun selv sagde) som enten mormor eller farmor. Hun var et dejligt menneske, og for at drage en parallel fra dig til mormor/farmor mener jeg, at:
- kærligheden til - og interessen for - børnebørnene må komme ind på en klar førsteplads.
- På andenpladsen kommer jeres kreative evner mht. til stoffer; ja altså ikke sådan nogle man ta'r, men dem man syr i.

Du er meget dygtig med dine hænder og er altid i gang med noget kreativt. Da jeg var barn var en af de allerhyppigste lyde i Brande lyden af din symaskine. Årh… ja, så var der også dengang i slutningen af 60'erne, hvor enhver kvinde med respekt for sig selv bare måtte eje en strikkemaskine. For en tid ændrede lydbilledet sig, og jeg kan stadig se dig for mig i færd med strikkemaskinen og de store spoler, som Jørgen bragte med sig hjem fra Martensens Fabrikker.

Og for nu at blive ved det kreative, så er det næsten ikke til at se en ende på det, du har lavet og laver:

Du har illustreret bøger, lavet lokalradio, modelleret, tegnet, syet nisser, skrevet historier, spillet harmonika og orgel - og du er nu også begyndt at være kreativ med computeren. Du har kastet dig ud i at skrive din fars 100 siders erindringer ind i Word, og du taler om evt. også at skrive dine egne erindringer ned. Både Søren og jeg vil være vældig glade for bare at få styr på dine tidligere adresser.

Jeg kom jo ikke selv med storken, så Mødrehjælpen i Holstebro skrev i juli 1962 om dig:
"Andragerinden virker umiddelbart som en ganske anden type end andrageren, hun er høj, lys, slank med blå øjne, hun er meget åben, og man får straks kontakt med hende, hun virker meget reel og gør indtryk af at være meget varmhjertet og levende."

Du er også en modig kvinde! Sidste forår fik du den idé, at du ville flytte fra land til by - og efter mange år på Bornholm, fandt du lejligheden her, pakkede dit grej og flyttede ind. Der er ikke mange mennesker på 69 år, der ville føre sådan en plan ud i livet. Men du er målbevidst, modig og beslutsom, og da først 'Dækketøjsskabet' (formentlig det mest berejste dækketøjsskab i Danmark) var afsat til Winnie og Knud, gik du til opgaven med krum hals.

Det var vist lidt af stor mundfuld for dig med den flytning; men du har skabt en perle her, og du har til fulde udnyttet dit talent for at se mulighederne. Jeg ved at alle, der kommer her hos dig i dit nye hjem siger "Hvor har du fået det hyggeligt".

Jeg tænkte da lidt ved mig selv, om det evt. kunne være svært for dig at etablere et nyt netværk. Men næh nej, der gik to måneder, så havde du engageret dig i to genbrugsbutikker og en lokalhistorisk forening, hvor du naturligvis allerede er valgt til suppleant. Hvis jeg må give dig et råd, så skal du huske, at du også må have lov at sige "nej", når de beder om din bistand.

Vi to har haft nogle dejlige ture både i København og her i Ods Herred - endelig kom jeg til Højby, og jeg vil love dig, at jeg nok skal finde nogle flere kirkegårde at slæbe dig på og nogle flere kulturelle arrangementer at gå til i København.

Med disse ord vil jeg gerne have love at overrække dig denne bog og foreslå, at vi råber et trefoldigt leve for dig naturligvis efterfulgt af et langt hurra."

Døbt:
Faddere: Moderen bar barnet. Landmand af Brande Kristian Peder Kristiansen og Hustru Anna Kristine

Folketælling:
Vejle Amt, Nørvang-Tørvild Herred, Blaahøj Sogn, Blaahøj By. Matr. 4 a. s.

1) Kristensen, Karl Frederik. 13/9 99. Brande Sogn. Husf. Husmand.
2) Kristensen, Mary. 8/2 1910. Højby Sogn. Husm.
3) Kristensen, Hans Juhl. Starup Sogn. Barn.
4) Kristensen, Jytte Baunsgaard. 7/5 35. Blaahøj Sogn. Barn.

Bopæl:
Prins Haralds Alle 184

Bopæl:
Vollsmose Alle 672, 3, tv

Bopæl:
Nellemosevej 21

Bopæl:
Vestermarievej 26

Bopæl:
Storegade 18, 1

Jytte blev gift med Jørgen STEGEMÜLLER den 22 okt. 1955 i Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark. Jørgen (søn af Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER og Karen SØRENSEN) blev født den 17 maj 1922 i Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark; blev døbt den 30 jul. 1922 i Lundtofte Kirke, Lundtofte Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark; døde den 21 nov. 1972 i Kolding Sygehus, Kolding Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt, Denmark; blev begravet den 26 nov. 1972 i Brande Østre Kirkegård, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Der er tale om en borgerlig vielse.

1. Hanne B. STEGEMÜLLER blev født den 23 okt. 1963 i Usserød Sygehus, Hørsholm Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Denmark; blev døbt den 1 okt. 1966 i Odden Kirke, Odden Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; og døde.

Jytte blev gift med Hugo Ivan Erik Aage WAGNHOLT den 26 apr. 1975 i Rønne Kirke, Rønne Sogn, Vester Herred, Bornholms Amt, Denmark. Hugo (søn af Karl Aage WAGNHOLT og Nanna Gerda Lydia Rockall HANSEN, søn af Carl Vilhelm WAGNHOLT og Ketty Catharine WICHMANN, søn af Jens Elo WICHMANN og Else Marie Lovise Mertz NIELSEN) blev født den 20 maj 1929 i Rigshospitalet, Rigshospitalets Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark; blev døbt den 2 mar. 1930 i Taksigelseskirken, Kildevælds Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark; døde den 5 jan. 2011 i Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Kilden til vielsen er formentlig Jytte Baunsgaard Kristensen selv.

1. Nulevende

Andre begivenheder:

• Navn: Carl Baunsgaard
• Folketælling: 1 feb. 1911, Skærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Konfirmation: 5 okt. 1913, Brande Kirke, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1916, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1921, Skærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Beskæftigelse: 1918-1925, Skærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark; Husmand
• Beskæftigelse: maj 1935, Blåhøj Station, Blåhøj Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark; Arbejdsmand
• Beskæftigelse: nov. 1940, Blåhøj By, Blåhøj Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark; Husmand
• Folketælling: 5 nov. 1940, Blåhøj By, Blåhøj Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Beskæftigelse: 1944-1949; Formand på Stakroge Tørvefabrik
• Bopæl: aug. 1952, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Pension: 1968
• Beskæftigelse: 1952-1968; Cementstøber på Specialbeton i Odense

Notater:

Min morfar blev helt utvivlsomt døbt Carl Frederik Kristensen - men han blev altid kaldt Carl Baunsgaard. Hans datter kommer til at hedde Baunsgaard til mellemnavn, og jeg har selv Baunsgård (dog med å), som mellemnavn. Det har været lidt af en gåde, hvorfor vi har det navn. Lidt af forklaringen ligger i følge Poul Erik Christiansens slægtsforskning i, at en datter af morfars farfar Christen Bertelsen - Birthe Marie Christensen - gifter sig med Hans Christian Thomsen fra Baunsgaard i Give sogn. Hans Christian Thomsen var søn af Thomas Mathiasen i Baunsgaard, der atter var søn af Mathias Christensen i Grarup. Disse data er bekræftet, men om det er derfor "Carl F. Kristensen" blev til "Carl Baunsgaard", kan jeg selvfølgelig ikke sige.

"Carl Frederik Christensen uddannedes ved landbruget hjemme, overtog 1918 efter moderen fødehjemmet med et tilliggende på 54 tdr. land, drev dette indtil 1925, arbejdede derefter ved forskelligt, blandt andet ved skærveknusning og tørvegravning, var 1944-1949 formand for Stakroge Tørvefabrik, havde en kort tid en ejendom på 11 tdr. land i Blåhøj og virkede derefter i mange år ved Specialbeton i Odense".

Sådan er han beskrevet i den slægtsbog, der blev udarbejdet af firmaet Dansk Slægtsforskning, Fredericia Sgn., Elbo Hrd. i 1977 "Slægtsbog for efterkommere efter JOHANNES FREDERIK SCHIØTT, møllejer i Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, født 1800."

Jeg har spurgt min mor hvorfor, morfar overtager fødehjemmet, men kun har det i syv år. Hun fortæller: "Morfar havde kun den store gård i nogle få år, fordi han fik forkøbt sig på moderne landbrugsmaskiner, blandt andet selvbindere. Hans far Bertel drev gården helt uden moderne hjælpemidler, men med heste!" Morfar skriver selv i sin egen levnedsbeskrivelse (som er et imponerende og rørende lille værk på 100 håndskrevne sider, og som befinder sig hos min mor), at auktionsdagen var frygtelig at komme igennem, fordi han havde følelsen af, at alle der, der var kommet for at overvære auktionen, tænkte, at nu havde han sat alt det over styr, som hans forældre havde bygget op.

Dette er verificeret via tingbogen. Det fremgår af tingbogen for ejendommen, at der tinglyses et udlægsskøde og Brande Lokalarkiv oplyser, at den person, der herved fik skøde på ejendommen, var kendt for at opkøbe forsømte ejendomme, sætte dem lidt i stand, og sælge dem med et passende provenu (hvilket vedkommende ikke tabte penge på).

Da han ikke kan få arbejde på Sjælland, hvor familien flytter til ca. 1950, rejser han til Odense, hvor han sammen med to venner ("Aksel" og "Pedersen") starter det, der senere bliver til Hjallse Beton. Aksel dør og Pedersen "glemmer", at morfar faktisk var medstifter af firmaet, og derfor får han ikke det økonomiske udbytte, der tilkom ham. Jeg husker selv, at da han havde været der i 25 år, fik han i jubilæumsgave et elektrisk vækkeur! Det var simpelthen det rene røveri, og jeg bliver så harm, hver gang jeg tænker på det. Jeg har læst en del af hans erindringer, og mit indtryk er, at den mand har knoklet, og kom fra små kår, men prøvede alligevel at bygge noget op for sin hustru og sine børn. Han skriver i sine erindringer blandt andet, at han i konfirmationsgave fik en pibe og ti cigaretter.
--------------------------------------------------------------------------------

Til 'Slægtsbog - Jens Frederik Schiøtt, født 1800, (Dansk Slægtsforskning 1977) fortæller min morfar om sit liv (tegnsætning mv. er min morfars):

"Carl Frederik Christensen er født 1899. Han blev gift 1933 med Mary Kristensen født 1910. Carl måtte tidligt hjælpe til med det daglige arbejde på gården, sprede møg, samle sten, grave tørv, hakke roer, tage kartofler op. Ejendommen bestod da af 40 tdr. land opdyrket hede, og der var seks køer og to heste. Skolegangen var det småt med. Den foregik på en gård, hvor der var lejet en stue til skolestue, og hvor en lærerinde underviste børn fra 7 til 10 år i én klasse. Om sommeren gik man kun i skole om lørdagen.

Sådan gik barneårene med lidt skole og meget arbejde. Forældrene var flittige og stræbsomme og fik med god hjælp af børnene en pæn ejendom ud af det med gode bygninger og en god besætning. Da Carl var 17 år døde faderen af kræft efter to års svær sygdom, og uerfaren som Carl var, måtte han nu stå for driften af ejendommen sammen med sin efterhånden svagelige mor. For letsindige køb af maskiner sammen med uheld i besætningen skabte stor gæld, og selv om søsteren Thora efter moderens død i 1923 hjalp ham flittigt, så lykkedes det ham ikke at overvinde vanskelighederne, så ejendommen gik på tvangsauktion. Carl skriver selv herom:

"Nu stod jeg alene med det, søster Thora var hjemme som en slags husholder. Jeg havde en ung karl til hjælp, men det var alligevel Thora, det gik ud over, hun sled og puklede, jeg havde begyndt at køre tørv og troede, jeg kunne køre igennem, hvad jeg ikke kunne, måske, hvis det havde været i dag, men dengang var det, som der hele tiden blev spændt ben for mig. Jeg ville have min gæld samlet på ét sted, så jeg bedre kunne afdrage den. Det ville Eriksen og Kristensen i Esbjerg, der var korn- og foderstofgrosserer og sammen med Blåhøj Mølle, ikke gå med til. Hvis jeg ikke kunne betale, ville de gøre udlæg i ejendommen, så jeg var færdig. Det hele var for mig at se en fælde, der var lagt gævt til rette.

Det var ikke rart på auktionsdagen at stå til skue for dem, der var kommet for at overvære auktionen, det var, som man kunne mærke, at de tænkte: "Nu har han da fået sat det over styr, som hans forældre har slidt for". Det er ikke nogen rar fornemmelse at få, det har på en måde haft stor indflydelse på mig, det gik også ud over min søster Thora, der havde slidt i det for at hjælpe mig og intet fik ud af det. Jeg havde jo prøvet for lidt og var for selvklog."

Carl arbejdede derefter en tid med skærveknusning og tørveæltning hos Alfred Nielsen. Blandt andet leverede de skærver til jernbanen Thyregod-Tørring. Senere gik turen til Sjælland, hvor han arbejdede med grøftegravning og dræningsarbejde og blev efterhånden så dygtig, at han fungerede som sjakbejds. Disse arbejdssjak, der rejste rundt fra det ene arbejdssted til det andet, førte et frit liv, og Carl fortælle i sine erindringer mange muntre episoder fra den tid.

Også København skulle jo opleves, og Carl fortæller blandt andet:

"Lørdag aften damper vi ind til byen, vi havner i "Den røde Lygte" i Tordenskjoldsgade, besøger også "Det grønne Træ", "Kristian den 4." og "Falken", til sidst havner vi i "Slæven", hvor der er åbent til kl. 5 om morgenen. På den tid kan vi komme ind i "Bommen" og "Tuborg", der ligger i Sverrigsgade.

Jeg har også set en del af byens seværdigheder, men det interesserer mig ikke ret meget. Jeg kan ikke lide en storby, jeg skal være ude i det frie land og venter på at komme hjem i mosen, det er noget andet end storbyen, her holder man ikke sådan sjov med hinanden som hjemme, det er der ikke tid til her. Alle vegne bliver man antastet af bumser, der vil sælge noget, de kan være meget nærgående, det eneste de forstå er: "Skrub ad H. til". Der er mange ting, man lærer efterhånden."

Årene fra 1926-1933 gik med skiftende arbejde rundt om i landet. I 1933 traf han Mary, og de giftede sig i november 1933 og bosatte sig i en lille toværelses lejlighed.

Carl fik nu igen arbejde hos Alfred Nielsen dels i et mergelleje, dels i mosen, og selv om arbejdslønnen var lille, blev der efterhånden samlet lidt møbler til det lille hjem.

I 1937 fik Carl influenza, efterfulgt af lungebetændelse og dobbeltsidet bughindebetændelse, og da det var næsten umuligt at få nogen form for hjælp, blev det et økonomisk hårdt slag for familien.

Efter sygdommen gik det fremad igen med skiftende arbejde ved dræning, mergling, tørveæltning mv., resulterende i, at de kunne købe en lille ejendom på 11 tdr. land ved Blåhøj Mejeri, som han drev nogle år samtidig med arbejdet ude.

Omkring 1947 flytter familien til Ellinge Lyng på Sjælland, men Carl fortsætter med at arbejde rundt om i landet, så han er meget borte fra familien. I 1952 kommer Carl til fabrikken Specialbeton i Odense som støbemester, og den efterhånden faste adskillelse fra familien ender da også med separation og skilsmisse.

I 1968 måtte Carl ophøre med arbejdet og gå på folkepension. Den sidste dag på virksomheden takkede ledelse ham for lang og tro tjeneste, og han fik overrakt et elektrisk ur."
--------------------------------------------------------------------------------

Selv husker jeg morfar have det allerbedst, når han var i sin lille kolonihave i Odense. Den første have var ret lille, og huset på den var tilsvarende lille - men der var hyggeligt! Haven var fyldt med frugtbuske - især stikkelsbær, som tit blev lavet til stikkelsbærgrød. Det smagte glimrende og morfar var dygtig til at lave mad. På et tidspunkt solgte han det lille kolonihavehus, og fik en større grund med flot nyt hus på i haveforeningen "Skytteløkken" i Odense. Da var han desværre bare blevet for gammel til at kunne holde det. Som en slags arveforskud gav han det derfor til Jytte og hendes mand, der solgte det og brugte pengene til udbetalingen på gården på Nellemosevej 21, 5683 i Hårby.

Lidt geografi:
Under ægteskabet med Mary Christensen bor familien fra i hvert tilfælde 1935 til ca. 1950 i Blaahøj. Mary overtager ca. 1950 sin mors hus på Ellinge Lyng ved Højby, hvor familien så flytter til.

Mange år: Allégade 68, Odense
1976/77: Brammingevej 24, Odense V
Sidste adresse Plejehjemmet: Lindevej 5, 3740 Svaneke
Tilflyttet Nexø Kommune den 28/7-1979 fra Odense

Lidt historie om Brande hvor han var født og voksede op:

T. Bundgaard Lassen: Brande Sogns historie, 2. udgave, 1972 (Decimalklasse 46.4 - Brande)
Del 1 - Side 14:

Om Brande kommunevåben: I begyndelsen af året 1942 tog sognerådsformand trafikassistent V. Eriksen, Brande, initiativet til, at Brande sogneråd på en eller anden måde markerede 100 året for sogneforstanderskabets indførelse og efter nogen forhandling herom, vedtog man at lade det ske ved, at sognerådet foranledigede, at Brande sogns historie blev samlet, at kommunen bekostede udgivelsen, og at kommunen samtidig lod fremstille et kommunevåben.

Brande sogn var jo endnu i forrige århundrede et hedesogn, hvor beboerne levede et nøjsomt liv fattigt på adspredelser. De kom sjældent uden for sognets grænser, og gamle vaner og skikke holdt sig på grund af denne afsondrethed fra omverdenen længere her end andre steder.

Her var et rigt fugleliv, og blandt hedens fugle dominerede den stolte urhane i en sådan grad, at den blev kaldt "Hedens konge". Det var et prægtigt syn i forårstiden at se de statelige urhaner i kamp om hunnerne på hedens skogrepladser. Det var derfor naturligt, at de første forslag til motiv til Brande kommunevåben var en urhane som symbol for heden, ensomheden og den vildsomhed, der herskede på de store hedestrækninger, der i ældre tid bredte sig over store dele af sognet.

Kommunevåbnet er registreret hos direktoratet for patent- og varemærkevæsenet under nr. 92/1942.

Del 1 - Side 19 ff:
Brande sogn er det største af Vejle amts sogne. Det ligger i Nørvang herred, nordvestligst i amtet, og grænser til følgende sogne: Thyregod, Give, Blåhøj, Sdr. Omme, Skarrild, Arnborg og Ejstrup.

Terrænet er overvejende fladt, men de flade strækninger afbrydes dog af et længere højdedrag, der strækker sig gennem sognet fra sydøst til nordvest. fra Rækkelundbjerg (83 m), over Langkjær, højdedragets højeste sted (84 m) til Sandfeldbjerg (74 m). Jorderne består enten af sand eller sandmuld, på de flade strækninger med et underlag af al, sand eller mergel og i højdedraget ler. En betydelig del af sognet hører til amtets magreste jord. Her findes således endnu store hedestrækninger med mange kræ og moser. Sognet er i det hele taget rigt på tørvemoser. Sognet er præget af nåletræsbeplantninger i smukke plantager. Løvskove findes ikke.

Afsnittet om tøveproduktion har jeg medtaget, fordi morfar arbejdede flere sæsoner i tøvemosen, og fordi jeg ikke selv har været helt klar over, hvad tørv var, hvordan de blev fremstillet, og hvad de kunne bruges til.

Del 1 - Side 73 ff: Om Tørveproduktionen i Brande og omegn
I ældre tid har der flere steder i og omkring Brande sogn været sandflugt. Grunden er formentlig, at der i tørre somre er opstået ildebrand i heden, og det har brændt ikke alene lyngen, men også morlaget af. Vinden har således fået hul ned i sandet og er blevet ved med at æde sig længere ned i jordlaget. Vinden gjorde skade, hvor den tog sandet, men også hvor den lagde det. Det skete ofte om foråret, at nysåede marker blev ødelagt ved sandflugt. Flere steder blev tørvemoser dækket med sand, men da moserne blev gravet ud, viste det sig, at der var udmærket brændsel i dem, da tørvejorden var blevet sammenpresset under sandet.

Kilde: Brande Sogns historie, 2. del, 2. udgave, 1972, side 336 (af T. Bundgaard Lassen, udgivet af Brande byråd).

Fra den allerældste tid har tørvegraving og brugen af tørv som brændsel været kendt her i landet, særlig i de vest- og midtjyske egne. Det var vel dog først efter, at skovene var ødelagt af for stærk hugst til jernsmeltning, og af store ildebrande, at tørvene eller klynerne, som de blev kaldt, rigtig kom i brug.

Fra første færd og til omkring århundredeskiftet var der kun to måder at fremstille tørv på. Hvor dyndet var af ringe kvalitet, blev det æltet enten med benene eller med et stykke redskab. Dyndet blev derefter hældt ud i forme eller lagt ud på jorden og med et stykke jern, skåret i passende firkanter. Hvor dyndet var mere hårdt og sammenholdende, blev det gravet op. En mand stod i graven og håndterede en lille spade, med hvilken han først skar tørvene løse og derefter lagde dem op på brinken. Derfra blev de kørt ud på læggepladsen, hvor de blev sat på kant og opstillet i fine rækker.

På landet havde enhver ejendom som regel sit tørveskifte eller ret til tørvegravning, og der blev gravet sidst i maj til et års forbrug, dog altid rigeligt, for som man sagde dengang: "Når tørvene slår godt til, så gør pengene det også".

Efter århundredskiftet, blev der bygget mange jernbaner ud over landet. Dette lettede i høj grad tørvetransporterne, ligesom de hurtigt opvoksende landsbyer var gode aftagere af tørv. Dette fremkaldte en større produktion. Nye redskaber blev opfundet til fremme af tørveproduktionen. Således først en spade, som man kunne tage to tørv med ad gangen. Derefter fandt man på at lægge tørvene op i spalter, dvs. 5-6 sammenhængende tørv, som derefter blev taget med en greb og lagt op på et vognfjæl, hvorefter de blev slæbt til tørrepladsen af en hest. Først når spalterne var sat på jorden, blev de skåret i passende størrelser med et stykke jern. Den fremgangsmåde blev senere afløst af en maskine, som man står med ovenfor graven. Maskinen trykkes ned i dyndet, hvor en kniv skærer tørvene løs. De kan herefter hales eller slæbes op på brinken i en meget større spalt nu, ofte en spalt, som, når den er kørt på plads, giver materiale til ca. 16 stk. tørv. Denne sidste fremgangsmåde er den mest gængse nu; dog bruges der ofte et spor i stedet for vognfjælen.

Under forrige krig 1914-18, da der hurtigt blev mangel på udenlandsk brændsel, og da dette havde fået indpas i større som mindre virksomheder og i mange tilfælde til køkkenbrug, samt da det i store mængder blev brugt i byerne til varmeanlæg, blev der hurtigt brug for de danske tørvemoser. Den gammeldags måde at grave tørv på gav alt for lidt. Man fandt da på at ælte tørvene med maskinkraft. Dette gav tørveproduktionen et godt skub. På den måde med at lægge spor ud på de omliggende marker blev der skaffet læggeplads til millioner af tørv, der blev produceret fra samme ælteværk.

Efter krigen faldt tørveproduktionen atter tilbage i samme leje som før krigen. Dog blev enkelte større tørveværker ved med at holde produktionen i gang, idet de nu kunne producere en meget fin vare, som kunne afsættes overalt i landet.

Da anden verdenskrig udbrød i efteråret 1939, blev det straks galt med det udenlandske brændsel igen, idet de krigsførende landes undervandsbåde og flyvere lagde sejladsen store hindringer i vejen. Det var da naturligt, at der straks sattes ind med fabrikationen af store mængder tørv. Der var nu opfundet en ny fabrikationsmåde nemlig pressetørv. Den nye maskine kunne presse dyndet ud gennem en form, uden iblanding af vand som ved æltningen, og i tusindvis blev disse maskiner i krigens år brug og har været en væsentlig faktor i tørveproduktionen.

Kunne tørvemoserne holde til den belastning? På visse egne, hvor bane- og vejforhold var ideelle, tog det vel hårdt på moserne, men på den nye måde med æltning og presning udnyttedes dyndet meget mere effektivt, idet al dyndet blev taget med fra en side af, og som regel til bunds, idet der gerne var anbragt et pumpeværk i forbindelse med ælte- og presseværker. En stor fordel ved æltning og presning var, at tørvene på tørrepladsen anbragtes på siden, hvorved de hurtigt gennemtørredes af sol og vind i modsætning til gravetørvene, som jo stod tæt sammen og på højkant.

Tørveproduktionen var dog mest afhængig af vejrforholdene, hvilke tørveproducenterne kunne tale med om. De fleste har vel i disse år kunnet tage en gevinst hjem, men mange har også prøvet at sætte store penge til, f.eks. ved at det sidst fabrikerede hold tørv måtte overvintre på læggepladsen.

Tørveproduktionen kunne betegnes som en overmådig nyttig industri, såvel i freds- som i krigstid. Indsatsen af arbejdskraft var her meget stor og krævende, hvilket tørvearbejderen sikkert har kunnet give sit samtykke til. Alligevel arbejdedes der alle vegne med humør. Arbejdet faldt i højsommerens tid. Solen brunede de næsten nøgne arbejdere, så man godt kunne tro, at de var født under sydens sol i stedet for i det høje nord.

Kilde: Hefte nr. 7, Skærlund og Brogård, 1. del.:
Matr. nr. 9-T, Anneksgård, Sdr. Karsthoftevej 13
og film S1-771 fol. 266 på LAV Realregister til Skøde- og Panteprotokol

Udstykket fra 9-H, Schiøttsminde af Johannes Schiøtt til en datter.
Skøde fra Johannes Schjøth til: Bertel Kristensen den 24.8.1889, tinglyst den 14.2.1890
3. Skøde til: Carl F. Kristensen den 1.3.1919, tinglyst den 28.12.1922
4. Fogedudlægsskøde til: møller P. Chr. Pedersen, tinglyst den 6.9.1929
5. Skøde til: Marinus Lund, tinglyst den 1.11.1929 (Marinus Lunds speciale var at købe forsømte ejendomme, sætte dem lidt i stand, og så sælge dem igen (med fortjeneste)).
6. Skøde til: Holger Mortensen, tinglyst den 2.2.1934

Gårdens areal 45,9 ha. Desuden noget tilforpagtet jord. Bygningerne nedbrændte 1946 og blev genopført især mhp. kreaturhold. Siden er staldene blevet udvidet betydeligt, der er bygget nyt silohus og nyt stuehus. Der er ca. 50 årskøer r.d.m (rød dansk malkerace).

Døbt:
Blev baaren af Moderen. Fadderne: Sognefoged Johannes Schiøtt og Hustru. Gmd. Peder Vilhelm Nielsen og Hustru, alle af Skjærlund.

Folketælling:

1. Berthel Kristensen, 16/03 59, Gift, Husfader, landmand, Thyregod s. Vejle a.
2. Emilie Kristensen, 1/02 62, Gift, Husmoder, København
3. Anne Kristensen, 30/05 94, Ugift, barn, Brande s. Vejle a.
4. Thora Kristensen, 18/02 98, Ugift, barn, Brande s. Vejle a.
5. Karl Kristensen, 13/09 99, Ugift, barn, Brande s. Vejle a.

Folketælling:

1. Bertel Kristensen, 16/3 1854, Gift, Husfader, Landbrug,
2. Emilie Kristensen, 1/2 1862, Gift, Husmoder, Husgerning,
3. Anna Kristensen, 30/5 1894, Ugift, barn, Husgerning,
4. Karl Kristensen, 13/9 1896, Ugift, barn, Landbrug

Folketælling:

1. Karl Kristensen, 13/9 1899, Ugift, Husfader, Husmand, Brande
2. Tora Karoline Kristensen, 18/2 1898, Ugift, Husbestyrer, Brande
3. Emilie Kristensen, 1/2 1862, Enke, Aftægtskone, Forhen Husmoder Landbrug, Brande
4. Berte Emilie Andreasen, 5/7 1914, Ugift, Barn, Midlertidig ophold, Sdr. Omme

Folketælling:
Vejle Amt, Nørvang-Tørvild Herred, Blaahøj Sogn, Blaahøj By. Matr. 4 a. s.

1) Kristensen, Karl Frederik. 13/9 99. Brande Sogn. Husf. Husmand.
2) Kristensen, Mary. 8/2 1910. Højby Sogn. Husm.
3) Kristensen, Hans Juhl. Starup Sogn. Barn.
4) Kristensen, Jytte Baunsgaard. 7/5 35. Blaahøj Sogn. Barn.

Carl blev gift med Mary CHRISTENSEN den 5 nov. 1933 i Blåhøj Kirke, Blåhøj Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark, og blev skilt cirka 1956. Mary (datter af Niels August CHRISTENSEN og Caroline Ane Marie CARLSEN) blev født den 8 feb. 1910 i Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; blev døbt den 5 maj 1910 i Højby Kirke, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; døde den 5 jan. 1994 i ?; blev begravet i jan. 1994 i Brande Østre Kirkegård, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 feb. 1911, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1916, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Konfirmation: 13 apr. 1924, Højby Kirke, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Beskæftigelse: 1924-1926; Tjenestepige
• Beskæftigelse: fra 1 maj 1926 til 30 sep. 1926, Nygård Bageri, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Bopæl: 5 nov. 1929, Holbæk Købstad, Merløse Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Bopæl: jun. 1930, Kalundborg Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, Denmark; Jernbanehotellet
• Beskæftigelse: 5 nov. 1930, Ansgar Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Denmark; Ekspeditrice hos Bager Boye i Søndergade 22
• Beskæftigelse: nov. 1933, Blåhøj Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark; Husbestyrerinde
• Folketælling: 5 nov. 1940, Blåhøj By, Blåhøj Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Bopæl: aug. 1952, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark

Notater:

"Mary gik i skole i Højby, uddannedes ved husgerning og virkede en tid som servitrice", står der i den slægtsbog, som Carl Frederik Kristensen (min morfar) var med til at betale. Pudsigt at se mormor beskrevet sådan; men det ser korrekt ud.

Hun får sine to første børn uden for ægteskab.
Først datteren Jytte Baunsgaard Kristensen fødes 1935 i ægteskabet med Carl Frederik Kristensen AKA Carl Baunsgaard. Det har givet mig et mere nuanceret billede af mormor at konstatere, at hun i en alder af 25 år får tredie barn, og allerede da har to uden for ægteskab(er) med to forskellige mænd.

Faderen til det første barn:
Rapport Tirsdagen den 10 April 1928

Rapport angaaende Paternitetssagen: Tjp. Mary Christensen, Ellinge Lyng mod Kommis Axel Larsen, Egebjerg.

Ugift Tjenstepige Mary Christensen, Ellinge Lyng, Højby Kommune, henvendte sig i dag til undertegnede og anmodede om, at faa Commis Axel Larsen, Egebjerg udlagt som Fader til det Barn, som hun venter at føde i Begyndelsen af Juli Maaned d. A.

Klgd., der navngav sig som anført, forklarede, at hun er født den 8 Februar 1910 paa Ellinge Lyng, Højby Kommune, Holbæk Amt, døbt og konfirmeret i Højby Kirke. Hun er Datter af Maler Niels August Christensen og Hustru Anna Karoline Marie, f. Carlsen, der har Bopæl paa Ellinge Lyng.

Hun, der er opdraget i Hjemmet, hvor hun opholdt sig til efter Konfirmationen, har siden denne ernæret sig som Tjenestepige. Hun havde forrige Sommer til den 1/10 f. A. Plads paa Bageriet i Nygaard, Højby Kommune, hvorefter hun kom hjem til Forældrene, hvor hun endnu opholder sig.

Angaaende sin økonomiske Forhold forklarede hun, at hun ikke ejer nogen Formue eller har Arv i vente. Hun tjente forrige Sommer, 5 Maander, 30 kr. pr. Md. foruden Kost og Logi, men for Tiden er  hun uden Fortjeneste.

./. Hun hævder, at hun er gravid i 7 Maaned, hvilket hoslagte Svangerskabsattester ogsaa udviser. Hendes Opholdskommune Timaanedersdagen før Fødslen er saaledes Højby Kommune .... (her mangler lidt tekst) ... maa blive udlagt som Fader til Barnet, hvormed hun er svanger. Hun har kendt ham i ca. 1½ Aar og det sidste Aar har de jævnligt haft Samleje naar de var sammen. Hun hævder med Bestemthed, at hun ikke i nævnte Aar har haft Samleje med andre Mandspersoner end Indklg, saaledes at kun han er Fader til Barnet. Hun ønsker ham derfor tilpligtet at yde Underholdsbidrag til Barnet fra dets Fødsel, samt bidrage til hendes Underhold 1 Maaned før og 1 Maaned efter Fødslen samt til Barselsfærden med i alt 60 Kr., alt efter Overøvrighedens nærmere Bestemmelse.

Hun, der er ustraffet, har ikke tidligere været besvangret, og hun bliver stadig i Hjemmet paa Ellinge Lyng.

./. Klgds. Daabsattest vedlægges Sagen.

M. Stub
Politibetjent.

Kont. den 20 April 1928.
I anledning af ovenstaaende har undertegnede i Dag henvendt sig til Indklg., der navngav sig

Niels Aage Axel Larsen

samt forklarede, at han er født i Ægteskab den 13' April 1906 i Nykøbing S. døbt og konfirmeret i Sognekirken her. Han er Søn af Kusk Niels Peter Larsen og Hustru Nicoline, f. Svenningsen, der har Bopæl i Nykøbing Sj. Han er opdraget i Hjemmet, hvor han opholdt sig til den 1' Januar 1926, hvorefter han har haft Plads i Egebjerg Købmandsforretning.

Han lærte efter Konfirmationen Handelsfaget og er nu Commis hos Købmand Nielsen i Egebjerg. Han er ustraffet, er ikke Alimentant, har aldrig modtaget Fattighjælp og anser sig forsørgelsesberettiget i sin Fødekommune.

Angaaende sine økonomiske Forhold forklarede Kpt., at han for Tiden tjener 65 kr. pr. Maaned foruden Kost og Logi. Han havde hele sidste Aar  .... (her mangler lidt tekst) ...
Angaaende Sagen erkender han, at han har staaet i Forhold til Klgl. paa en saadan Tid, at han er Fader til det Barn, som hun venter at føde. Han tilbyder derfor at yde Underholdsbidrag til Barnet fra dets fødsel samt bidraget til Barselsfærden, til Klgds. Underhold 1 Maaned før og 1 Maaned efter fødslen med Normalbidraget for Holbæk alt efter Overøvrighedens nærmere Bestemmelse.

Han blev gjort bekendt med Alimentanters Fra og Tilmeldingspligt samt Straffen for Undladelse heraf.

./. En forsørgelsesrapport over Indklg. vedlægges.

M. Stub.
Politibetjent.

Faderen til det næste barn Hans Juhl Christensen (hun opholdt sig på 10-månedersdagen, som er juni 1930, forud for fødslen på "Jernbanehotellet" i Kalundborg):

Bidragsresolution:

Musiker Hans Petersen Jørgensen Juhl boende Holbæk født den 23 Juni 1902 i Lunding, Sd. Starup Sogn, Haderslev Amt tilpligtes herved med den i Lovgivningen hjemlede Tvangsmidler at udrede Underholdsbidrag til det af Ekspeditrice Mary Christensen af Starup den 11/4 1931 udenfor Ægteskab fødte Drengebarn, for hvilket Navnebevis ikke foreligger, fra dets Fødsel at regne.

Dette bidrag, som efter omstændighederne vil kunne forhøjes eller nedsættes, fastsættes til det for Barnets Opholdssted til enhver Tid gældende Normalbidrag, for Tiden Normalbidraget for Vejle Amt:
180 Kr. aarligt indtil Barnets fyldte 4. Aar
156 Kr. aarligt indtil Barnets fyldte 10. Aar
132 Kr. aarligt indtil Barnets fyldte 14. Aar
108 Kr. aarligt indtil Barnets fyldte 18. Aar
...
Som Bidrag til Moderens Barselsfærdsudgifter og til hendes Underhold i en Maaned før og en Maaned efter Fødslen betales derhos et Beløb af i alt 60 Kr., som straks er forfaldet.
...
Dateret 26. Marts 1931
Sign. Politimesteren i Holbæk.

Gravens Politistation 18 April 1931:
Tilbagesendes tjenesteligt Politikontoret i Kolding, idet bemærkes, at de i foranstaaende Paategning nævnte Attester efter Anmodning nu er mig tilstilet og følger hoslagt Sagen tilbage.
Det oplyses, at Barnet foreløbig er sammen med Moderen hos Magnus Petersen "Starup".

Egne erindringer:
Selv kan jeg huske, at mormor i mange år "stod i forretning" blandt andet i Nykøbing Sj. hos Gregersen (en stor købmandsforretning) og senere, da hun igen bor i Brande, hos "Bager Franck", der lå på hjørnet af Dalgasvej og Storegade, der fører gennem Brande. På det tidspunkt boede hun også selv på Dalgasvej (vist nok nr.4). Hendes barnebarn Winnie Christensen har billeder af hende i den købmandsforretning, som "Vestmar" ejede, og hvor hun arbejdede. I tilknytning til købmandsforretningen lå et ishus, hvor hun også arbejdede.

Mary bliver skilt fra Carl Frederik Kristensen kort efter datteren Jyttes vielse med Jørgen Stegemüller. (Dvs. ca. starten af 1956). Årsagen kender jeg ikke, men  det skyldes nok morfars meget fravær fra hjemmet pga. arbejde rundt omkring i landet. Til adoptionssagen (min) udtaler min mor til Mødrehjælpen i Holstebro, at "da hun var 14 år gammel flyttede familien til Nykøbing Sjælland". Det har altså været i ca. 1949. Måske startede adskillelsen allerede der?

Jeg havde som barn selv meget stor kontakt med min mormor, der stort set altid boede i samme by som os. I Brande, da jeg lige var begyndt i skole (1970-1972), hentede hun mig fra skole hver fredag og så var jeg hos hende frem til lørdag hen på eftermiddagen, hvor vi spadserede gennem Brande og hjem til os (Martensens Allé 2). Senere flytter hun til Nyk. Sj. igen (hvorfor egl.?) og bosætter sig Rosendalen 44, hvor hun lejer et hus, der er nabohuset til hendes bror Ahlmans hus. Der var jeg ofte på sommerferie, og vi hyggede os. Som jeg husker det, lavede vi ikke noget særligt og hun gjorde ikke noget specielt, fordi jeg var der, men det var hyggeligt, og hun var en dejlig mormor.

Senere boede hun i Hårby på Sydfyn (Landø 41, 5683 Hårby - pensionistboliger), og der besøgte jeg hende også meget. Hun var god til at fortælle om "gamle dage"; desværre har jeg bare glemt det meste; og det er utrolig ærgerligt, når man - som jeg - har fået interessen for at fortælle slægtens historie for eftertiden. Slægtshistorie er jo ikke bare en samling datoer. Det er også de nulevendes erindring om fortiden, der skal skrives ned for at kunne blive overleveret til vore efterkommere. En dag vil der måske sidde en lille dreng eller pige, hvis far eller mor fortæller om "dengang da Mary Christensen levede, da.." - og i den forbindelse er det vigtigt at bevare og formidle de såkaldt "helt almindelige menneskers" historie .

"Det er folket, der skaber verdenshistorien, ikke omvendt", for nu at citere Kinas Formand Mao.

(Research):
Elisabeths børn er fotograferet i Kolding, Hans er født i Starup Sogn, der ligger mellem Vejle og Kolding. Både Elisabeth og Mary er født i Højby - hvad får de to søstre til at flytte til Jylland? Måske fordi Clara Elisabeth træffer Magnus, der er fra Starup? - men det behøver mormor jo ikke flytte med for.

I kirkebogen (Højby, 3-368-16) ved sin dåb er hun stavet Kristensen, men som jeg husker det, skrev hun altid selv Christensen, og hendes far, Niels August, hedder da også Christensen til efternavn.

29/5-2022: Om dødsstedet: Den sidste bopæl, jeg kender til, er Landø 41, 5683 Hårby (Båg Herred). Derfor undrer jeg mig over, at hun er begravet i Brande. Og derfor er dødsstedet et spørgsmålstegn.

Døbt:
Faddere: Parcelist Anders Petersen, Ellinge Kongepart; Husmand Kristian Karlsen, Ellinge Lyng.

Folketælling:

1. Niels August Christensen, M, 15/8-1881, G, Husfader, Malersvend
2. Anna Caroline Marie Christensen, K, 19/1-1881, G, Husmoder
3. Clara Elisabeth Christensen, K, 20/7-1905, U, Barn
4. August Christensen, M, 17/2-1907, U, Barn
5. Mary Christensen, K, 8/2-1910, U, Barn

Folketælling:

1. August Christensen, M, 15/8 81, G, Husfader
2. Anna Christensen, K, 19/1 81, G, Husmoder
3. Elisabeth Christensen, K, 20/7 04, Barn
4. August Christensen, M, 17/2 06, Barn
5. Mary Christensen, K, 8/2 10, Barn
6. Ahlmann Christensen, M, 8/7 11, Barn
7. Pige, K, 29/1 16, Barn

Folketælling:

1. Niels August Christensen, M, 15/8 1991, Højby, G, Husfader, Maler
2. Anna Caroline Marie Christensen, K, 19/1 1881, Højby, G, Husmoder
3. Clara Elisabeth Christensen, K, 20/2 1903, Højby, U, Barn
4. August Christensen, M, 17/2 1905, Højby, U, Barn
5. Mary Christensen, K, 18/8 1910, Højby, U, Barn
6. Ahlmann Christensen, M, 7/7 1911, Højby, U, Barn
7. Elly Christensen, K, 29/1 1916, Højby, U, Barn

Folketælling:
Vejle Amt, Nørvang-Tørvild Herred, Blaahøj Sogn, Blaahøj By. Matr. 4 a. s.

1) Kristensen, Karl Frederik. 13/9 99. Brande Sogn. Husf. Husmand.
2) Kristensen, Mary. 8/2 1910. Højby Sogn. Husm.
3) Kristensen, Hans Juhl. Starup Sogn. Barn.
4) Kristensen, Jytte Baunsgaard. 7/5 35. Blaahøj Sogn. Barn.

Notater:

Gift:
I forbindelse med adoptionssagen (min) oplyser datteren Jytte Baunsgaard Kristensen: "Barndomshjemmet var godt, andragerinden mærkede ikke til disharmoni dengang, men forældrene er blevet skilt kort efter at andragerinden blev gift".

Jytte og Jørgen bliver gift 22. oktober 1955, og altså må mormor og morfar være blevet skilt kort efter det.

Andre begivenheder:

• Navn: Bertel Baunsgaard
• Folketælling: 1 feb. 1860, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Konfirmation: 20 apr. 1873, Thyregod Kirke, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1890, Skærlund Mark, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1911, Skærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1916, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Beskæftigelse: 1888-1917, Skærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark; Husmand.

Notater:

Bertel Christensen blev født i 1859 Dørken i Thyregod Sogn, Vejle Amt og døde i 1917 som 58-årig husmand samme sted.

Med til brylluppet i Brande Kirke i 1888 er blandt andet Hans Christian Thomsen fra St. Baunsgaard i Give Sogn. Hans Christian Thomsen er gift med Bertels søster Birthe Marie. Hans Christian er søn af Thomas Mathiasen i Baunsgaard, Give Sogn, der atter var søn af Mathias Christensen i Grarup. Hans Christian Thomsen ejede 13-B Barlund, Nørregaard fra 1877 til 1880, derefter en gård i Trællund (Ove Krogs) fra 1880-1892.

Poul Erik Christiansen (Fætter til Jytte Baunsgaard Kristensen) mener ud fra sin slægtsforskning, at vi er kommet til at hedde Baunsgaard/Baunsgård til mellemnavn lige præcis, fordi Birthe Marie Christensen gifter sig med Hans Christian Thomsen, der kommer ud af en slægt, der ejede Baunsgaard i Give Sogn. Jeg synes, det lyder meget rigtigt, da jeg ikke - trods i hærdige studier af kirkebøgerne - har kunnet finde et slægtsnavn 'Baunsgaard', men adskillige gange er stødt på gaardnavnet 'Baunsgaard'. Jytte Baunsgaard Kristensen er ikke enig i dette. Det baserer hun på erindringer om sin fars fortællinger - han skulle efter sigende have fortalt, at 'Baunsgaard' er et slægtsnavn.

Fra slægtsbogen om familie Schiøtt: "Han gik i skole i Dørken, lærte landbrug, aftjente sin værnepligt i Fredericia, var en tid kusk hos pastor Barfoed i Sdr. Omme, fik ved giftermålet 54 tdr. land fra hustruen Emilie Rasmine Elisabetth Schiøtts hjem i Skærlund og byggede her ejendommen annekset, gik på arbejde, mens hustruen Emilie Rasmine drev ejendommen, og havde denne indtil sin død, hvorefter sønnen Carl Frederik Christensen overtog den. Bertel var tillige skaffer ved fester og kørte for ved bryllupper og begravelse".

En "skaffer" var meget brugt ved store fester på landet før i tiden. Det svarer lidt til en slags overtjener; det er den person, der koordinererer festen, har overblikket over at alt går rigtigt til, at gæsterne bliver vist på plads, at det rigtige personale er til stede mv. (Kilde: Salmonsens Konversationsleksikon).

Kender du niecen Ingeborg, der var afsender af et postkort fra ca. 1916, hvor portoen var 3 øre, og Bertel Kristensen stadig levede? Teksten på kortet er: "Hr. Bertel Kristensen, Brande Sygehus, Brande. Kærlig Hilsen fra os alle sammen. Nu haaber vi snart at se dig hjemme igen; Vi har det jo godt og haaber du har det med godt Humor og god Helbredelse. Mange Hilsen Ingeborg"

Kilde: Hefte nr. 7, Skærlund og Brogård, 1. del.
Matr. nr. 9-T, Anneksgård, Sdr. Karsthoftevej 13
Udstykket fra 9-H, Schiøttsminde af Johannes Schiøtt til en datter.
Skøde til: Bertel Kristensen den 24.8.1889, tinglyst den 14.2.1890
Skøde til: Carl F. Kristensen den 1.3.1919, tinglyst den 28.12.1922
Skøde til: Udlægsskøde til møller P. Chr. Pedersen, tinglyst den 6.9.1929
Skøde til: Marinus Lund, tinglyst den 1.11.1929 (Marinus Lunds speciale var at købe forsømte ejendomme, sætte dem lidt i stand, og så sælge dem igen (med fortjeneste)).
Skøde til: Holger Mortensen, tinglyst den 2.2.1934
Skøde til: Herluf Mortensen.

Gårdens areal 45,9 ha. Desuden noget tilforpagtet jord. Bygningerne nedbrændte 1946 og blev genopført især mhp. kreaturhold. Siden er staldene blevet udvidet betydeligt, der er bygget nyt silohus og nyt stuehus. Der er ca. 50 årskøer r.d.m (forkortelse for rød dansk malkerace).
---------------------------------------------

Brande kirkegårde kunne fortælle, hvorfor gravstenen over ægteparret stadig står på Skærlund kirkegård - de orker ikke at flytte den! Det er jeg glad for.

12.8.2005
Til Hanne B. Stegemûller

Tak for din henvendelse og billederne fra Skærlund.

Skærlund menighedsråd har besluttet at gravsten fra gravsteder, der udløber og nedlægges skal opbevares i kirkegårdens lapidarium. Nogle af stenene er tilmed registreret som bevaringsværdige af provstiet og må ved lov ikke fjernes fra kirkegården.

Dine oldeforældres gravsten er imidlertid så tung, at vi ikke magter at flytte den med vores traktor. Vi har vurderet, at gravstenens placering er god, så den bliver formentlig stående der i mange år endnu. Der er ingen der betaler for vedligehold af nogen art. Menighedsrådet afholder udgift til vask af stenen en gang imellem.

Med venlig hilsen
Rikke Nørulf, kirkegårdsleder
Brande sogns kirkegårde

11.8.2005
Til Brande kirkegårde

Jeg forsker i min slægt og er selv fra Brande. I juli måned havde jeg mulighed for at komme til Brande og Skærlund kirkegårde. På Skærlund kirkegård blev jeg meget glad for at se, at min morfars forældres (altså min oldeforældres) gravsten står der stadig - og at den står lige foran kirken og ikke er sat hen i lapidariet. Deres navne var Bertel Kristensen (død 1917) og Emilie Kristensen, f. Schiøtt (død 1923). Jeg vedlægger billeder af stenen.

Min oldefar og oldemor var ikke fine mennesker, men jævne husmandsfolk - og derfor er jeg meget overrasket over, at stenen fortsat findes. Kan I evt. fortælle, om der er nogen, der betaler for dens vedligeholdelse, eller om der er en anden grund til at den (heldigvis da) stadig findes så mange år efter.

Jeg vil være meget glad for at høre fra jer.

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

(Medical):Hypertrophia Prostate og Pyelonefritis: Forstørrelse af blærehalskirtlen og infektion i urinvejene.

Sygdommen har i følge dødsattesten varet ca. 1½ år.

Døbt:
Fadderne: Gårdmand Iver Pedersens Hustru i Thyregod, Niels Olsens datter Sidsel Marie Nielsen i Dørken, Gårdmand Iver Pedersen i Thyregod, Ungk. Ole Nielsen og Niels Peter Olesen i Dørken.

Folketælling:

Christen Bertelsen, 40, Gift, født i Sognet, Husmand og Husfader
Ane Iversen, 34, gift, Hveisel Sogn, hans Hustru
Birthe Marie Christensen, 6, ugift, født i Sognet, deres børn
Bertel Christensen, 1, Ugift, født i Sognet, deres børn
Iver Olesen, 64, Enkemand, født i ? [Dette er Ane Iversens far, og han er født i Hvejsel, red.]

Folketælling:

1. Bertel Kristensen, 30, Gift, Husfader, Husmand, Thyregod Sogn
2. Emilie Rasmine Elisabeth Kristensen, 28, Gift, Husmoder, København
3. Johanne Kristiane Kristensen, u 1 f. 16. marts, Ugift, Barn, Brande Sogn

Folketælling:

1. Berthel Kristensen, 16/03 59, Gift, Husfader, landmand, Thyregod s. Vejle a.
2. Emilie Kristensen, 1/02 62, Gift, Husmoder, København
3. Anne Kristensen, 30/05 94, Ugift, barn, Brande s. Vejle a.
4. Thora Kristensen, 18/02 98, Ugift, barn, Brande s. Vejle a.
5. Karl Kristensen, 13/09 99, Ugift, barn, Brande s. Vejle a.

Folketælling:

1. Bertel Kristensen, 16/3 1854, Gift, Husfader, Landbrug,
2. Emilie Kristensen, 1/2 1862, Gift, Husmoder, Husgerning,
3. Anna Kristensen, 30/5 1894, Ugift, barn, Husgerning,
4. Karl Kristensen, 13/9 1896, Ugift, barn, Landbrug

Bertel blev gift med Emilie Rasmine Elisabeth SCHIØTT den 20 okt. 1888 i Brande Kirke, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark. Emilie (datter af Johannes Carl Christian SCHJØTT og Christiane Catharine SCHIØTT) blev født den 1 feb. 1862 i Meinungsgade, Sankt Johannes Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark; blev døbt den 9 mar. 1862 i Sankt Johannes Kirke, Sankt Johannes Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark; døde den 21 jul. 1923 i Skærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark; blev begravet den 26 jul. 1923 i Skærlund Kirkegård, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Vaccineret: 2 maj 1863; Af Krebs
• Folketælling: 1 feb. 1870, Skærlund Mark, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Konfirmation: 23 apr. 1876, Thyregod Kirke, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1880, Skærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1890, Skærlund Mark, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1911, Skærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1916, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark

Notater:

Bliver født i 1862 i Meinungsgade 3 på Nørrebro i København. Hun er datter af Johannes Carl Christian Schjøtt og Christiane Catharine Schiøtt. De er fætter/kusine, idet deres fædre er brødre. Præsten skriver ved dåben: "Emilie Rasmine Elisabeth Schiøtt. Forældre: Schiøtt, Johannes Carl Christian, Høker og Hustru Christiane Cathrine f. Schiøtt. Meinungsgade 3. Faddere: Jfr. Hornung og Md. Schiøtt." Madam Schøtt hører til i familien, men jomfru Hornung er uklar. Måske en nabo?

Fra Slægtsbogen:
Bosat Annekset, Skærlund pr. Brande. Blev opdraget hos en faster og onkel i Skælskør og gik i skole her, uddannedes ved husgerning og havde plads herved indtil sit giftemål, bla. som kokkepige hos Pastor Barfoed i Sdr. Omme, afbrudt af et ophold på husholdningsskole.

I 'Slægtsbog - Jens Frederik Schiøtt, født 1800, (Dansk Slægtsforskning 1977) fortæller min morfar om sine forældre (tegnsætning mv. er min morfars):

"Far og mor blev gift den 20. oktober 1888. De fik da 54 tdr. land fra Mors fødehjem, det var mest hede. Der blev brændt sten til at bygge med, og de fik bygget et hus med stald i den ene ende og lejlighed i resten. Far måtte hele tiden gå ud på arbejde, han fik 25 øre om dagen og kosten, og det var fra 6 morgen til så længe de kunne se om aftenen, så der var ikke meget tid til at lave noget derhjemme undtagen om søndagen., så Mor måtte være med i det hele, selv om søster Johanne var lille på det tidspunkt.

Med flid og sparsommelighed fik de efterhånden et par stude. Mor fortalte om, at når det var varmt, kunne de komme i tanke om at bisse, så kunne hun ikke styre dem. Et stykke stald blev bygget, den gamle stald i stuehuset blev lavet om til bryggers og bageovn. Søster Anna er født, næst efter kom søster Thora og jeg selv 1899. Der er blevet købt et føl, som blev kaldt Nora, hun skal med tiden hjælpe studene i marken. Hun bliver meget forkælet og er meget musikalsk, når far spiller på harmonika, kunne hun næsten optræde som cirkushest. Med tiden er der kommet en hest mere, og det meste af heden er opdyrket, udhuset udvidet et par gang, og i 1909 bygges en lade, så skulle det slå til.

Fra 1909 kan jeg selv huske, hvad der skete, pigerne kommer ud at tjene, jeg er nu så gammel, at jeg skal til at lære de forskellige ting ved landbrug. Far var meget gammeldags, hvad redskaber og brugsting angik, der måtte ikke bruges penge til sådan noget, vi brugte høleen til at slå græs og høste med, den skulle jeg lære at bruge. Allerede som 13-årig var jeg med til at tærske med plejl, lave tag til at tække med, rensemaskine til korn var der ikke noget der hed, det skulle kastes og vejres, man kastede rundt i en halvmåne, så avner gik fra. Jeg fik ikke lov at pløje, det kunne jeg ikke gøre godt nok, mente han, furen skulle være fuldstændig lige, alt, hvad han lavede var fuldstændig perfekt.

Far var ved at være opslidt, ja, det var Mor også, men tiden gik, og alting bliver udført efter en bestemt tidsskala, som næsten altid bliver overholdt, men Fars helbred blev dårligere, og til sidst måtte han på sygehus i Herning og blev opereret for en svulst i blæren, der var desværre gået hul på den, og da det var kræft, ville såret ikke læges, han led forfærdeligt og døde så i august 1917.

Min Mor led af astma, som hun døjede meget med, men to år efter Fars død fik hun influenza, hendes astma overgik til tuberkulose. Hun havde besøgt moster Elisabeth, som var blevet gift med Mads Eske, og var så blevet forkølet. Kun et par år efter fik hun spansk syge, der dengang florerede, hun var syg i næsten fire år og døde i 1923."

Hun hensad i uskiftet bo efter Bertel Kristensens død.
--------------------------------------------------------------------------------

Vidne til: Elisabeth Cathrine Magdalene Marie Schjøtt, Døbt 30 maj 1880 Thyregod Kirke

(Research):
[2003 - red.: Efter min opfattelse hænger Kirkebogens oplysninger om hendes konfirmation ikke sammen med oplysningerne i slægtsbogen. Kirkebogen om konfirmationen oplyser, at hun er i pleje hos moderens bror Jens Schiøtt, Hastrup Mølle. Moderen har denne bror, og han bor Hastrup Mølle. Hun kan ikke samtidig bo hos en faster i Skælskør!]. Det interessante er i virkeligheden også mere, hvorfor hun er i pleje.

(Medical):Morfar skriver i sine erindringer, at hans mor døde af Spansk Syge, men det er ikke rigtigt jfr. dødsattesten.

Døbt:
Faddere Jfr. Hornung og Md . Schiøtt.

Folketælling:

1. Johannes Schjødtt, 40, Gift, Husfader, Landvæsenet, Næstved Kjøbstad
2. Kristiane Schjødtt, 34, Gift, Husmoder, Bogø
3. Emilie Schjødtt, 7, Ugift, Deres Børn, København
4. Frederik Schjødtt, 2, Ugift, Deres Børn, Thyregod, Vejle Amt
5. Niels Andreas Hansen, 12, Ugift, Tjenestedreng, Thyregod, Vejle Amt

Folketælling:

1. Johannes Carl Christian Schjødt, 50, Gift, Husfader, Næstved
2. Christiane Katarine Schjøt, 44, Gift, Husmoder, Bogøe
3. Emilie Rasmine Elisabeth, 18, Ugift, Datter, København
4. Frederik Jens Albert, 12, Ugift, Søn, Thyregod Sogn
5. Elisabeth Katarine, 7, Ugift, Datter, Brande Sogn
6. Niels Peter Nielsen, 16, Ugift, Tømrer, Brande Sogn

Folketælling:

1. Bertel Kristensen, 30, Gift, Husfader, Husmand, Thyregod Sogn
2. Emilie Rasmine Elisabeth Kristensen, 28, Gift, Husmoder, København
3. Johanne Kristiane Kristensen, u 1 f. 16. marts, Ugift, Barn, Brande Sogn

Folketælling:

1. Berthel Kristensen, 16/03 59, Gift, Husfader, landmand, Thyregod s. Vejle a.
2. Emilie Kristensen, 1/02 62, Gift, Husmoder, København
3. Anne Kristensen, 30/05 94, Ugift, barn, Brande s. Vejle a.
4. Thora Kristensen, 18/02 98, Ugift, barn, Brande s. Vejle a.
5. Karl Kristensen, 13/09 99, Ugift, barn, Brande s. Vejle a.

Folketælling:

1. Bertel Kristensen, 16/3 1854, Gift, Husfader, Landbrug,
2. Emilie Kristensen, 1/2 1862, Gift, Husmoder, Husgerning,
3. Anna Kristensen, 30/5 1894, Ugift, barn, Husgerning,
4. Karl Kristensen, 13/9 1896, Ugift, barn, Landbrug

Andre begivenheder:

• Navn: August Christensen
• Folketælling: 1 feb. 1890, Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1906, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1911, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1916, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Beskæftigelse: aug. 1926, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; Maler
• Beskæftigelse: 5 nov. 1930, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; Maler
• Beskæftigelse: sep. 1940, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; Malermester

Notater:

Han var maler og siges at have været meget dygtig til dette erhverv. Når han kaldtes "Kludeskomaleren", skyldes det, at han altid medbragte sine kludesko, som han skiftede til, når han gik ind for at male hos sine kunder (fortalt af hans barnebarn Jytte Baunsgård Kristensen, datter af Mary Christensen). På det flotte gamle billede er han i uniform, og det er formentlig taget i hans tid som soldat.

Der var i ægteskabet med Caroline Ane Marie Carlsen seks levendefødte børn, hvoraf den ene, Peter Ahlmann Kristensen, døde kun fire dage gammel. Herudover var der i 1903 en dødfødt pige. Ægteparret boede først på Ellinge Lyng, men flyttede omkring 1908 til Kongeparten, hvor Peter Ahlman blev født.

Vidne til: Magnus Petersen Gift 29 aug 1926 Højby Kirke
Vidne til: Anna Grethe Margith Christensen Døbt 29 jul 1928 Højby Kirke (Mary Christensens første barn).

Medicolegal Ligsynsattest i anledning af selvmordet:

1) Niels August Christensen, 59 Aar, fraskilt.
2) 15 August 1881, Højby Sogn
3) Malermester
4) Ellinge Kongepart, fh. Vig, Højby Kommune, Holbæk Amt
5) Dødsdag: 14de eller 15de-9-1940. Findedag: 16-9-1940 kl. ca. 11. 59 Aar
6) Hans Værksted i Haven(?) ved Beboelseshuset
7) Suicidium
8) En Hængningsfure
9) Hængning - Suspensio
10) Rigor og ___

Næste side:
Fandtes hængende i en almindelig Stofrem, der var fastgjort i en Jernkrog i Loftet, med Fødderne ca ½ Meter fra Gulvet.

Afdød var meget forfalden til Drik og havde i den sidste Tid været beruset næsten hver eneste Dag. Han var skilt fra sin Kone; boede dog i Hus med hende; men havde en anden Forbindelse; muligvis har Forholdet til denne været medvirkende til den ulykkelige Handling, idet han kort forinden havde modtaget Brev fra denne anden Kvinde.

(Research):
Hvor konfirmeret?
Ikke konfirmeret i hverken Nykøbing, Højby eller Fårevejle

Et plejebarn - men hvem er det?
I følge folketællingen 5. november 1930 (Holbæk amt, Ods, Højby, 1930 - opslag: 145 af 276 opslag) har de et plejebarn, der hedder Lilli Kristiane Christensen. Barnet skulle være født 23/4 1926 i Højby. Den eneste jeg kan finde i kirkebogen i 1926 med blot nogenlunde det navn er Elisabeths og Magnus' datter Lilly Johanne Pedersen, dvs, deres barnebarn. Jeg tror ikke på, det er hende.

Døbt:
Fadderene: Ungk. Lars Christoffersen ibid., Maler Jens Henrik Larsen ibid , Ungk. Nicolai Christensen, Højby.

Folketælling:

1. Ole Christensen, M, 30, G, Lumsaas, Højby Sogn, Husfader, Postkjører
2. Elisabeth Nielsen, K, 34, G, Faareveile Sogn, Husmoder,
3. Niels August Christensen, M, 8, U, Højby Sogn, Barn
4. Christian Oluf Christensen, M, 1, U, Nykøbing Sj., Barn

Folketælling:

1. Niels August Christensen, M, 15/8-1881, G, Husfader, Maler
2. Anna Caroline M. Christensen, K, 19/1-1881, Husmoder
3. Clara Elisabeth Christensen, K, 20/7-1904, Barn

Folketælling:

1. Niels August Christensen, M, 15/8-1881, G, Husfader, Malersvend
2. Anna Caroline Marie Christensen, K, 19/1-1881, G, Husmoder
3. Clara Elisabeth Christensen, K, 20/7-1905, U, Barn
4. August Christensen, M, 17/2-1907, U, Barn
5. Mary Christensen, K, 8/2-1910, U, Barn

Folketælling:

1. August Christensen, M, 15/8 81, G, Husfader
2. Anna Christensen, K, 19/1 81, G, Husmoder
3. Elisabeth Christensen, K, 20/7 04, Barn
4. August Christensen, M, 17/2 06, Barn
5. Mary Christensen, K, 8/2 10, Barn
6. Ahlmann Christensen, M, 8/7 11, Barn
7. Pige, K, 29/1 16, Barn

Folketælling:

1. Niels August Christensen, M, 15/8 1991, Højby, G, Husfader, Maler
2. Anna Caroline Marie Christensen, K, 19/1 1881, Højby, G, Husmoder
3. Clara Elisabeth Christensen, K, 20/2 1903, Højby, U, Barn
4. August Christensen, M, 17/2 1905, Højby, U, Barn
5. Mary Christensen, K, 18/8 1910, Højby, U, Barn
6. Ahlmann Christensen, M, 7/7 1911, Højby, U, Barn
7. Elly Christensen, K, 29/1 1916, Højby, U, Barn

Niels blev gift med Caroline Ane Marie CARLSEN den 1 mar. 1903 i Højby Kirke, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark. Caroline (datter af Jens Kristian CARLSEN og Christiane NIELSEN) blev født den 19 jan. 1881 i Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; blev døbt den 20 mar. 1881 i Højby Kirke, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; døde den 9 dec. 1960 i Amtssygehuset i Nykøbing Sjælland, Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; blev begravet den 14 dec. 1960 i Højby Kirkegård, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Navn: Anna Carlsen
• Beskæftigelse: Husmoder
• Folketælling: 1 feb. 1890, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Konfirmation: 2 apr. 1895, Højby Kirke, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1901, Højby, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1906, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1911, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1916, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1940, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark

Notater:

Barnebarnet John Ahlmann Kristensen fortæller:
Hun er født i Højby, har så en tid i København, bor herefter på Ellinge Lyng en lang årrække. Efter Niels Augusts død i 1940 flytter hun på et tidspunkt til Hovedgaden i Højby. Hende sidste adresse er Rosendalen 44, (altså det samme sted hvor min mormor (Mary Christensen) senere bor) og hvor jeg har været på sommerferie som barn. Hun lejer huset af sin søn Ahlmann.

Hun er fra fattige kår. Det fremgår af Folketællingen fra 1890, at hendes far Jens Kristian Carlsen, da er Arbejdsmand, men er under fattigforsørgelsen, og hendes mor, Christiane Nielsen, kommer til Højby fra Sjælland og har en en eller anden forbindelse til Højby Fattiggård (læs mere under disse to mennesker).

Døbt:
Faddere: Ungkarl Niels Peter Petersen, Ibid., Niels Jensen, Odden, Peter Carlsen, Nykøbing.

Folketælling:

1. Jens Kristian Karlsen, 45, Gift, Husfader, Arbejdsmand, under Fattigforsørgelse, Høiby Sogn
2. Kristiane Karlsen, 46, Gift, Husmoder, -, G? Sogn, Viborg Amt
3. Johan Karlsen, 12, Ugift, Barn, -, Højby Sogn
4. Ludvig Karlsen, 5, Ugift, Barn, -, Højby Sogn
5. Karoline Anna Marie Karlsen, 9, Ugift, Barn, -, Højby Sogn

Folketælling:

1. Kristian Jensen, M, 21/9-1848, G, Højby, Husfader, Gårdejer i Agerbrug
2. Kirsten Jensen, K, 20/8-1854, G, Højby, Husmoder, Husgerning
3. Hansine Sesilie Jensen, K, 24/10-1877, U, Højby, Barn, Ditto
4. Johan Jensen, K, 13/4-1880, U, Barn, Højby, Agerbrug
5. Jens Jensen, M, 21/8-1888, U, Højby, Barn
6. Kristian Jensen, M, 27/3-1891, U, Højby, Barn
7. Ane Karoline Christensen, K, 18/1-1881, Højby, Tjenestepige
8. Niels Peter Nielsen, M, 25/3-1886, U, Højby, Tjenestekarl

Folketælling:

1. Niels August Christensen, M, 15/8-1881, G, Husfader, Maler
2. Anna Caroline M. Christensen, K, 19/1-1881, Husmoder
3. Clara Elisabeth Christensen, K, 20/7-1904, Barn

Folketælling:

1. Niels August Christensen, M, 15/8-1881, G, Husfader, Malersvend
2. Anna Caroline Marie Christensen, K, 19/1-1881, G, Husmoder
3. Clara Elisabeth Christensen, K, 20/7-1905, U, Barn
4. August Christensen, M, 17/2-1907, U, Barn
5. Mary Christensen, K, 8/2-1910, U, Barn

Folketælling:

1. August Christensen, M, 15/8 81, G, Husfader
2. Anna Christensen, K, 19/1 81, G, Husmoder
3. Elisabeth Christensen, K, 20/7 04, Barn
4. August Christensen, M, 17/2 06, Barn
5. Mary Christensen, K, 8/2 10, Barn
6. Ahlmann Christensen, M, 8/7 11, Barn
7. Pige, K, 29/1 16, Barn

Folketælling:

1. Niels August Christensen, M, 15/8 1991, Højby, G, Husfader, Maler
2. Anna Caroline Marie Christensen, K, 19/1 1881, Højby, G, Husmoder
3. Clara Elisabeth Christensen, K, 20/2 1903, Højby, U, Barn
4. August Christensen, M, 17/2 1905, Højby, U, Barn
5. Mary Christensen, K, 18/8 1910, Højby, U, Barn
6. Ahlmann Christensen, M, 7/7 1911, Højby, U, Barn
7. Elly Christensen, K, 29/1 1916, Højby, U, Barn

Folketælling:

1. Kristensen, Anna Karoline Marie, K, 19/1-1881, Højby, Enke, Husmoder, lever af Kommunehjælp.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Murer. væver og træskomager
• Konfirmation: 1834, Thyregod Kirke, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 18 feb. 1834, Hindskov, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1845, Hindskov, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1860, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Skifte: 25 sep. 1879

Notater:

Christen Bertelsen var fra Hindskov i Thyregod Sogn, født 1820 og død som 54 årig i 1874. Han er ud af en søskendeflok på syv og mister sin far Bertel Sørensen som 12-årig.

Han har været en kløgtig og artig dreng, for det fremgår ved hans konfirmation at "Christen Bertelsen, Hindskov. Forældre: GaardmandsEnke Marie Sophie Mortensdatter, Hindskov. Født 1820 den 31. Januar. Kundskab og Opførsel: God. Vaccineret 1822 af ___ Cræmer i Kolding". I Kirkebøgerne på den tid er det stort set altid noteret om, og i givet fald hvornår, man var vaccineret. Det fortæller, at vaccinationen var en vigtig begivenhed. Det var vigtigt fordi kopper var en alvorlig og meget smitsom sygdom, som det under datidens forhold var meget vanskeligt at få bugt med. Man skulle - af hensyn til bekæmpelse af risikoen for smitte - vaccineres! I en lang periode kunne man eksempelvis ikke blive gift, hvis man ikke var vaccineret mod koppper eller havde haft naturlige kopper (så var der jo ingen smitterisiko).

Christen Bertelsen er nævnt i Johannes Krusborgs bog "Thyregod Sogn" (udgivet 1980) på side 173. Afsnittet drejer sig om byggeteknik og byggeriets vilkår i 1800-tallet: ".. Efter foranstående vil det stå klart, at byggeriet i Thyregod i den omhandlede tid hverken havde lyse kår eller gode udsigter. Der var som følge heraf kun ringe eksistensmuligheder for uddannede fagfolk, de var også fåtallige på egnen. Men efter som tiden gik, og forholdene bedres, begyndte man at savne kvalificerede folk til at udføre byggeriet. Som et eksempel skal nævnes, at man omkring 1870 kun have een murermester i sognet, han hed Kresten Bertelsen og boede i Dørken."

Christen Bertelsens svoger hed Niels Iversen (Bager). Christen er med som fadder ved langt de fleste af Ivers børns dåbshandlinger i Skibet, Dørken og Givskud sogne. Det må have gjort indtryk på Christen og hans kone Anne, da Niels i 1873 bliver i dømt en "Livsstraf" (der betyder, at man betalte med livet) for drabet på Mikkel Nielsen. Se nærmere under Niels Iversen Bager.

Thyregod gårdhistorie af Ejnar Bjerre Sørensen:
Matrikel nr. 7 i Hindskov: Den 28. december 1848 er der skøde på ejendommen fra Hans Christian Mortensen til ungkarl Christen Bertelsen fra Hindskov. Købesum 400 rigsbankdaler. Skødet omfattede matr. nr. 7 Hindskov og nr. 29 Kokborg.

Christens svigerfar, Iver Olesen i Dørken, tilskøder ham den 28. december 1853 stedet "Baggerhus", matr. nr. 8a i Dørken. Hartkorn 2 Skp. 2 3/4 album. Købesum 300 Rbd (Rigsbankdaler). Christen var Murermester og havde svende i arbejde om sommeren, om vinteren vævede han og lavede træsko. Han havde sine svigerforældre boende på aftægt hos sig.

Der er skifte efter Christen Bertelsen den 25. september 1874 (han døde den 2. maj 1874), og ved skiftet får den efterladte Ane Iversdatter tilladelse til at sidde i uskiftet bo. To år efter dette skifte - nærmere bestemt den 25. november 1876 - solgte hun ejendommen tilbage til Hans Christian Nielsen på Søndergård i Dørken, så stedet kom tilbage til den gård, som den i 1809 var udstykket fra.

Vidne til: Marie Martine Sørensen, Døbt 24 jan 1836 Thyregod Kirke
Vidne til: Marie Sophie Andersen, Døbt 1 apr 1850 Brande Kirke
Vidne til: Mette Andersen, Døbt 6 jun 1852 Brande Kirke
Vidne til: Niels Hansen Søndergaard, Døbt 2 jan 1870 Thyregod Kirke

Døbt:
Mandfader (=Mandsfaddere): Søren Christensen Gaardmand af Hesselbierre, Lars Olesen Gaardmand af Hindskov, Søren Christensens Hustru af Hesselbierre.

Folketælling:

1. Marie Sofie Mortensdatter, 48 år, Enke, Gaardkone
2. Ane Johanne Bertelsdatter, 25 år, Ugift, hendes Børn, Tjenestepige ernærer sig af sine hænders Gjerning
3. Chresten Bertelsen, 15 år, Ugift, hendes Børn
4. Anders Severin Bertelsen, 11 år, Ugift, hendes Børn

Folketælling:

1. Marie Sophie Mortensdatter, 59, Enke(mand), Gaardbrugende enke, Sneiberg Sogn, Ringkøbing Amt
2. Christen Bertelsen, 26, Ugift, Hendes søn, Her i sognet
3. Sören Andersen, 55, Gift, Leier, Galten Sogn, Skanderborg Amt
4. Ane Kirstine Nielsdatter, 42, Gift, Hans kone, Jelling Sogn, Vejle Amt
5. Niels Peter Sörensen, 18, Ugift, Deres børn, Vindelef Sogn, Vejle Amt
6. Christina Sörensdatter, 15, Ugift, Deres børn, Vindelef Sogn, Vejle Amt
7. Ane Mette Sörensdatter, 13, Ugift, Deres børn, Vindelef Sogn, Vejle Amt
8. Johanne Marie Sörensdatter, 11, Ugift, Deres børn, Vindelef Sogn, Vejle Amt
9. Morten Sörensen, 6, Ugift, Deres børn, Her i sognet
10. Dorthe Andersine Sörensdatter, 4, Ugift, Deres børn, Her i sognet
11. Anders Sörensen, 1, Ugift, Deres børn, Her i sognet.

Folketælling:

1. Christen Bertelsen, 40, Gift, født i Sognet, Husmand og Husfader
2. Ane Iversen, 34, gift, Hveisel Sogn, hans Hustru
3. Birthe Marie Christensen, 6, ugift, født i Sognet, deres børn
4. Bertel Christensen, 1, Ugift, født i Sognet, deres børn
5. Iver Olesen, 64, Enkemand, født i ? [Dette er Ane Iversens far, og han er født i Hvejsel, red.]

Christen blev gift med Ane IVERSDATTER den 30 sep. 1853 i Thyregod Kirke, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark. Ane (datter af Iver OLSEN og Birthe NIELSDATTER) blev født den 6 maj 1826 i Hvejsel Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark; blev døbt den 11 jun. 1826 i Hjemmet; døde den 15 mar. 1887 i Trælund, Blåhøj Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark; blev begravet den 22 mar. 1887 i Blåhøj Kirkegård, Blåhøj Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 18 feb. 1834, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1840, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Konfirmation: 18 apr. 1841, Thyregod Kirke, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1860, Dørken, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark

Notater:

Ane Iversdatter blev født i 1826 i Hvejsel Sogn, og blev enke allerede i 1874, og levede som sådan i 13 år til sin død i 1887.

Da hun er blevet enke efter Christen Bertelsen, sælger hun ejendommen, og der udformes følgende skøde:

25. november 1876:
J. Christensen
Skjøde

Underskrevne Ane Iversdatter, Enke efter afdøde Huusman Christen Berthelsen, sælger, skjøder og aldeles afhænder herved til Gaardmand Hans Christian Nielsen af Dørken det af mig efter min afdøde Mands Skjøde dateret 28. December 1853 tinglæst 7. juni 1872 med tilhørende iboende Sted Matr. No 8a af Dørken i Thyregod Sogn med Bygninger og Jorder af Hartkorn 2 Skp, 2 Fkr. 2 3/4 Alb. Glskat 2 Kr 70 Øre tiiligemed Anparter i Konge og Kirketiende. Præstetiende - Skp. 2 2/3 Fkr. Rug in natura, Smaaredselstiende 1 Fkr. Byg pr. Td. ydelsespligtig Hartkorn, hvilken Eiendom er mig overdraget mig ved Amtets tilladelse under 25. September 1874 tinglæses samtidig hermed.

Og da nu den betingede Kjøbesum 2.000 Kr., skriver To Tusinde Kr., er berigtiget og mig fyldestgjort, saa erklærer jeg herved ingen videre Lod, Deel eller Ret længere at have til eller udi bekrevne Eiendom, der herefter skal tilhøre Kjøberen Hans Christian Nielsen eller hans Arvinger med de samme Rettigheder, Herligheder og Forpligtelser, hvormed jeg selv har eiet og beboet saadant, og som forøvrigt er pligtig at hjemle efter Loven og min Adkomst.

Bankhæftelserne ere infriede, men ingen Qvitering tinglæst.
Dørken den 25. Novbr. 1876
Ane Iversen

Til Vitterlighed
J. Christensen
Bertel Sørensen

paategnet: Givet til de fattige 30 Øre
Dørken d. 27. Novbr. 1876
Bertel Sørensen

Vidne til: Iver Nielsen, Døbt 28 sep 1845 Thyregod Kirke
Vidne til: Niels Hansen Søndergaard, Døbt 2 jan 1870 Thyregod Kirke
Vidne til: Johannes Hansen Søndergaard, Døbt 2 jun 1872 Thyregod Kirke
Vidne til: Maren Nielsen, Fremstillet 31 okt 1852 Thyregod Kirke

Døbt:
Båren af tjenestepige Hanne Marie Madsdatter. Faddere: Jens Haugstrup og Hustru, Knud Christensen og Christensen af Knude.

Folketælling:

1. Iver Olesen, 37, Gift, Huusmand,
2. Birthe Nielsdatter, 38, Gift, Hans Kone,
3. Ole Iversen, 12, Ugift, Deres Børn,
4. Ane Iversdatter, 7, Ugift, Deres Børn,

Folketælling:

1. Iver Olesen, 44 år, gift, husmand
2. Birthe Nielsdatter, 44 år, gift, hans kone
3. Ole Iversen, 18 år, ugift
4. Ane Iversdatter, 14 år

Folketælling:

Christen Bertelsen, 40, Gift, født i Sognet, Husmand og Husfader
Ane Iversen, 34, gift, Hveisel Sogn, hans Hustru
Birthe Marie Christensen, 6, ugift, født i Sognet, deres børn
Bertel Christensen, 1, Ugift, født i Sognet, deres børn
Iver Olesen, 64, Enkemand, født i ? [Dette er Ane Iversens far, og han er født i Hvejsel, red.]

Andre begivenheder:

• Folketælling: 18 feb. 1834, Næstved Købstad, Tybjerg Herred, Præstø Amt, Denmark
• Beskæftigelse: mar. 1862, Sankt Johannes Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark; Høker
• Beskæftigelse: maj 1867, Hastrup Mølle, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark; Avlsmedhjælper
• Folketælling: 1 feb. 1870, Skærlund Mark, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Beskæftigelse: aug. 1872, Skærlund Mark, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark; Husmand
• Folketælling: 1 feb. 1880, Skærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1890, Skærlund Mark, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1901, Skærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Beskæftigelse: 1886-1913, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark; Sognefoged

Notater:

Han er fra Sct. Peder sogn i Næstved. Det fremgår af Kirkebogens side 72, at han blev født den 23. November 1829, at han blev Hjemmedøbt den 7. Mai 1830, og at Daaben blev bekræftet i Kirken den 5. Juli nær Aften. Forældrene: Jens Henrik Schjött, Farver og K. Rasmine Andrea født Wentzel.

Han gifter sig med sin kusine. Ægteparrets fædre er brødre. Hun er fra Bogø og runder inden vielsen Skælskør Købstad, hvor hun i 1860 findes som Husjomfru ('Tjenestepige' er ligefrem streget over i Folketællingen) hos Købmand Nagel i forhuset på Matrikelnr. 5. (Folketælling 1860, kort 650).

Den 9. marts 1862 ved datteren Emilie Rasmine Elisabeth Schiøtts dåb, fremgår det, at familien bor i Meinungsgade 3 i København, og at Johannes Carl Christian Schjøtt da er Høker i København. Jeg har derfor prøvet at lede efter dem i Folketællingen 1860 i Meinungsgade. Men 1. februar 1860 er de endnu ikke flyttet ind der; faktisk bor Kaptajn Meinung, der efter sin død lægger navn til gaden, der selv endnu i 1860.

I følge slægtsbogen: Var ved giftermålet konditor i København. 1863 nævnes han som købmand i Meinungsgade 3 i Kbh., i 1867 var han avlsmedhjælper i Hastrup Mølle og købte 1870 Sidselmosegaard, senere kaldet Schiøttsminde, i Skærlund, udstykkede 1888 54 tdr. land til datteren og svigersønnen, Emilie og Bertel Christensen, hvorpå byggedes ejendommen Annekset og afhændede senere gården til datteren og svigersønnen Elisabeth og Peder Vilhelm Nielsen.

Var fra 1886 til 1913 sognefoged samt 1883-1889 medlem af Brande Sogneråd og dekoreredes 1911 med Dannebrogsmændenes hæderstegn.

Kilde: Brande Sogns Historie, 2. del. 2. udgave, udgivet af Brande Byråd:
"Sognefoged Johs. Schiøtt, Skærlund: Johs. Schiøtt var født 1827. Hans fader ejede Hastrup Mølle i Thyregod Sogn. Johannes Schiøtt bosatte sig i Skærlund i 1870. I 1886 udnævntes han til sognefoged. Johs. Schiøtt var oprindeligt konditor i København. Hans kone, madam Schiøtt, som hun i daglig tale kaldtes, var fra Bogø. Da den gamle Schiøtt købte Hastrup Mølle, flyttede Johs. Schiøtt og hans kone med dertil. I 1911 blev Johs. Schiøtt dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn. Han var sognefoged indtil i 1913. I året 1916 døde han.

Johs. Schiøtt og hans kone var et par mennesker, der får det allerbedste skudsmål fra den egn, hvor de levede i mange år. Et særkende for dem begge var, at de beholdt deres særpræg til det sidste. De var jo ikke jyder, som andre af egnens beboere, men alligevel levede Schiøtt og hans hustru sig sammen med befolkningen i Skærlund og sognet, som havde lagt så stort beslag på hans evner."

Vidne til: Johanne Kristiane Kristensen, Døbt 18 apr 1889 Skærlund Kirke
Vidne til: Bertel Kristensen, Gift 20 okt 1888 Brande Kirke
Vidne til: Carl Frederik Kristensen, Døbt 5 nov 1899 Skærlund Kirke
Vidne til: Jens Henrik Schjødt, Gift 4 mar 1874 Thyregod Kirke
Vidne til: Frederik Wilhelm Aagesen Schjøtt, Døbt 25 jul 1875 Thyregod Kirke
Vidne til: Anna Dorthea Elisabeth Schjøtt, Døbt 25 sep 1881 Thyregod Kirke
Vidne til: Elisabeth Cathrine Magdalene Marie Schjøtt, Døbt 30 maj 1880 Thyregod Kirke
Vidne til: Thora Karoline Kristensen, Døbt 7 apr 1898 Brande Sgn., Nørvang Hrd.
Vidne til: Ane Kirstine Kristensen, Døbt 1 jul 1894 Brande Sgn., Nørvang Hrd.

Boet udlagt Enke Elisabeth Katrine Nielsen, f. Schiøtt, Skibelund Mk., til dækning af begravelsesudgifterne.

I Johannes Carl Christian Schiøtts tid som sognefoged (27 år i perioden fra 1886 til 1913) sker der en kolossal udvikling i sognet. Ikke fordi han nødvendigvis har bestaltet det selv, men det er interessant at se på hvilke sager, han har været med til at behandle i sin tid som sognefoged:

Brande sogns historie del 1, s. 172: 25. april 1887: Til at veje og ødelægge levende oldenborrer vælges 26 mand, der hver får følgende skrivelse: Herved meddeles, at du er udmeldt til at modtage indsamling af levende oldenborrer, forestå vejning heraf og holde nøjagtig regnskab over, hvad hver leverer, samt på hensigtsmæssig måde ødelægge og dræbe oldenborrerne. Modtagelse skal kun ske hos dig hver formddag kl. 10-11. Betalingen er ansat til 6 øre pr. pund, som vil blive betalt, når samlingen antages at være endt.

4. december 1889: En skrivelse fra købmand N. Møller, Brande, fremlagdes, om, at han måtte blive etableret til at have udsalg fra Givskud Apotek af sådanne varer som på apoteket udsælges i håndkøb, hvortil vedtoges at svare, at man for tiden ikke kunne indlade sig herpå og særlig ikke, forinden sagen blev nærmere overvejet og mere oplysning herom er fremkommet.

Brande sogns historie del 1, s. 176:
I maj 1887 er det kommet til sognerådets kundskab, at et sygehus muligvis skal opføres i Vejle amts vestre lægedistrikt, Dersom det ikke kan blive i Brande, men skal være i Give eller Ris, henstiller sognerådet, at det bliver i Ris, da Brande har en god vej dertil og daglig forbindelse ved kgl. kørende post. Som bekendt kom sygehuset til at ligge i Give, og Brande fik først i 1911 - ved privat initiativ - sit sygehus.

I 1888 vedtager sognerådet at garantere for et beløb på 75.000 kr. for anlæggelse af en jernbane fra Holstebro over Herning til Vejle til en samlet pris på 4.375.000 kr.

Erindringer
Jytte fortæller: Både Johannes Carl Christian og Christiane Catharine Schiøtt får grå stær (en øjensygdom), da de bliver gamle, og de må sælge sølvtøjet for at få råd til operationerne.

Kilde: Hefte nr. 7, Skærlund og Brogård, 1. del:
Matrikel nr. 9-H Schiøttsminde, tidl Sesselmosegård,
Sdr. Karstoftevej 9.
Udstykket af 9-A af Jakob Frandsen

Gårdens areal: 9-H 11-M, ialt 42,2 ha. Har nok det meste af tiden været alsidigt drevet, de sidste år dog kun planteavl. Der er en del skov og naturområde

Skøde: til Johannes Carl Christian Schiøtt den 6.7.1867, tinglyst den 15.8.1867.
Skøde: til Peder V. Nielsen den 24.2.1903, tinglyst den 27.2.1903
Skøde: til Skifteretsadkomst for enke Elisabeth K. Nielsen, den 21.6.1912, tinglyst den 5.4.1915
Skøde: til Thomas Rasmussen den 18.3.1918, tinglyst den 5.4.1918
Skøde: til Kristian Møller Rasmussen, tinglyst den 1.6.1967
Skøde: til Frits Egon Nielsen og Kristian Møller Nielsen, tinglyst den 1.10.1990.

(Research):
Hvor konfirmeret?
Ikke fundet konfirmeret i Sct. Peders Sogn, Næstved.
Ikke fundet konfirmeret i Skælskør.

I et forsøg på at finde sønnen der udvanrede til USA er skiftet fundet frem, det kunne jp være der stod noget om sønnen, der jo var arving. Det gør der ikke. Boet er udlagt til dækning af begravelsesudgifterne.

Døbt:
Faddere: Mdme Görtzen af Nestved, Jfr. Görtzen af Fuglebjerg + ulæselige.

Folketælling:

1. Jens Henrik Schiöt, 37, Gift, forhen Farver
2. Rasmine Andrea Vensel, 30 Gift, hans Kone
3. Johannes Carl Christian, 4, ugift, deres Søn
4. Theodor Henrik, 2, ugift, ditto Søn

Folketælling:

1. Johannes Schjødtt, 40, Gift, Husfader, Landvæsenet, Næstved Kjøbstad
2. Kristiane Schjødtt, 34, Gift, Husmoder, Bogø
3. Emilie Schjødtt, 7, Ugift, Deres Børn, København
4. Frederik Schjødtt, 2, Ugift, Deres Børn, Thyregod, Vejle Amt
5. Niels Andreas Hansen, 12, Ugift, Tjenestedreng, Thyregod, Vejle Amt

Folketælling:

1. Johannes Carl Christian Schjødt, 50, Gift, Husfader, Næstved
2. Christiane Katarine Schjøt, 44, Gift, Husmoder, Bogøe
3. Emilie Rasmine Elisabeth, 18, Ugift, Datter, København
4. Frederik Jens Albert, 12, Ugift, Søn, Thyregod Sogn
5. Elisabeth Katarine, 7, Ugift, Datter, Brande Sogn
6. Niels Peter Nielsen, 16, Ugift, Tømrer, Brande Sogn

Folketælling:

1. Johannes Schiødt, 60, Gift, Husfader, Husmand, Næstved
2. Kristiane Schødt, 54, Gift, Husmoder, Bogø
3. Frederik Albert Jens Schiødt, 22, Ugift, Søn, Gartner, Thyregod Sogn
4. Elisabeth Katrine Schiødt, 17, Ugift, Datter, Brande Sogn
5. Johannes Larsen, 12, Ugift, Adoptiv, Sønder Omme Sogn

Folketælling:

1. Peder Vilhelm Nielsen, M, 17. April 1873, Sønder Omme Sogn, Husfader, Landmand
2. Elisabeth Katrine Schødt, K, 25. Juni 1872, Brande Sogn, Husmoder
3. Johannes Schjødt Nielsen, M, 5. August 1898, Brande Sogn, Barn
4. Niels Theodor Schjødt Nielsen, M, 25. Januar 1900, Brande Sogn, Barn
5. Johannes Schjødt. M, 23. November 1829, Næstved, Aftægts___, forhenværende Landmand
6. Kristiane Schjødt, K, 19. Spetember 1835, Bogø pr. Præstø, Aftægts___,

Johannes blev gift med Christiane Catharine SCHIØTT den 5 apr. 1861 i Thyregod Kirke, Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark. Christiane (datter af Johannes Frederik SCHIØTT og Cathrine Elisabeth DURCK) blev født den 19 sep. 1835 i Bogø Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt, Denmark; blev døbt den 22 nov. 1835 i Bogø Kirke, Bogø Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt, Denmark; døde den 11 jul. 1916 i Skærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark; blev begravet den 17 jul. 1916 i Skærlund Kirkegård, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Navn: Madam Schiøtt
• Folketælling: 1 feb. 1845, Bogø By, Bogø Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1870, Skærlund Mark, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1880, Skærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1890, Skærlund Mark, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1901, Skærlund, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark

Notater:

Illustrationen til Christiane Catharine Schiøtt er den fredede Bogø Mølle. Mærket blev udgivet i serien Dansk Fredning i 1966. Det var helt tilfældig, jeg fandt frem til frimærket. I den gamle slægtsbog vedrørende familien Schiøtt lå der et julekort fra julen 1966, som var stukket ind mellem siderne. Det var til min morfar fra hans søster Thora. Hun skrev blandt andet: "Læg mærke til frimærket. Det er den fredede Bogø Mølle, hvor vor bedstemor er fra, det er hendes hjem".

Det fremgår af skifteprotokollen, at der ikke skiftes efter hende, da hun intet ejede.

Vidne til: Emilie Rasmine Elisabeth Schiøtt, Døbt 9 mar 1862 Sankt Johannes Kirke
Vidne til: Elisabeth Cathrine Magdalene Marie Schjøtt, Døbt 30 maj 1880 Thyregod Kirke
Vidne til: Johanne Kristiane Kristensen, Døbt 18 apr 1889 Skærlund Kirke
Vidne til: Ane Kirstine Kristensen, Døbt 1 jul 1894 Brande Sgn., Nørvang Hrd.
Vidne til: Thora Karoline Kristensen, Døbt 7 apr 1898 Brande Sgn., Nørvang Hrd.
Vidne til: Carl Frederik Kristensen, Døbt 5 nov 1899 Skærlund Kirke

(Research):
Ikke fundet konfirmeret i Thyregod.

Folketælling:

1. Schiøtt, 45, Gift,, Møller, Skielskiør
2. Cathrine Durck, 41, Gift,, hans Kone [Schiøtt], Kiøbenhavn
3. Christiane Schiøtt, 10, -,, deres Børn [Schiøtt og Cathrine Durck], Bogøe
4. Theodora Schiøtt, 9, -,, deres Børn [Schiøtt og Cathrine Durck], ligl [Bogøe]
5. Jens Schiøtt, 7, -,, deres Børn [Schiøtt og Cathrine Durck], ligl [Bogøe]
6. Karl Schiøtt, 3, -,, deres Børn [Schiøtt og Cathrine Durck], ligl [Bogøe]
7. Amalia Schiøtt, 2, -,, deres Børn [Schiøtt og Cathrine Durck], ligl [Bogøe]
8. Petra Madsen, 20, Ugift,, Tienestefolk [Schiøtt og Cathrine Durck], Stubbekiøbing
9. Johanne Pedersdatter, 20, Ugift,, Tienestefolk [Schiøtt og Cathrine Durck], ligl [Stubbekiøbing]
10. Jørgen Jensen, 21, Ugift,, Tienestefolk [Schiøtt og Cathrine Durck], Damsholt Sogn Præstø Amt
11. Morten Pedersen, 25, Ugift,, Betiente paa Møllen [Schiøtt og Cathrine Durck], Væggerløse Sogn Mariboe Amt
12. Niels Olsen, 25, Ugift,, Betiente paa Møllen [Schiøtt og Cathrine Durck], Sorø Amt

Folketælling:

1. Johannes Schjødtt, 40, Gift, Husfader, Landvæsenet, Næstved Kjøbstad
2. Kristiane Schjødtt, 34, Gift, Husmoder, Bogø
3. Emilie Schjødtt, 7, Ugift, Deres Børn, København
4. Frederik Schjødtt, 2, Ugift, Deres Børn, Thyregod, Vejle Amt
5. Niels Andreas Hansen, 12, Ugift, Tjenestedreng, Thyregod, Vejle Amt

Folketælling:

1. Johannes Carl Christian Schjødt, 50, Gift, Husfader, Næstved
2. Christiane Katarine Schjøt, 44, Gift, Husmoder, Bogøe
3. Emilie Rasmine Elisabeth, 18, Ugift, Datter, København
4. Frederik Jens Albert, 12, Ugift, Søn, Thyregod Sogn
5. Elisabeth Katarine, 7, Ugift, Datter, Brande Sogn
6. Niels Peter Nielsen, 16, Ugift, Tømrer, Brande Sogn

Folketælling:

1. Johannes Schiødt, 60, Gift, Husfader, Husmand, Næstved
2. Kristiane Schødt, 54, Gift, Husmoder, Bogø
3. Frederik Albert Jens Schiødt, 22, Ugift, Søn, Gartner, Thyregod Sogn
4. Elisabeth Katrine Schiødt, 17, Ugift, Datter, Brande Sogn
5. Johannes Larsen, 12, Ugift, Adoptiv, Sønder Omme Sogn

Folketælling:

1. Peder Vilhelm Nielsen, M, 17. April 1873, Sønder Omme Sogn, Husfader, Landmand
2. Elisabeth Katrine Schødt, K, 25. Juni 1872, Brande Sogn, Husmoder
3. Johannes Schjødt Nielsen, M, 5. August 1898, Brande Sogn, Barn
4. Niels Theodor Schjødt Nielsen, M, 25. Januar 1900, Brande Sogn, Barn
5. Johannes Schjødt. M, 23. November 1829, Næstved, Aftægts___, forhenværende Landmand
6. Kristiane Schjødt, K, 19. Spetember 1835, Bogø pr. Præstø, Aftægts___,

Notater:

Gift:
Fætter til sin kone, fordi ægteparrets fædre er brødre. Fætter/kusine forholdet er således:

Johannes Carl Christian Schiøtts far, Jens Henrik Schiøtt, er bror til Johannes Frederik Schiøtt. Johannes Frederik får datteren Christiane Catharine Schiøtt, som altså er gift med Johannes Carl Christian Schiøtt.

Andre begivenheder:

• Vaccineret: aug. 1859; Af Friis
• Folketælling: 1 feb. 1860, Lumsås, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1870, Lumsås, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Konfirmation: 7 apr. 1872, Højby Kirke, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1880, Nygård, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Beskæftigelse: okt. 1881, Lumsås, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; Indsidder
• Beskæftigelse: nov. 1883, Klintehuse, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; Arbejdsmand
• Beskæftigelse: nov. 1888, Nykøbing, Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; Postkører
• Folketælling: 1 feb. 1890, Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Beskæftigelse: okt. 1894, Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; Postkører
• Beskæftigelse: feb. 1897, Næsvang, Asnæs Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; Arbejdsmand
• Beskæftigelse: feb. 1899, Tølløse Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Denmark; Arbejdsmand
• Beskæftigelse: mar. 1902, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; Husmand
• Beskæftigelse: okt. 1902, Hønsinge, Vig Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; Arbejdsmand
• Folketælling: 1 feb. 1916, Dybedal i Tolsager, Asnæs Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Beskæftigelse: jun. 1917, Dybedal i Tolsager, Asnæs Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; Fiskehandler og handelsmand

Notater:

Ole Christensen blev født i Lumsaas, Højby Sgn., Ods Hrd. den 12 maj 1858 og døde 59 år gammel i Asnæs i 1917. Hans første kone Lisbeth døde i en alder af 39 i Nykøbing i 1894 og tre år senere (1897) giftede han sig igen i Asnæs med Birthe Marie Pedersen, som han allerede i 1896 havde fået et barn med.

Ved den første vielse i 1881 tjener han på gården Borrevang i Højby (den ligger lige ved Højby Sø), og måske er det der, han møder sin Lisbeth. Man kan i hvertfald af Kirkebogen ved deres vielse læse, at de begge er "af Borrevang". Sønnen Niels August er måske heller ikke helt planlagt, for der er kun tre måneder mellem vielsen og dette deres første barns fødsel. Man kan i 2003 kun gætte og gisne, men der var i hvert fald ikke tale om, at samværet ventede til efter ægteskabets indgåelse.

En rigtig god kilde til vores forfædres erhverv, er at se efter, hvilken stillingbetegnelse præsten angiver ved dåbshandlingerne for børn og børnebørn.

Oles erhverv er temmeligt skiftende:
1880, feb.: Tjenestetyende på Borrevang
1881, aug.: Indsidder
1883, okt.: Arbejdsmand
1888, nov.: Postkjører i Nykøbing Sj.
1889, jan: Arbejdsmand i Tølløse
1890, feb.: (ved folketællingen): Postkjører
1904, sep.: Handelsmand på Asnæs Lammefjord
1916, feb: (folketællingen) Fiskehandler
1917, jun.: Fiskehandler og Handelsmand i Tolsager

Vidne til: Clara Elisabeth Kristensen, Døbt 10 sep 1904 Højby Kirke

Døbt:
Faddere: Baaret af Boline [?] Mathilde Christoffersdatter. Lars Christoffersen, Niels Christensen og Laurits Christiansen, alle fra Lumsaas.

Folketælling:

1. Christian Andersen, 45 år, G, f. i Vig Sogn, Arbejdsmand, Husfader
2. Ane Christiansdatter, 31 år, f. i Sognet, hans Kone
3. Ole Christensen, 2 år, f. i Sognet, Søn

Folketælling:

1. Christen Andersen, M, 53, Gift, Vig, Husfader Daglejer
2. Ane Marie Christiansdatter, K, 40, Gift, Højby, Husmoder,
3. Ole Christensen, M, 11, U, Højby, Søn
4. Nicolai, M, 5, U, Højby, Søn
5. Lauritz Christensen, M, 2, Ugift, Højby, Søn

Folketælling:

Løbenr.: 17 Ole Christensen, M, 21, U, Højby, Tjenestetyende
Løbenr.: 18 Christen Nielsen, M, 33, U, Faarevejle, Tjenestetyende

Folketælling:

1. Ole Christensen, M, 30, G, Lumsaas, Højby Sogn, Husfader, Postkjører
2. Elisabeth Nielsen, K, 34, G, Faareveile Sogn, Husmoder,
3. Niels August Christensen, M, 8, U, Højby Sogn, Barn
4. Christian Oluf Christensen, M, 1, U, Nykøbing Sj., Barn

Folketælling:

1. Ole Kristensen, M, 12/5-1858, G, Husfader, Fiskehandler
2. Birte Marie, K, 10/6-1864, G, Husmoder
3. Laurits Viggo Nikolaj, M, 11/3-1912, Barn
4. Ane Marie, K, 17/9-1827, E, Pensionær

Ole blev gift med Lisbeth NIELSEN den 6 maj 1881 i Højby Kirke, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark. Lisbeth (datter af Niels POULSEN og Kirsten JENSDATTER) blev født den 30 apr. 1855 i Veddinge, Fårevejle Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; blev døbt den 17 jun. 1855 i Fårevejle Kirke, Fårevejle Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; døde den 2 okt. 1894 i Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; blev begravet den 9 okt. 1894 i Assistens Kirkegård, Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Navn: Elisabeth Nielsen
• Vaccineret: 10 jul. 1856; Af Sommer
• Folketælling: 1 feb. 1860, Veddinge, Fårevejle Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Konfirmation: 26 sep. 1869, Fårevejle Kirke, Fårevejle Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1870, Veddinge, Fårevejle Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1880, Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1890, Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark

Notater:

Mange mennesker tror, at man i 'gamle dage' ikke flyttede ret meget rundt. Lisbeth er et godt eksempel på, at det ikke er sandt:
1855: Født i Fårevejle
1880: Tjenestepige i Nykøbing
1881: Vielse i Højby
1881: Sønnen Niels August fødes i Lumsås, Højby Sogn
1888: Sønnen Oluf fødes i Nykøbing, Ods Herred.
1890: Ved folketællingen i 1890 har hun bopæl i Nykøbing

Lisbeth var af en fattig familie. Ved folketællingen i 1860 er hun fem år, og om hele hendes familie er det angivet, at de er Almisselemmer. Som 15 årig bor hun i fattighuset sammen med sin mor i Veddinge, Fårevejle Sogn.

Døbt:
Fadderne: Jens Hansen, Ungkarl Jens Nielsen, Arbejdsmand [?] Jens Larsen og Ane Poulsdatter, alle af Weddinge.

Folketælling:

1. Niels Poulsen, 49, Gift, Huusfader, Arbejdsmand, Almisselem, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt
2. Kirsten Jensdatter, 49, Gift, Hans Kone, Almisselem, Særsløv Sogn, Holbæk Amt
3. Christen Nielsen, 14, Ugift, Deres Barn, Almisselem, Her i Sognet
4. Peder Nielsen, 11, Ugift, Deres Barn, Almisselem, Her i Sognet
5. Lisbeth Nielsen, 5, Ugift, Deres Barn, Almisselem, Her i Sognet
6. Ane Kathrine Nielsen, 1, Ugift, Deres Barn, Almisselem, Her i Sognet

Folketælling:

Løbenr.: 230, Kirsten Jensdatter, K, 50, E, Særsløv, Husmoder, Fattiglem
Løbenr.: 231, Lisbeth Nielsdatter, K, 15, U, fra Sognet, hendes Datter

Folketælling:

1. Jens Simonsen, 43, Gift, Husfader, restaurateur, Gjerløv sogn, Frederiks b. amt
2. Ane Marie Hansen f. Winther, 39, Gift, Hans kone, Dråby sogn, Frederiks b. amt
3. Christian Winther Simonsen, 9, Ugift, Deres søn, Selsø sogn, Frederiksb. amt
4. Lisbet Nielsen, 24, Ugift, Tjenestepige, Fåreveile sogn, Holbæk amt

Folketælling:

1. Ole Christensen, M, 30, G, Lumsaas, Højby Sogn, Husfader, Postkjører
2. Elisabeth Nielsen, K, 34, G, Faareveile Sogn, Husmoder,
3. Niels August Christensen, M, 8, U, Højby Sogn, Barn
4. Christian Oluf Christensen, M, 1, U, Nykøbing Sj., Barn

Andre begivenheder:

• Folketælling: 1 feb. 1850, Højby, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Vaccineret: 22 sep. 1854; Af Kongsted
• Folketælling: 1 feb. 1860, Stårup, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Konfirmation: 7 apr. 1861, Højby Kirke, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1880, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1890, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1901, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1911, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1916, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1921, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark

Notater:

På afgangslisten fra Højby 3. maj 1861 (Højby, 2-368-4, kort 6 af 7, fol. 196, nr. 12): "Jens Christian Carlsen. 16 Aar. Konfirmand. Fra Højby Parcel til Nyekro [gad vide om ikke, der menes Nykøbing?]. "

Han er igen opført på Højby Sogns afgangsliste den 1. november 1866, hvor han som 21 årig rejser fra Borrevang til Nykøbing. Jens Kristian Carlsen rejser herefter fra Sjælland til Jylland for at tjene. Han ankommer den 6. januar 1867 til Sahl sogn ved Bjerringbro, og af kirkebogens tilgangsliste fremgår det, at han kommer fra Nykøbing på Sjælland (Sahl Kirkebog: C266-5, kort 6 af 9). Han står dog ikke som afgået fra Nykøbing sogn, hvilket også passer med, at han bør være afgået fra Højby sogn. Det er ikke specifikt angivet, hvor han skal tjene henne, men i marts 1870 gifter han sig med Christiane Nielsen. Det fremgår af kirkebogen, at de begge er 'Huustjener' på Friisholt, så de har altså mødt hinanden på arbejdet - ganske som i vore dage.

Da han gifter sig med Christiane, har hun allerede et barn - nemlig Larsine - med en ukendt mand; Jens Kristian bliver plejefar for Larsine. Det kan man se af præstens inskription i kirkebogen ved hendes konfirmation. Præsten skriver ganske vist, at Christiane er ugift, men det var ved Larsines fødsel, hun var ugift. Tre af fadderne ved Larsines dåb er fra Friisholt.

Friisholt/Ormstrup er et gods i Sahl sogn, Houlbjerg herred kendt tilbage til før 1371 og har tilhørt en ridder Laurits Hvas (ca 1300 - 1371), som deltog i adelens opstand mod Valdemar Atterdag i 1357, og den blev i denne familie til begyndelsen af 1500-tallet, da de gik fallit, og bispestolen i Viborg overtog den. Efter reformationen var den i kronens eje i o. 120 år indtil den blev overdraget til rentemester Mogens Friis søn af Niels Friis til Faurskov o. 1649, i Frederik d. III's tid. Det var denne, der i 1666 ændrede navnet til Friisholt, og det var planen, at det skulle være under Grevskabet Frisenborg, der var under oprettelse.

Bygningerne ligger der endnu. Måske har Jens Kristian været med til at opføre nogle af de bygninger, der står i dag, eftersom den nuværende hovedbygning på to og tre etager er fra 1867. Vil man lede efter godset, skal man dog lede efter et gods ved navn Ormstrup. Dette er det oprindelige navn, som kom frem igen i 1888, da Hofjægermester Hector Estrup købte Godset. (Kilder: Beskrivelse af Sal og Gullev Sogne ved J. Christensen, 129ff, Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 10 1884-85 og G. Nørgård Jepsen: Gaard og Slot i Midtjylland, p 6, 1969)

Christiane Nielsen fik i alt ti børn! Selv efter datidens forhold er det mange. Parrets første barn Niels Christian Carlsen bliver født i Sahl sogn (lige ved Bjerringbro) i Jylland i januar 1871, men han bliver døbt i Højby Kirke, og ved hans dåb, ser det ud til, at Christiane stadig bor i Jylland, mens Jens Kristian bor i Højby: Højby Kirkebog 1871: "Indsidder Jens Christian Carlsen, Hustru Christiane Nielsen i Sahl (underforstået Sogn), men s.T ( kan det betyde 'søger Tilhold'?) i Højby Fattighuus".

Det rejseri, der synes have været frem og tilbage mellem landsdelene, ophører den 29. april 1871, hvor både indsidder Jens Kristian og hans hustru Christiane er opført på Sahl sogns afgangsliste med destination: Højby. (Sahl afgangsliste, C 266-5, kort 7 af 9).

De ankommer til Højby den 1. Maj 1871 (Tilgangslisten Højby Sogn: 2-368-5, kort 1 af 2, tilkomne 1871, No 31, 32 og 33) hvor der står:
31. Jens Christian Carlsen, 25 Aar, Indsidderfamilie paa Højby Parcel, ankommen fra Sahl
32. Christiane Nielsen, 27 Aar,
33. Larsine Caroline Nielsen, 2 Aar

Mellem vielsen i marts 1870 og afrejsen til Højby, har Jens Kristian dog også haft forladt Sahl Sogn for at tage til Bjerring. I afgangslisten står: "1-11-1870 Jens Chr. Carlsen, 25 Aar. Til Bjerring. Tjener. Han afgik fra sognet den 19. juni." Sidste sætning har jeg lidt svært ved at få mening i, men lad det nu være.

Folketælling:

1. Carl Frederiksen, 39, Gift, Rebslager, Her i Sognet
2. Mette Marie Johansdatter, 34, Gift, Hans Kone, Her i Sognet
3. Johan Carlsen, 15, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet
4. Line Carlsdatter, 11, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet
5. Ellen Kirstine Carlsdatter, 8, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet
6. Jens Christian Carlsen, 5, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet
7. Ane Marie Carlsdatter, 1, Ugift, Deres Børn, Her i Sognet

Folketælling:

1. Mette Marie Johansdatter, 45, Gift, født i sognet, Nyder understøttelse af Fattigvæsenet
2. Jens Christian Carlsen, 15, Ugift, født i sognet, hendes Børn
3. Ane Marie Carlsdatter, 11, Ugift, født i sognet, hendes Børn
4. Peter Carlsen, 8, Ugift, født i sognet, hendes Børn
5. Ane Lisbeth Carlsdatter, 4, Ugift, født i Sognet, hendes Børn.

Folketælling:

1. Jens Christian Karlsen, M, 35, G, Højby, Husfader, Daglejer i Agerbruget, nyder Fattigunderstøttelse
2. Christiane Karlsen, K, 36, G, Jylland, Husmoder
3. Larsine Karoline Karlsen, K, 11, U, Højby, deres Barn
4. Niels Christian Karlsen, M, 9, U, Højby, deres Barn
5. Peder Charlsen, M, 4, U, Højby, deres Barn
6. Johan Karlsen, M, 2, U, Højby, deres Barn
7. Lovise Carlsen, K, under 1 Aar, U, Højby, deres Barn.

Folketælling:

1. Jens Kristian Karlsen, 45, Gift, Husfader, Arbejdsmand, under Fattigforsørgelse, Høiby Sogn
2. Kristiane Karlsen, 46, Gift, Husmoder, -, G? Sogn, Viborg Amt
3. Johan Karlsen, 12, Ugift, Barn, -, Højby Sogn
4. Ludvig Karlsen, 5, Ugift, Barn, -, Højby Sogn
5. Karoline Anna Marie Karlsen, 9, Ugift, Barn, -, Højby Sogn

Folketælling:

Kristian Karlsen, M, 1845 23/7, G, Højby, Husfader, Daglejer ved Agerbruget, Viet 1870, 6 levende børn i ægteskabet, 4 døde børn i ægteskabet
Kristiane Karlsen, født Nielsen, K, 1844 29/6, Husmoder

Folketælling:

Jens Christian Carlsen, M, 23/7-1845, G, Højby, Husfader, Fattighjælp
Chrstiane Carlsen, f. Nielsen, K, 29/1-1844, Grenaa, i Højby siden 1869, Husmoder, Fattighjælp.

Folketælling:

1. Kristian Karlsen, M, 23-7-1844, G, Husfader, Fattighjælp
2. Kristiane Karlsen, K, 29-1-1843, G, Husmoder

Folketælling:

1. Jens K Karlsen, M, 23/7 1845, G, Højby Holbæk Amt, Husfader, Husejer, Fattigunderstøttede
2. Kristiane Karlsen, K, 29/1 1843, G, Gullev, Sale Sogn, Husmoder

Jens blev gift med Christiane NIELSEN den 29 mar. 1870 i Sahl Kirke, Sahl Sogn, Houlbjerg Herred, Viborg Amt, Denmark. Christiane (datter af Niels PEDERSEN og Karen SØRENSDATTER) blev født den 31 jan. 1844 i Kraghede, Gullev Sogn, Houlbjerg Herred, Viborg Amt, Denmark; blev døbt den 19 maj 1844 i Gullev Kirke, Gullev Sogn, Houlbjerg Herred, Viborg Amt, Denmark; døde den 8 dec. 1926 i Amtssygehuset i Nykøbing Sjælland, Nykøbing Sjælland Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark; blev begravet den 16 dec. 1926 i Højby Kirkegård, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Husmandskone
• Folketælling: 1 feb. 1845, Gullev, Gullev Sogn, Houlbjerg Herred, Viborg Amt, Denmark
• Vaccineret: 13 jul. 1848; Af Hoff
• Folketælling: 1 feb. 1850, Gullev By, Gullev Sogn, Houlbjerg Herred, Viborg Amt, Denmark
• Konfirmation: 1858, Gullev Kirke, Gullev Sogn, Houlbjerg Herred, Viborg Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1880, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1890, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1901, Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1911, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1916, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark
• Folketælling: 1 feb. 1921, Ellinge Lyng, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark

Notater:

Christiane er som 15 årig den 2. November 1859 opført på Gullev Sogns afgangsliste, da hun rejser til Gjerning for at tjene (C266-9, kort 6/8), og i 1866 står hun den 22. November på Tilgangslisten til Bjerring Sogn, da hun som 22-årig rejser dertil som 'Tjenestepige'. Hun kommer da fra Sahl Sogn. (C249 A4 kort 3 af 5).

Billedet af Christiane har jeg fået tilsendt fra en efterkommer Jimmy Mortensen. Jimmy oplyser, at man i familien ikke er sikker på, hvornår det er taget, men antager, at eftersom hun ser ret ung ud, er det nok fra 1875-1885. Det er taget i Nykøbing Sjælland.

Døbt:
Faddere: Husmændene Niels Rasmussen og Jens Sort af Kraghede og Jens Mikkelsen af Gullev Mark.

Folketælling:

1. Niels Pedersen, 44, Gift, Dagleier, her i Sognet
2. Karen Sørensdatter, 40, Gift, hans Kone, Almisselem, Hvorslev Sogn, Viborg Amt
3. Kirsten Nielsdatter, 15, Ugift, deres Børn, her i Sognet
4. Bodil Nielsdatter, 11, Ugift, deres Børn, her i Sognet
5. Birthe K. Nielsdatter, 6, Ugift, deres Børn, her i Sognet
6. Christiane Nielsen, 2, Ugift, deres Børn, her i Sognet

Folketælling:

1. Niels Peder Hansen, 48, Gift, I sognet, daglejer
2. Karen Sørensdatter, 44, Gift, Hvorslev Sogn, Viborg Amt, hans kone
3. Birthe K. Nielsen, 11, Ugift, I sognet, deres barn
4. Christian Nielsen, 6, Ugift, I sognet, deres barn
5. Sørensine Nielsen, 3, Ugift, I sognet, deres barn

Folketælling:

1. Jens Christian Karlsen, M, 35, G, Højby, Husfader, Daglejer i Agerbruget, nyder Fattigunderstøttelse
2. Christiane Karlsen, K, 36, G, Jylland, Husmoder
3. Larsine Karoline Karlsen, K, 11, U, Højby, deres Barn
4. Niels Christian Karlsen, M, 9, U, Højby, deres Barn
5. Peder Charlsen, M, 4, U, Højby, deres Barn
6. Johan Karlsen, M, 2, U, Højby, deres Barn
7. Lovise Carlsen, K, under 1 Aar, U, Højby, deres Barn.

Folketælling:

1. Jens Kristian Karlsen, 45, Gift, Husfader, Arbejdsmand, under Fattigforsørgelse, Høiby Sogn
2. Kristiane Karlsen, 46, Gift, Husmoder, -, G? Sogn, Viborg Amt
3. Johan Karlsen, 12, Ugift, Barn, -, Højby Sogn
4. Ludvig Karlsen, 5, Ugift, Barn, -, Højby Sogn
5. Karoline Anna Marie Karlsen, 9, Ugift, Barn, -, Højby Sogn

Folketælling:

Kristian Karlsen, M, 1845 23/7, G, Højby, Husfader, Daglejer ved Agerbruget, Viet 1870, 6 levende børn i ægteskabet, 4 døde børn i ægteskabet
Kristiane Karlsen, født Nielsen, K, 1844 29/6, Husmoder

Folketælling:

Jens Christian Carlsen, M, 23/7-1845, G, Højby, Husfader, Fattighjælp
Chrstiane Carlsen, f. Nielsen, K, 29/1-1844, Grenaa, i Højby siden 1869, Husmoder, Fattighjælp.

Folketælling:

1. Kristian Karlsen, M, 23-7-1844, G, Husfader, Fattighjælp
2. Kristiane Karlsen, K, 29-1-1843, G, Husmoder

Folketælling:

1. Jens K Karlsen, M, 23/7 1845, G, Højby Holbæk Amt, Husfader, Husejer, Fattigunderstøttede
2. Kristiane Karlsen, K, 29/1 1843, G, Gullev, Sale Sogn, Husmoder